09. jun 2020 Corona

Overblik over økonomiske hjælpepakker

COVID-19 påvirker den globale vækst, og regeringen har derfor set et behov for at understøtte den danske økonomi på flere fronter. Nedenstående er kun en delvis oversigt over COVID-19-hjælpepakkerne, da de løbende er blevet udbygget, og mange ikke er direkte relevante for fjernvarmeselskaber. Opdateret 9. juni 2020.

Selvom fjernvarmeselskaber ikke umiddelbart står i første række til at blive ramt af en økonomisk krise, vil de økonomiske hjælpepakker regeringen iværksætter, også påvirke administrationen og økonomien i et fjernvarmeselskab.

På nedenstående ”fold-ud-punkter”, præsenteres en række af de forskellige økonomiske tiltag, der forventes at have relevans for fjernvarmeselskaber direkte.

De to punkter, der påvirker alle er udskydelse af betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms, samt mulighed for hurtigere dagpengerefusion, hvis en medarbejder er syg med COVID19 eller er i sendt i karantæne.

Udskydelse af betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms

Forslaget er præsenteret 10. marts, fremsat i Folketinget 13. marts, og vedtaget 17. marts.

Skatteministeriet har desuden den 28. maj annonceret yderligere fristudskydelser, der er indarbejdet i nedenstående.

Betaling af A-skat og AM-bidrag udskydes
Regeringen udskyder betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag. I første omgang gældende for raterne for april, maj og juni, men seneste er også perioderne august, september og oktober omfattet.

For de små- og mellemstore virksomheder er betalingsfristen normalt den 10. i måneden efter. Følgende frister er rykket – for alle øvrige måneder anvendes de normale frister:

  • Fristen 11. maj rykkes til 10. september.
  • Fristen 10. juni rykkes til 12. oktober.
  • Fristen 10. juli rykkes til 10. november.
  • Fristen 10. september rykkes til 29. januar.
  • Fristen 12. oktober rykkes til 31. marts.
  • Fristen 10. november rykkes til 31. maj.

For store virksomheder (med betaling af am-bidrag over 250.000 og/eller A-skat over 1.000.000 pr år) er fristen den sidste hverdag i måneden. Følgende frister er rykket – for alle øvrige måneder anvendes de normale frister:

  • Fristen 30. april rykkes til 31. august.
  • Fristen 29. maj rykkes til 30. september.
  • Fristen 30. juni rykkes til 30. oktober.
  • Fristen 31. august rykkes til 15. januar.
  • Fristen 30. september rykkes til 16. marts.
  • Fristen 30. oktober rykkes til 17. maj.

Ændringen vil altså have en effekt for alle selskaber, uanset størrelse.

Eneste undtagelse er fx kommuner og §60-selskaber, der har afregning efter kildeskattelovens §56. De får ikke de ændrede betalingsfrister.

Fjernvarmeselskaber, der er ejet af kommunen, men er udskilt i et særskilt selskab afregner efter de normale frister, og vil således få udskudt betalingsfristerne, som beskrevet ovenfor.

Det er vigtigt at bemærke at der alene er tale om en udskydelse af betalingsfristen – hvorimod indberetningsfristen ikke skubbes. Selskaberne skal altså fortsat indberette efter de nuværende frister – men blot indbetale senere.

De mest anvendte lønsystemer (Visma Bluegarden, Danløn, Proløn, Lessor m.fl.) har meddelt at de opdaterer deres systemer, til at håndtere de nye frister.

Betaling af moms udskydes for alle virksomheder
Regeringen udskyder betalingsfristen for moms. I første omgang omfattede det kun virksomheder med månedsafregning af moms, men det er nu udvidet til at omfatte alle virksomheder, og 28. maj præsenterede skatteministeriet en yderligere udskydelse af nogle enkelte indberetnings- og betalingsfrister.

For de store selskaber, der i dag afregner på månedsbasis (momspligtig omsætning over 50 millioner) gælder udskydelsen for raterne for marts, april, maj og juli og august.

Den normale betalingsfrist er den 25. i måneden efter. Følgende frister er rykket – for alle øvrige måneder anvendes de normale frister:

  • Fristen 27. april rykkes til 25. maj.
  • Fristen 25. maj rykkes til 25. juni.
  • Fristen 25. juni rykkes til 27. juli.
  • Fristen 25. august rykkes til 9. september.
  • Fristen 25. september rykkes til 2. oktober.

