03. feb 2020 F&U-konto Årsager og konsekvenser af fugt i plane solfangere Mads Nordvig Godt fra Manotech ApS har udarbejdet denne rapport med det formål at undersøge hvorvidt den synlige kondens på indersiden af glasset i plane solfangere ophobes i isoleringsmaterialet. Mette Louise Wätzold BjørnlundTeknisk konsulentM: 40 13 97 08mbj@danskfjernvarme.dk Facebook LinkedIn Twitter Print Denne rapport omhandler en række undersøgelser der er udført med det formål at klarlægge hvorvidt den synlige kondens på indersiden af glasset i plane solfangere, ophobes i isoleringsmaterialet, samt hvilke konsekvenser dette kan have på ydelsen og levetiden af solfangeren. Undersøgelserne blev foretaget ved at måle varmeledningsevnen af isoleringsmaterialet i en række forskellige plane solfangere, samt opsamle og analysere hvorledes variationer i den relative luftfugtighed og temperatur kan påvirke fugtbalancen i panelet. Resultaterne af undersøgelsen bygger på kvantitative målinger fra fire forskellige solvarmeanlæg samt en række mindre laboratorieforsøg. Resultaterne af undersøgelsen viste at fugt ikke ophobes i isoleringsmaterialet på trods af situationer med dugpunktstemperaturer inde i materialet. Målingerne viste desuden at isoleringsmaterialets generelle isoleringsevne forblev upåvirket trods kraftig kondens på indersiden af glasset. Det blev dog bekræftet at fugt i isoleringsmaterialet kan medføre en øget korrosion af absorberen og derved reducere levetiden af produktet. Download list 03. feb 2020 Hent Rapport Download Facebook LinkedIn Twitter Print