09. maj 2019 Høringssvar

Vejledning til pris- og levetidskatalog

Regulering med indtægtsrammer og benchmarking er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse er en forkert vej at gå, når reguleringen skal understøtte omstilling og udvikling af fjernvarmen. Det skriver Dansk Fjernvarme i et høringssvar til det såkaldte pris- og levetidskatalog.

Kasper Villum Hansen
Økonomisk konsulent
kha@danskfjernvarme.dk
M: 20 15 75 95

Til Forsyningstilsynet

HØRINGSSVAR TIL VEJLEDNING TIL PRIS- OG LEVETIDSKATALOG

Dansk Fjernvarme har mandag den 1. april 2019 modtaget udkast til vejledning til pris- og levetidskatalog og takker for muligheden for at give høringssvar.

Materialet giver anledning til en lang række bemærkninger og spørgsmål, der spænder fra det helt principielle til det meget konkrete. Kommentarerne er forsøgt inddelt i temaer, men der kan forekomme overlap mellem nogle af punkterne.

Benchmarking er en forkert vej at gå
Dansk Fjernvarme skal indledningsvis pege på, at den påtænkte regulering med indtægtsrammer og benchmarking, herunder udviklingen af et pris- og levetidskatalog, efter vores opfattelse er en helt forkert vej at gå, når reguleringen fremadrettet skal understøtte omstilling og udvikling af fjernvarmen i Danmark. 

I de kommende år skal der ske en grøn omstilling af varmeproduktionen til 100 pct. vedvarende energi. Desuden skal fjernvarmen have en anden rolle end i dag, når energisystemerne skal integreres, og fjernvarmen bliver den største fleksible og afbrydelige elforbruger i Danmark.

En bagudskuende regulering med indtægtsrammer og benchmarking baseret på omkostningsstrukturerne i gårsdagens produktionsmetoder er efter vores opfattelse en helt forkert regulering at anvende i en sektor, som skal omstilles og udvikles til morgendagens produktionsmetoder. 

Det er desuden efter vores opfattelse ikke muligt at lave en velfungerende benchmarking, som kan give retvisende resultater for de enkelte selskaber, når sammenligningsgrundlaget er så forskelligartet, som det er tilfældet for produktionen af fjernvarme.

Indtægtsrammer og benchmarking er derfor efter vores opfattelse en helt forkert vej at gå, når det hverken kan understøtte den grønne omstilling og udvikling, der skal ske på fjernvarmeområdet, eller kan forventes at give retvisende resultater for selskaberne.

Anvendelsen af POLKA
Dansk Fjernvarme har gennem hele processen med forberedelse af reguleringen spurgt ind til, hvordan modellen for indtægtsrammeregulering og benchmarking konkret kan forventes tilrettelagt. Det har vi desværre fortsat ikke fået svar på endnu. Status er derfor, at vi skal afgive høringsbemærkninger til et udkast til POLKA, hvor vi ikke har mulighed for at vide eller forstå, hvad de forskellige forudsætninger og data, som POLKA indeholder, konkret kan forventes at blive brugt i reguleringen. 

Vi har f.eks. ingen viden om, hvad de beregnede fremtidige afskrivninger, genanskaffelsesværdier, nedskrevne anskaffelsesværdier og levetider helt konkret skal bruges til i hhv. indtægtsrammer og benchmarking. Når vi ikke har viden om dette, er det umuligt at forudse, hvordan de forskellige værdier i POLKA vil kunne påvirke selskabernes vilkår fremadrettet. 

Denne manglende viden om, hvad POLKA skal bruges til, indebærer en betydelig usikkerhed blandt selskaberne, som kan illustreres med et eksempel: Hvad vil det f.eks. betyde for selskaberne, hvis levetiden for en varmepumpe sættes for højt i POLKA? Vil det betyde, at varmepumper har lavere CAPEX og dermed kommer bedre ud i benchmarking end andre produktionsteknologier? Og at selskaberne derfor vil få stærke incitamenter til at investere i varmepumper for at opnå bedre resultater i benchmarkingen og dermed lavere effektiviseringskrav i indtægtsrammerne? Og vil det have den direkte modsatte virkning, hvis varmepumpens levetid sættes for lavt i POLKA?

Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse er der således en betydelig risiko for, at værdierne i POLKA får afgørende betydning for resultaterne i benchmarkingen – og dermed også for at reguleringen vil tilskynde bestemte investeringer. Reguleringen kan således komme til at tilskynde selskaberne til at foretage andre investeringer, end dem selskaberne ville have foretaget, hvis de selv kunne bestemme ud fra egne vurderinger af udviklingen i teknologier og brændselspriser, set i forhold til deres konkrete behov og ønsker mht. omstilling og udvikling af selskaberne. Der er ingen sikkerhed for, at reguleringen giver tilskyndelse til netop de investeringer, som efterfølgende viser sig at være de mest optimale at foretage.

Proces

Høringsmaterialet er resultatet af en lang proces startende i 2018, hvor Energistyrelsen og sidenhen Forsyningstilsynet i samarbejde med NIRAS har arbejdet med POLKA. Senest har der i slutningen af 2018 været et arbejde med kvalitetssikring af materialet, hvor branchen har været forsøgt inddraget. I den proces har en stor del af bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme og de deltagende selskaber været rettet imod aktivkategorierne, levetider og genanskaffelsespriser. 

Af hensyn til de parter, der har deltaget i ovenstående proces, kunne høringsmaterialet med stor fordel have fremhævet de steder, hvor der er sket ændringer i forhold til de seneste versioner. På grund af det omfangsrige høringsmateriale (særligt regnearket) har det ikke været muligt for Dansk Fjernvarme at krydstjekke alt med tidligere versioner og de bemærkninger, der løbende er givet til konsulenterne. Det er således ikke præcist klart, hvor mange af branchens tidligere kommentarer, der fortsat er relevante i forhold til materialet. Dansk Fjernvarme har dog kendskab til flere deltagende selskaber, der ikke har oplevet en stillingtagen til en række af deres kommentarer. 

Opbygningen af vejledning og regneark
Vejledningen til pris- og levetidskataloget er et længere dokument, der spænder over og sammenblander forklaringer af basale funktioner i Excel, beskrivelser af regnearkets opbygning, eksempler og egentligt teknisk indhold. Dette efterlader i sidste ende en vejledning, der ikke er særlig læsevenlig.

Dansk Fjernvarme vil anbefale, at vejledningen mere klart opdeles i afsnit, der adskiller de meget lavpraktiske forklaringer af Excel og regnearkets opbygning fra den egentlige tekniske vejledning i hvordan aktiver skal kategoriseres, afgrænses mm. Herudover bør alle siderne nummereres.

For så vidt angår regnearket er det et væsentligt problem, at regnearket i stor stil indeholder låste og skjulte celler – særligt ift. den igangværende høring. Behovet for et åbent regneark har været påtalt flere gange i processen indtil videre, og fraværet betyder, at det er vanskeligt at forstå resultaterne af indtastninger og umuligt at tjekke mellemregningerne, hvilket i sagens natur er stærkt kritisabelt. I forhold til en egentlig indberetning af POLKA kan der være praktiske hensyn til at låse regnearket, men dette burde ikke forhindre gennemsigtighed i beregningerne. Dansk Fjernvarme vil opfordre til, at der offentliggøres en åben version af regnearket i sin helhed.

Herudover fremgår det, at de relevante oplysninger skal indtastes i de gule felter. Flere af de celler, som selskaberne skal udfylde, er dog ikke markeret med gul. Dette drejer sig bl.a. om varmeandele i almindelighed og enheder, tekniske levetid, genanskaffelsespris mm. for øvrige aktiver.

Definitioner
Vejledningen indledes med en definition af forskellige begreber, hvilket Dansk Fjernvarme finder både nyttigt og nødvendigt. Det kan dog bemærkes, at nogle begreber beskrives forskelligt i løbet af vejledningen, f.eks. genanskaffelsespriser på hhv. side 1 og 4. Ligeledes indeholder vejledningen f.eks. begrebet byerhverv, der tilsyneladende først defineres i afsnit 4.2.7.

Dansk Fjernvarme vil anbefale, at alle relevante begreber tilføjes og beskrives under afsnittet definitioner og ikke løbende i dokumentet.