For de små og mellemstore selskaber med kvartalsafregning eller halvårsafregning udskydes betalingsfristerne således:

  • Fristen for 1. kvartals moms var normalt den 2. juni 2020. Det udskydes til den 1. september, hvor både 1. og 2. kvartal skal afregnes.
  • Fristen for 3. kvartals moms var normal den 1. december 2020. Det udskydes til den 1. marts 2021, hvor både 3. og 4. kvartal skal afregnes.
  • Fristen for 1. halvårs moms var normalt 1. september 2020. Det udskydes til den 1. marts 2021, hvor både 1. og 2. halvår skal afregnes.

I loven er beskrevet at udskydelse både gælder fristen for angivelse og fristen for betaling af moms (i modsætning til A-skat og AM-bidrag) – men hold øje med jeres afregningsperioder på tastselv-erhverv, hvor angivelsestidspunkterne vil komme til at fremgå, når SKAT har opdateret dem.

En negativ momsangivelse kan blive udbetalt som normalt – altså ikke med udskudt betalingstidspunkt, da der er mulighed for at angive før tid.

Kan man indbetale før tid? – Husk at være opmærksomme på eventuelle negative renter
Selskaber afregner A-skat, AM-bidrag og moms til selskabets skattekonto hos SKAT. Skattekontoen udbetaler automatisk penge tilbage til selskaberne, hvis saldoen på skattekontoen er positiv i selskabets favør i mere end 5 dage.

Det er således ikke normalt muligt at indbetale A-skat, AM-bidrag og moms før tiden, da SKAT i sådan et tilfælde vil udbetale beløbet igen til selskabets NEM-konto.

Med den nu vedtagne lov får selskaberne lov at hæve udbetalingsgrænsen ubegrænset i en midlertidig periode frem til 1. april 2021. Ved at hæve udbetalingsgrænsen, udbetales beløb indenfor grænsen ikke.

Der modtages ikke renter af indestående på skattekontoen.

Fjernvarmeselskaberne bør være opmærksomme på hvordan udskydelsen af betalingsfristerne påvirker selskabets likviditet – ikke mindst hvis der betales negative renter af indestående. Hvilken løsning, der er bedst/billigst i sådan et tilfælde afhænger selvfølgelig helt af selskabets konkrete forhold.

Udbetaling af allerede indbetalt moms 2. marts 2020.
Der er indgået politisk aftale om at små og mellemstore virksomheder, der med frist 2. marts, har indbetalt moms, kan få udbetalt denne moms igen i form af et rentefrit lån, der løber frem til 1. april 2021.

Det er muligt at søge om lånet i perioden 5. maj til 15. juni 2020.

Ret til udvidet refusion for løn eller sygedagpenge på grund af fravær som følge af fravær af COVID19

Forslaget er præsenteret 10. marts, fremsat i Folketinget 13. marts, og vedtaget 17. marts.

Med den vedtagne lovforslag er det nu indført at:

Arbejdsgivere får en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19.

Selvstændige erhvervsdrivende får en udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19.

Formålet med ændringerne er at afbøde de negative økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne, som følge af spredningen af covid-19.
Loven træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar 2020.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, ophører de midlertidige reglen den 1. januar 2021.

Arbejdsgivere får en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Ligeledes får selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19.

Efter gældende regler har arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden). Selvstændige erhvervsdrivende har som udgangspunkt ikke ret til sygedagpenge for de første 2 ugers fravær (egenperioden).

Med den nu vedtagne lov, får arbejdsgiverne for det første ret til at få refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes covid-19. For det andet får arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold (karantæne) på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt.

For begge grupper er det en betingelse, at lovens øvrige krav er opfyldt.

Der skal ikke være lægelig dokumentation for, at den sygemeldte medarbejder er smittet med coronavirus/covid-19. I stedet må medarbejderen på tro og love erklære, at vedkommende har en realistisk formodning om, at der er/var tale om fravær på grund af coronavirus/covid-19.

Lempede vilkår for kommuners og regioners indkøb – også for nogle kommunale fjernvarmeværker

Forslaget er præsenteret 26. marts, fremsat i Folketinget 26. marts, og vedtaget 31. marts.

Forslaget indebærer at anlægsloftet for kommuner og regioner afskaffes for 2020 og der bliver mulighed for forudbetaling af visse leverancer samt mulighed for at undlade at håndhæve misligholdelse med fx krav om bod overfor leverandører.

Disse midlertidige regler gælder også for de fjernvarmeforsyninger, der er en del af den kommunale forvaltning samt §60-samarbejder. Reglerne kan til gengæld ikke anvendes af kommunalt ejede fjernvarmeselskaber, der fx er organiseret som et aktieselskab.

