20. maj 2020 Høringssvar

Høringssvar til udkast til vejledning om varslingsreglerne efter varmeforsyningsloven

Dansk Fjernvarme har til Forsyningstilsynet afgivet høringssvar på udkast til vejledning om varslingsreglerne. Læs høringssvaret her.

Birthe Boisen Juridisk Konsulent
Dansk Fjernvarme
bfb@danskfjernvarme.dk
M: 21452248

Dansk Fjernvarme har bedt medlemmerne om at komme med deres indstilling til vejledningen. Dansk Fjernvarme har modtaget 10 svar fra særligt de større medlemmer af Dansk Fjernvarme.  På baggrund Dansk Fjernvarmes gennemgang af vejledningen og  tilbagemeldingerne fra Dansk Fjernvarmes medlemmer er det Dansk Fjernvarmes opfattelse, at vejledningen ikke burde udstedes. Det er af flere forskellige grunde, som vi vil komme ind på nedenfor. Hvis vejledningen skal udgives, skal den på flere punkter forbedres for ikke at skabe mere usikkerhed for fjernvarmeselskaberne, end den skaber afklaring.

Hvis Forsyningstilsynet vælger at udstede en vejledning om varsling, så bør de andre elementer, der kræver varsling også indeholdes i vejledningen – herunder ændringer i tarifstrukturer, leveringsbestemmelser m.m. Elementer der rent faktisk er muligt at varsle overfor kunden. Det findes ikke rimeligt, at fjernvarmeselskaberne skal forholde sig til flere forskellige vejledninger om varsling.

Generelle bemærkninger

Vejledningen er benævnt ”vejledning om varslingsregler efter varmeforsyningsloven”. Dette på trods af at Forsyningstilsynet (daværende Energitilsynet) i deres tilkendegivelse fra 26. april 2010 kom frem til at varmeforsyningsloven ikke indeholder bestemmelser om varsling, bestemmelser om varsling kan heller ikke udledes af varmeforsyningslovens formålsbestemmelse og anmeldelsesreglerne beskriver ikke krav om varsling. Vi har tidligere (blandt andet ved brev af 6. marts 2020) påpeget dette.

I forhold til det lange varsel på tre måneder, er det afgørende at forstå den tidsforskydning og sammenhængen til hvile-i-sig-selv-reguleringen, selskaberne er underlagt. Et budget med en varmepris for et efterfølgende år lægges uden at kende det endelige resultat af det forudgående år. Når året er endeligt gjort op, vil der være en over- eller underdækning, som påvirker priserne i det efterfølgende år, hvor der allerede er lagt budget. Da selskabet jo skal hvile-i-sig-selv, vil der være en begrænset periode til eventuelt at regulere prisen – men prisen for forbrugeren ender med totalt set at blive den samme, blot med en likviditetsforskydning.

Jo tidligere det oprindelige budget er nødt til at blive lavet, og jo længere varslingsfrist der er, jo større bliver problematikken. Når der oveni dette lægges en godkendelsesprocedure, som fx kan involvere et byråd eller en større bestyrelse, der samles sjældent, bliver problematikken kun endnu større. Dertil kommer distributionsselskaber, som køber og distribuerer varmen – de vil have behov for endnu længere varsel for at kunne varsle deres kunder.

Der skulle nødig opstå den situation, hvor det for selskaberne er bedre at varsle en prisstigning, som de så efterfølgende trækker tilbage, end faktisk først at varsle, når det er nødvendigt. Kravet om varsling medfører usikkerhed for kunderne om prisen og en ekstra omkostning for selskaberne til udarbejdelse af budgetter og varsling, som kunderne også skal betale.

Det er vores vurdering at hensynet til forbrugeren i denne sag bør være at få så små prisudsving som muligt på bekostning af et kortere varsel om prisændringer. De små prisudsving kan sikres ved at fjernvarmeselskaberne har en længere periode til at opkræve en opstået forventet meromkostning.

Bemærkninger til konkrete afsnit

Væsentlige prisstigninger

Vejledningens egentlige formål er at præcisere, hvornår der er tale om en væsentlig prisstigning. Det er derfor afgørende at den vejledende tekst samt de medfølgende eksempler netop hjælper fjernvarmeselskaberne til at forstå Forsyningstilsynets tolkning. Det mener vi ikke helt er opnået med de nuværende formuleringer.

Priselement

For det første sættes en grænse på 10% af et priselement. Dette at dele vurderingen af prisstigningen op på forskellige elementer mener vi ikke tjener vejledningens formål i forhold til at være forståelig for hverken fjernvarmeselskabet eller varmeaftageren.

