Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme opruster på analyseområdet

I takt med, at efterspørgslen og interessen for analyser og videndeling vokser i branchen og politisk, ansætter Dansk Fjernvarme en dedikeret analysemedarbejder til at varetage fremtidige analyseopgaver.

28. apr. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Per 1. maj tiltræder Anita Day-Eskesen som Chefkonsulent i Dansk Fjernvarme. I stillingen vil Anita Day-Eskesen have ansvaret for analyser hos Producentforum, Dansk Fjernvarme og Grøn Energi.

    - Vores medlemskreds har de seneste år udviklet sig fra at være fjernvarmeselskaber til nu også at inkludere affaldsenergiselskaber, store kraftvarmeselskaber og associerede aktører inden for fjernvarmesektoren. På grund af vores brede medlemskreds, spænder organisationens fokus også bredere som skaber et øget behov for analysekompetencer til at videreformidle vores medlemmers styrkepositioner, fortæller Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

    Anita Day-Eskesen kommer fra en stilling som chefkonsulent i Forsyningstilsynet og har skrevet en PhD. om regulatorisk økonomi og aftalebaseret regulering. Hun kommer til at have sin daglige gang på Dansk Fjernvarmes kontor i København.

    - Jeg ser rigtig meget frem til at komme i gang med arbejdet hos Dansk Fjernvarme. Organisationens medlemmer spænder bredt over hele energi- og forsyningssektoren. Der er derfor mange spændende emner at analysere om fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem, der allerede nu ligger klar til blive taget fat på, som kan være med til at skabe de bedste rammer for den fremtidige danske el- og varmeforsyning i et klimaneutralt Danmark, siger Anita Day-Eskesen, ny Chefkonsulent i Dansk fjernvarme.

    Andre klikkede på...