De kommunale fjernvarmeforsyninger og §60-selskaber skal fortsat overholde lånebekendtgørelsen, der ikke er ændret.

Anlægsloftet udgør normalt en grænse for hvor meget kommunerne kan investere i et enkelt år. Ved at afskaffe anlægsloftet for 2020, bliver det muligt at fremrykke investeringer, der ellers først var planlagt til senere år. For fjernvarmeselskaber skal det bemærkes at der er Dansk Fjernvarmes holdning at vi skal være meget varsomme med at fremrykke investeringer, da der i vores tilfælde i sidste ende ikke er tale om offentlige midler, men i stedet forbrugernes fremtidige varmepriser, der skal betale regningen.

Muligheden for at fremrykke betalinger for kommuner og regioner indebærer en dispensation fra de normale kommunalfuldmagtsregler om at handle økonomisk ansvarligt og ikke begunstige enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder.

Fremrykning af betalinger er todelt:

-betaling for ydelser og varer, der allerede er blevet leveret, men alene afventer betaling

-forudbetaling for leverancer, der endnu ikke er sket. Leverancerne må dog maksimalt udgøre 1 mio. kr.

For fjernvarmeselskaber, der kunne tænkes at benytte nogle tilsvarende muligheder, er det fortsat vigtigt at huske på at det er forbrugernes penge, der risikeres – og et tilsvarende forsigtighedshensyn bør derfor tages.

Endelig får kommuner og regioner mulighed for at udlade at opkræve bod mv., hvis leverandørens misligholdelse kan henføres til corona-situationen.

Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer

Forslaget er præsenteret 12. marts, endnu ikke fremsat i Folketinget.

Vurdering af relevans for fjernvarmeselskaber: Mellem/lille.

Forslaget indebærer at kreditinstitutterne får større mulighed for at lave udlån. Siden finanskrisen, har kreditinstitutter, der jo er underlagt finanstilsynet, haft et krav om at der skal være en vis egenkapitalbuffer, så man ikke igen skulle se banker gå konkurs.

Kravet til den særlige buffer lå på 1% i 2019, og der var planlagt en stigning til 2%. Nu sættes satsen til nul, og det giver kreditinstitutterne mulighed for at låne flere penge ud, uden at komme i problemer med at overholde finanstilsynets krav.

Det vurderes at nedsættelsen fra 1% til 0% frigiver 17 mia. kr. i direkte kapitalkrav og med gearing giver det mulighed for yderligere udlån på 200 mia. kr.

Hvor meget det kommer til at betyde for fjernvarmeselskabers låntagning, er usikkert, men måske er der lidt øgede muligheder for at få lån hos realkreditinstitutterne i den nærmeste fremtid.

Indirekte kan det måske også få betydning, hvis private husstande får lettere adgang til at låne penge til fx at konvertere til fjernvarme. Dette opvejes dog måske af usikkerheden generelt i forhold til økonomien. På vej ind i en lavkonjunktur, er der nok færre, der beslutter at investere.

Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked

Forslaget blev i første omgang vedtaget 24. marts, derefter forlænget med en måned og den 5. juni blev det forlænget tilslutningen af august.

Den indgåede trepartsaftale skal sørge for at medarbejdere i videst muligt omfang ikke bliver fyret, men kan fortsætte på lønningslisten hos en virksomhed. Virksomheden modtager til gengæld lønkompensation fra staten. Medarbejder skal til gengæld bruge af ferie/afspadsering.

Kompensationen kan udbetales til virksomheder, der står overfor at varsle afskedigelser for minimum 30 procent af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

Medarbejderen skal være hjemsendt, og må ikke arbejde i kompensationsperioden.

Kompensationen til virksomheden udgør 75% af lønudgifterne, dog maksimalt 30.000 pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat på månedsløn. For timelønnede udgør kompensationen 90%, dog maksimalt 30.000 pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Ordningen gælder fra den 9. marts til den 29. august. Der må ikke fyres medarbejdere af økonomiske årsager i den pågældende periode.

I perioden fra 9. juli til 29. august kan der kun modtages lønkompensation for en måned pr medarbejder, svarende til at medarbejderen har pligt til at afholde 3 ugers ferie i den periode.

Det er desuden besluttet at ordningen kan fortsætte efter 29. august for de virksomheder, der er fuldt lukket som følge af et forbud mod at åbne pga. corona.

