Giv os klare rammer - så leverer vi på klimamålene

Der er brug for klare rammer for udnyttelse af overskudsvarme, CO2-fangst og regulerbar elproduktion, hvis vi skal indfri vores klimamål.

Først og fremmest er det helt oplagt at fjerne det prisloft på overskudsvarme, som lige nu har bremset udnyttelsen af spildvarme fra industrien. Heldigvis er der politisk medvind for, at det er mere fornuftigt at sende den varme til borgerne end ud til gråspurvene.

Derudover er CO2-fangst et helt centralt værktøj i vores klimakamp. Det er en teknologi med et enormt potentiale, men også en teknologi, der på dansk jord i stor skala endnu er under udvikling. CO2-fangst kan godt levere som forventet til 2030-målet, men det kræver hurtig implementering af de politiske aftaler i konkret lovgivning. Det er derfor helt afgørende, at den retning, der er sat politisk, og som Dansk Fjernvarmes medlemmer skal arbejde under, også er den der kommer til at gøre sig gældende i udmøntningen af de politiske aftaler.

I den politiske aftale om de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst, der blev indgået i begyndelsen af februar, står der eksplicit, at CO2-fangst skal bidrage til omstillingen af kraftvarmeværker samt affaldsenergianlæg.

Samtidig er Skatteministeriet ved at udmønte aftalen om en 'grøn skattereform for industri m.v.', der sætter de helt overordnede - men afgørende - rammer som skal give kraftvarmeværkerne og affaldsenergianlæggene incitament til at reducere deres udledning gennem CO2-fangst.

Desværre lægger Skatteministeriet i sit lovforslagt op til, at affaldsenergianlæggene fortsat skal betale CO2-afgift, selvom de med CO2-fangst netop sikrer, at der ikke udledes CO2 til atmosfæren. Det er stik imod hensigten med den politiske aftale, hvor CO2-afgiften jo netop skal give et incitament til at reducere CO2-udledningen.

Man fristes til at perspektivere til den igangværende debat om CO2-afgift på landbruget. Tænk hvis man politisk besluttede at pålægge bønderne en CO2-afgift, men i den endelige lovgivning krævede, at de fortsat skal betale afgift, selvom de omlægger deres produktion og reducerer drivhusgasudledningen. Så bliver det i hvert fald ikke en omlægning af landbruget, der giver CO2-reduktioner, men alene nedlukning af produktion.

På samme måde er pointen for affaldsenergianlæggene, at Skatteministeriets foreslåede implementering af den politiske aftale alene vil have den effekt,, at vi får mindre klimahandling med den grønne skattereform, end politikerne er blevet stillet i udsigt.

I forhold til brugen af biomasse til energiproduktionen i Danmark har vi et lille dilemma: På den ene side er der et politisk ønske om at reducere forbruget af biomasse. På den anden side har vi brug for fangsten af biogen CO2 til at opfylde klimamålene. Og endelig er der et behov for fleksibel og sikker elproduktion, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Men vi ser i dag et gab mellem de politiske målsætninger om høj forsyningssikkerhed og de økonomiske rammer for netop de anlæg, der skal producere el i situationer, hvor elsystemet er udfordret.

Kraftvarmeanlæggene får ikke tilstrækkelig betaling for at være til rådighed. Og derfor lukker mange af dem. Ved at tilføje en kapacitetsmekanisme vil kraftvarmeværkerne få en markedsmæssig betaling for værdien af den regulerbare elproduktion, der er nødvendig for en fortsat høj elforsyningssikkerhed. Det er en omkostningseffektiv måde at bevare en høj elforsyningssikkerhed på.

Vi mener, det er billigere at bevare eksisterende elproduktionskapacitet end at bygge nyt. Og Dansk Fjernvarme er i øvrigt på vej med en analyse, der offentliggøres i foråret, der dokumenterer denne besparelse.