Gå til hovedindhold
Administration & Økonomi
Ledelse & Bestyrelse
Medlemmer

Få sammenhæng i budget og tariffer

Dansk Fjernvarme udbyder kurset ”Økonomi for ledere”, der giver en grundig indføring i sammenhængen mellem budget og tariffer.

07. maj 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Nu kan du få fod på varmeforsyningens prisbestemmelser, hvordan du udarbejder et budget og beregner de korrekte tariffer, hvis du deltager på kurset ”Økonomi for ledere”, som Dansk Fjernvarme afvikler den 6. juni i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    På kurset – der har Jytte Rahbæk Schmidt som underviser – får du som deltager indsigt i det økonomiske ansvar i forhold til bestyrelsen, og hvordan du som leder sikre den bedste rapportering til bestyrelsen.

    På kurset lærer du om

    • Ledelsens økonomiske ansvar
    • Løbende budgetopfølgning giver de bedste anmeldelser!
    • Budget og priser hænger altid sammen – hvordan sikres denne sammenhæng?
    • Fra budget og regnskab til priseftervisning
    • Ledelsesmæssige fokuspunkter, herunder bestyrelsesrapportering
    • Inspiration til brug af Dansk Fjernvarmes værktøjer og Forsyningstilsynets hjemmeside

    På kurset vil du også få inspiration til at bruge de værktøjer, som Dansk Fjernvarme har udviklet til bl.a. ledere. Det drejer sig bl.a. om vejledninger som ”Leveringsbestemmelser” og ”Tarifvejledningen” samt takstblad og model om kostægte tariffer.

    Efter kurset har du opnået en grundlæggende viden om de økonomiske fokuspunkter, som en leder bør have; herunder varmeforsyningslovens prisbestemmelser, udarbejdelse af budget og sammenhæng til tariffer samt rapportering til bestyrelsen.

    Andre klikkede på...