Juridisk råderet
Vejledningen indledes i kapital 1 med beskrivelsen af, at kun aktiver, som det enkelte selskab har juridisk råderet over, skal indtastes i POLKA. Dansk Fjernvarme finder ikke begrebet fuldstændig klart, og i vejledningens afsnit 2.9. anvendes herudover en alternativ formulering om, at indberetningen forudsætter 100 pct. ejerskab over aktivet.

Dansk Fjernvarme opfordrer Forsyningstilsynet til at præcisere definitionen af juridisk råderet, og hvordan selskaberne skal dokumentere dette.

Det beskrives ligeledes, hvordan afviklingen af immaterielle aktiver ikke skal indtastes i POLKA, men f.eks. for rettigheder til varmekøb skal medtages i omkostninger til køb af varme. Resultatet heraf bliver, at omkostninger til immaterielle aktiver ikke igennem POLKA bliver knyttet op på tilhørende costdrivere, og derfor vanskeligt kan indgå korrekt i en kommende benchmarkingmodel . Hertil forekommer det uklart, hvordan selskaberne skal kunne effektivisere aktiver, de ikke har råderet over/ejerskab. Dansk Fjernvarme tolker derfor afsnittet som en indirekte tilkendegivelse af, at disse aktiver og tilhørende omkostninger ikke indgår i en kommende benchmarkingmodel. Forsyningstilsynet bedes bekræfte dette eller alternativt beskrive, hvordan aktiverne skal behandles i en benchmarking.  

Herudover bedes Forsyningstilsynet beskrive håndteringen og konsekvensen af en sale-and-lease-back-model eller leasing i almindelighed, hvor det juridiske ejerskab af større eller mindre dele af aktiverne i et fjernvarmeselskab er overgået til et leasingselskab, mens råderetten til det leasede aktiv ligger hos fjernvarmeselskabet.

Aktivkategorier
Indledningsvis finder vi det positivt, at indberetningen af aktiver i udkastet til vejledning kan ske både ud fra en Top Down-metode, Bottom Up-metode eller kombination heraf. I sig selv kan det sikre både en mere korrekt og administrativ lettere indberetning. Dette gælder særligt for større anlæg, der ikke nødvendigvis er købt og installeret samlet. I forhold til at sikre en retvisende benchmarking bør det dog også gælde, at metoderne giver samme resultat for ens aktiver. Dansk Fjernvarme har ikke haft mulighed for at undersøge, hvorvidt dette rent faktisk er tilfældet.

På baggrund af ovenstående men også mere generelt ser Dansk Fjernvarme et behov for, at beskrivelserne af arketyper (bilag 1) udvides med alle aktivtyper, så det er klart hvad der er indeholdt i aktiverne, og hvad der skal angives som separate aktiver (evt.i kategorien øvrige). 

Aktivkategorierne giver herudover anledning til følgende bemærkninger og spørgsmål, som vi gerne ser afklaret i en endelig vejledning:

  • Er kategorien SRO-anlæg udgået, og skal de opgøres under øvrige aktiver?
  • Hvordan er enheden meter defineret for ledningsnet (meter enkeltrør eller kanalmeter)?
  • Skal ventiler opgøres pr. stk. eller per sæt (i ledningsnettet vil der være en på hhv. frem og retur)?
  • Skal beskrivelsen i bilag 1 afsnit 2.1 forstås som kendetegnet for alle produktionsbygninger og dermed inkl. i aktivet, hvis man registrerer et givent Turnkey-produktionsanlæg?
  • Tilføjelsen af rækkerne 73-76 under produktionsanlæg virker underlig ift. de eksisterende kategorier. For det første er der overlap med anlæggene i række 69 og 71. Derudover forekommer der at være inkonsistens, idet række 73 angiver startomkostningerne for et modtryksværk (uden at der angives variable omkostninger) og række 75 angiver de variable omkostninger for et udtagsværk (uden at der angives startomkostninger)  
  • Flere steder mangler der entydige afgrænsninger mellem aktivkategorierne. F.eks. kan en pakningsveksler på 20 MW registreres under både kategorien ”10-20 MW” eller ”20 ≤ MW”).
  • Det gælder for i hvert fald transmissionsselskaberne, at størstedelen af aktiver ikke kan placeres i de etablerede kategorier, men vil blive registreret som øvrige aktiver, hvilket rejser tvivl om
  • POLKAs egnethed ift. at skabe et ensartet sammenligningsgrundlag for disse selskaber.

