Gå til hovedindhold
Varmekilder
Analyser & Udvikling
Varmepumper & Elkedler

Teknisk kravspecifikation ved udbud af store varmepumper til fjernvarme

F&U-rapport 2021-05: Varmepumpeteknologi kan med fordel anvendes i fjernvarmeværker som et led i den grønne omstilling. Men der er en del vigtige forhold, de bør forholde sig til i de indledende faser.

30. okt. 2023
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk
20210302-SvendborgVarmepumpe-007
  • Læs op

Indhold

    Teknologisk Institut har netop udgivet en F&U-støttet rapport, der giver en række gode råd om, hvad fjernvarmeværker og rådgivende ingeniører skal være særligt opmærksom i opstartsfasen for projekter med store varmepumper.

    Rapporten er en hjælp til beslutningstagere i fjernvarmeværker, så de kan undgå fejlbeslutninger som følge af manglende viden. Ved at studere rapporten kan fjernvarmeværker sikre sig, at man fra start af investerer i et velfungerende og driftssikkert varmepumpeanlæg.

    Rapporten indeholder en række anbefalede krav og specifikationer til varmepumperne, således at disse kan fungere effektivt og problemfrit dag efter dag. Det drejer sig eksempelvis om tekniske krav og specifikationer til fordampere, kompressorer og varmevekslere.

    Med rapporten i hånden kommer fjernvarmeværket godt fra start og undgår en række faldgruber, der senere kan koste fjernvarmeværket dyrt, f.eks. i form af manglende effektivitet og uønskede driftsstop.

    Der er bragt en artikel om rapporten i Fjernvarmen, Dansk Fjernvarmens magasin, i oktober-udgaven 2023.

    Artiklen i magasinet Fjernvarmen, nr. 5 2023

    F&U-rapport 2021-05: Teknisk kravspecifikation ved udbud af store varmepumper til fjernvarme

    Andre har også læst...