Fjernvarmeselskaberne bliver forhåbentligt ikke nødt til at varsle fyringer af mindst 30% af medarbejderstaben, hvorfor vi vurderer at ordningen ikke vil få den store betydning for fjernvarmebranchen.

Trepartsaftale om offentligt ansattes afvikling af ferie mv. i forbindelse med hjemsendelse

Forslaget er præsenteret 27. marts.

Den indgåede aftale på det offentlige område omhandler arbejdsgivernes mulighed for at pålægge medarbejderne at afvikle ferie, feriefridage, afspadsering m.v. i forbindelse med en hjemsendelse. Medarbejderen kan pålægges at afvikle op til 5 dage i perioden 28. marts til 13. april.

Mere fleksibel mulighed for arbejdsfordeling

Forslaget er præsenteret 10. marts.

Forslaget indebærer en øget fleksibilitet i den allerede eksisterende ordning om arbejdsfordeling.

Arbejdsfordelingsordningen gør det muligt kollektivt at gå ned i tid og løn. Hidtil har sådan en ordning skulle anmeldes til jobcentret en uge før den kan træde i kraft.

Med forslaget kan en ordning træde i kraft så snart den er anmeldt til jobcentret.

Derudover smidiggøres ordningen, så der kan skiftes mellem typer af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet.

Medarbejdere, der er medlem af en a-kasse kan under en række betingelser få supplerende dagpenge under en arbejdsfordelingsordning.

Forslaget er præsenteret 18. marts, endnu ikke fremsat i Folketinget.

Vurdering af relevans for fjernvarmeselskaber: Lille/ingen relevans.

Forslaget indeholder overordnet en mulighed for at staten dækker op til 80% af selskabernes faste udgifter.

Der vil ikke være tale om lån, men et egentligt tilskud.

Der vil ikke være en størrelsesgrænse for virksomhedernes størrelse – det vil gælde alle størrelser.

Ordningen gælder for alle virksomheder med fald i omsætningen på mere end 40% i forhold til samme periode i 2019. Dvs. ikke kun for de virksomheder, der har fået forbud mod at holde åbent. Virksomhederne vil kunne få dækket faste udgifter for mellem 25 og 80% i tre måneder. Den konkrete procentgodtgørelse afhænger af omsætningsnedgangen:

Virksomheden kan få dækket:

  • 80% af de faste omkostninger, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100%
  • 50% af de faste omkostninger, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80%
  • 25% af de faste omkostninger, hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60%

De faste udgifter opgøres med en revisorpåtegning på baggrund af de tre foregående måneder.

For de virksomheder, der har fået et egentligt forbud mod at holde åbent, altså fx frisører, restauranter, biografer, butikker i lukkede storcentre, badelande, teatre, solcentre og mange mange andre, vil der være mulighed for at få dækket 100% af de faste udgifter, og vil gælde så længe forbuddet mod at holde åbent er gældende.

Det vurderes ikke at have en direkte effekt for fjernvarmeselskaberne, men indirekte i form af at fjernvarmeregningerne må forventes at kunne betragtes som en fast udgift, som virksomhederne nu får tilskud til (delvis) dækning af.

Kompensation til selvstændige erhvervsdrivende – kompensation for omsætningsnedgang

Forslaget er præsenteret 18. marts, på virksomhedsguiden er der åbnet for ansøgning.

Vurdering af relevans for fjernvarmeselskaber: Ingen relevans.

Forslaget indeholder en kompensation til selvstændige erhvervsdrivende svarende til størrelserne i trepartsaftalen.

Ordningen vil omfatte selvstændige erhvervsdrivende, der oplever et omsætningsfald på mindst 30%. Der skal være tale om virksomheder, er er registreret i CVR-registreret senest 1. februar 2020, og som har under 10 ansatte og en månedlig omsætning over 10.000 kr. Omsætningsnedgangen skal dokumenteres med revisorbistand.

Kompensationen vil udgøre op til 75% af omsætningstabet, dog maksimalt 23.000 kr. om måneden (46.000 ved medarbejdende ægtefælle). Ordningen løber fra 9. marts til 9. juli, og kan således maksimalt udgøre en kompensation på 3x23.000 = 69.000 kr.

Selvstændige uden CVR-nr. kan omfattes af ordningen i det omfang der er et fald i B-indkomsten på 30% eller derover. I så fald kan dækkes 75% af den tabte B-indkomst – dog maksimalt 23.000 kr. om måneden.

Det vurderes ikke at have en direkte effekt for fjernvarmeselskaberne, men indirekte i form af at der vil være lidt flere midler til at betale fjernvarmeregningerne.