Fjernvarmeselskaberne har vidt forskellig prisstruktur, hvor nogen selskaber fx har mange priselementer og andre få. Derudover har nogen fjernvarmeselskaber priselementer, der fx er forskellige alt efter hvilken forbrugertype eller forbrugerstørrelse, der er tale om. Et stort lejlighedskompleks har måske en tarifstruktur, mens et mindre lejlighedskompleks har en anden tarifstruktur.

Det ville være enklere og mere forståeligt, hvis der alene skulle beregnes på den samlede varmepris på årsbasis.

Standardhus

Det bør for god ordens skyld defineres hvad et standardhus er, så der nævnes at der er tale om et hus på 130 kvm og forbrug på 18,1 MWh, og ikke et gennemsnit af det enkelte fjernvarmeselskabs tilkoblede

100 kroners grænse

Beskrivelsen af en stigning på 100 kr. pr. måned inkl. moms mangler en fortolkning af hvordan det skal forstås, hvis en prisændring sker midt i et år. Et konkret eksempel kan være et fjernvarmeselskab med kalenderår, der 1/7 hæver prisen med 1.000 for det resterende halve år.

Tolkningen kan lige nu ske med tre resultater:

  • En stigning på 1.000 kr. på et halvt år skal ikke varsles med tre måneder fordi årsprisen i gennemsnit stiger under 100 kr. pr måned.
  • En stigning på 1.000 kr. skal varsles med tre måneder fordi gennemsnitsprisen for den resterende periode re højere end 100 kr. pr. måned.
  • Hvis stigningen kun var på fx 500 kr. for det sidste halve år, ville decembers forbrug (en kold måned) være en stigning over 100 kr. pr. måned, mens augusts varmepris måske kun udgør 50 kr. Skal der så varsles med tre måneder? Der er også selskaber, der har forskellige tariffer i forskellige måneder – for dem bliver det vanskeligt at håndtere ovenstående.

Eksemplerne

Dansk Fjernvarme bifalder i høj grad at der beskrives eksempler i vejledningen. Det gør vejledningen meget mere brugervenlig.

Vi anmoder dog om, at Forsyningstilsynet revurderer sine eksempler, da de tager udgangspunkt i priselementer, som Dansk Fjernvarmes medlemmer ikke ønsker, der tages udgangspunkt i. Hvis Forsyningstilsynet vil beholde eksemplerne anbefaler vi dog, at de tre eksempler på side 4 formuleres således:

”Såfremt en varmevirksomheds variable tarif stiger med 11%, og denne samtidig forhøjer den samlede betaling med fx 150 kr. pr. måned inkl. moms, er udgangspunktet således, at der er tale om en væsentlig prisstigning, som skal varsles med 3 måneder, uanset om den samlede varmepris stiger med over eller under 10% på årsbasis

Er der derimod tale om, at en varmevirksomheds variable tarif stiger med 11%, og denne samtidig forhøjer den samlede betaling med 70 kr. pr. måned inkl. moms, vil udgangspunktet være, at der ikke er tale om en væsentlig prisstigning, som skal varsles med 3 måneder.

Er der tale om, at en varmevirksomheds variable tarif stiger med 6%, og selskabets faste tarif stiger med 6%, er der som udgangspunkt ikke tale om en væsentlig prisstigning, da det ikke er det enkelte berørte priselement der stiger med 10% eller derover. Dette uanset om den samlede varmepris stiger med over eller under 10% på årsbasis.”

Dansk Fjernvarmes forslag til eksempler

Eksempler– prisen skal stige 10 pct. eller mere på årsbasis og samtidig mindst 100 kr. pr. måned

Vi vil anbefale, at der alene ses på den samlede årspris på et standardhus. Både når der regnes på procentstigning og stigning i faktisk beløb. I det tilfælde kan nedenstående eksempler bruges:

Et standardhus hos fjernvarmeselskabet koster 13.000 kr. pr år (faste og variable bidrag)

  • Ved starten af det nye varmeår. Prisen stiger med 1301 kr.– prisen skal varsles med 3 måneder, fordi prisen er steget med 10 pct. eller mere pr. år og samtidig over 100 kr. om måneden.
  • Ved starten af det nye varmeår. Prisen stiger 1201 kr. Prisstigningen er ikke 10 pct. men er på mere end 100 kr. pr. måned. Prisstigningen skal ikke varsles med 3 måneder.
  • Ved starten af det nye varmeår. Prisen stiger 800 kr. Prisstigningen er under 10 pct. og under 100 kr. og skal ikke varsles med 3 måneder.
  • 6 måneder henne i varmeåret. Der kommer en prisstigning på 900 kr. for de sidste 6 måneder af året. Det er vores holdning at det vil være en fordel for forbrugerne, hvis dette ikke skal varsles med 3 måneder, da der er tale om en stigning på under 10% på årsbasis
    • Er det en fordel for forbrugerne at en prisstigning på 900 kr. på et halv år skal varsles med 3 måneder? Nej, det er det ikke. Hvis der ikke varsles, så stiger varmeregningen med 150 kr. pr. måned fra 1. juli. Hvis der derimod skal varsles, så kommer hele stigningen til at ligge på de sidste 3 måneder af året – dvs. at de sidste 3 måneder nu stiger med kr. 300. Det er svært at se at det er en fordel for nogen kunder – og allermindst de svage forbrugere, hvor 300 kr. kan betyde meget pr. måned – her tænkes særligt på lavindkomstgrupper som kontanthjælpsmodtagere, pensionister og studerende. Der får ikke flere penge pr. måned – og det bliver meget sværere for dem, at få et større beløb de skal betale – dermed stiger deres risiko for at komme i restance.
  • 6 måneder henne i varmeåret. Der kommer en prisstigning på 550 kr. for de sidste 6 måneder. Prisstigningen er på under 100 kr. pr. måned og skal ikke varsles med 3 måneder.

 

Eksemplerne skal under alle omstændigheder konsekvensrettes i forhold til, hvis formuleringer andre steder i vejledningen ændres.

 

Hvem er omfattet af vejledningen

I afsnittet beskrives hvem, der er omfattet af varslingsreglerne. Afsnittet ender efter vores vurdering med at skabe uklarhed over hvem, der er omfattet af varslingsreglerne. Begreber som ”…som udgangspunkt…” og ”…især…”, skaber tvivl om rækkevidden af vejledningen.

I forhold til at omfatte alle led fra producent til forbruger, er det igen væsentligt at forstå den tidsforskel, fjernvarmeselskaberne opererer med, som beskrevet i afsnit ovenfor.

Det er her også væsentligt at bemærke behovet for at sammentænke Forsyningstilsynets egen praksis i forhold til fx at udmelde prislofter for affaldsforbrændingsanlæg 1. oktober, der jo er så sent at en påvirkning på fjernvarmedistributionsselskabets slutpris ikke vil kunne varsles rettidigt, hvis netop prisen på affaldsvarme er ”dråben i bægeret”, der får prisen til at stige mere end 10%.

Erhvervskunder

Erhvervskunder er ikke omfattet af reglerne om forbrugerbeskyttelse. Når vejledningen ønsker at medinddrage disse kunder, med den bemærkning om en fortolkning om ”lidt bredere end på andre områder” se side 4, så er det uden hold i lovgivningen. Forholdet mellem en erhvervskunde og et fjernvarmeselskab er ikke et forbrugerforhold, og det skal det ikke være. Der er en uheldig sammenblanding af regelsæt, der fra lovgivers side er taget stilling til ikke skal sammenblandes. Der skal være mulighed for at selskabet laver en individuel aftale med en erhvervskunde – det er kun rimeligt, da der ofte er andre forhold for en erhvervskunde, end der er for en forbruger. Hvis fjernvarmeselskabet ikke laver en individuel aftale med erhvervskunden – så bliver også erhvervskunden omfattet af selskabets almindelige bestemmelser. Men fjernvarmeselskabet skal have muligheden. Derfor bør erhvervskunder slettes fra afsnittet ”hvem der er omfattet af varslingsreglerne”.

 

Hvad er konsekvensen ved ikke at varsle rettidigt?

Afsnittet forsøger at beskrive hvordan en situation, hvor Forsyningstilsynet underkender selskabets vurdering af, om der skulle have været varslet med tre måned. Igen er udfordringen den tidsforskydning, der vil være tale om, og der savnes derfor klarere vejledning til hvordan en løsning forventes udformet.

Der vil være en sagsbehandlingstid i forhold til at vurdere om varslingsreglerne er overholdt. Der vil også være en sagsbehandlingstid i forhold til at udarbejde et løsningsforslag, hvorefter der vil være yderligere sagsbehandlingstid til godkendelsen af løsningsforslaget. På grund af hele det tidsforløb, risikerer man at der kan gå meget lang tid før det er muligt at indhente den for meget opkrævede varmepris, med den konsekvens at prisstigningen må forventes at skulle være tilsvarende meget højere i en meget kort periode – hvis det overhovedet kan nås indenfor budgetåret.

I den mellemliggende periode, vil der skulle håndteres til- og fraflyttere.

De beskrevne konsekvenser virker på ingen måde smidige, og mangler den konkret praktisk vinkel. Der bør som minimum være en mulighed for, at der alene gives et påbud om fremadrettet at varsle korrekt ved prisstigninger. De konsekvenser som Forsyningstilsynet foreslår ved overtrædelse af varslingsfristen kan blive meget omkostningstung til stor ulempe for kunderne.

 

 

Såfremt Dansk Fjernvarme kan være behjælpelig med besvarelse af evt. spørgsmål/uddybning af vores kommentarer, står vi naturligvis til rådighed.