Genanskaffelsespriser
I den seneste version af POLKA er en række aktivkategorier blevet slået sammen på tværs af størrelser, og der laves en lineær sammenhæng mellem størrelse og genanskaffelsespris. Dette er for så vidt en meningsfuld korrektion af den tidligere diskontinuitet mellem størrelserne.

Dansk Fjernvarme bemærker hertil, at der i høj grad mangler gennemsigtighed ift. de foretagne beregninger. Det beskrives, hvordan beregningen sker ved en lineær regression af kendte priser og medianen indenfor kapacitetsintervallet. Men hvordan er dette gjort meningsfuldt for kategorier, hvor nogle af intervallerne tidligere var åbne i opadgående retning, f.eks. vekslerstationer?

Ligeledes forekommer det uklart, hvorfor netop en lineær regression skulle være det mest korrekte metode. Det fremgår af netop teknologikataloget, hvorfra priserne er taget, at en skalering af priserne i kataloget skal ske med varsomhed, og at der typisk forekommer at være stordriftsfordele. Forsyningstilsynet bedes på den baggrund retfærdiggøre valget af en lineær skala.

Endeligt har flere selskaber overfor Dansk Fjernvarme tilkendegivet, at genanskaffelsespriserne i vidt omfang fortsat ikke afspejler værdien af deres aktiver. Disse bemærkninger er af flere gange givet til NIRAS i løbet af processen og genfremsendes gerne.

Genanskaffelsespriserne giver herudover anledning til følgende bemærkninger og spørgsmål, som vi gerne ser afklaret i en endelig vejledning:

  • I den seneste version af regnearket er der fortsat diskontinuitet for nogle aktivkategorier (f.eks. varmevekslere)
  • Nogle aktiver (f.eks. varmeveksler) har negative startomkostninger, hvilket forekommer åbenlyst ukorrekt
  • Hvilken metode skal selskaberne bruge til fastsættelse af genanskaffelsesværdien for øvrige aktiver?
  • Indgår grundværdi i genanskaffelsespriserne for de forskellige aktivkategorier i POLKA og hvis ikke, hvordan skal denne forskel afspejles i benchmarkingen?

Anskaffelses- og genanskaffelsesværdier
I vejledningen beskrives det i afsnit 3.1, hvordan der beregnes hhv. nedskrevne genanskaffelsesværdier og nedskrevne anskaffelsesværdier. Dansk Fjernvarme kan i udgangspunktet ikke se formålet med, at der beregnes nedskrevne anskaffelsesværdier for selskaberne. Formålet med POLKA og standardiseringen af aktiver er, at ens aktiver skal behandles ens. Den nedskrevne anskaffelsesværdi har i denne sammenhæng den modsatte effekt – nemlig at ens aktiver bliver behandlet forskelligt, hvis de ikke er lige gamle. Et nyt aktiv vil per definition få en højere afskrivning pga. prisudviklingen og dermed alt andet lige fremstå mindre effektiv i en benchmarkingmodel.

Det fremgår videre af vejledningen til zoneinddelingen, at datagrundlaget for zonespecifikationen kontinuerligt opdateres. Det er uklart for Dansk Fjernvarme, om det er hensigten, at dette også skal føre til genberegninger af værdierne.

Ovenstående giver anledning til følgende spørgsmål, som vi gerne ser afklaret i en endelig vejledning:

  • Hvilken relevans har den nedskrevne anskaffelsesværdi, og hvordan skal den indgå i en kommende regulering og/eller benchmarking?
  • Hvilken konsekvens har det for beregningen af genanskaffelsesværdien af aktiver, hvis zonespecifikationen ændres over tid?

Levetider og levetidsforlængelse
I vejledningen fastsættes en bagatelgrænse på 10 pct. af aktivet levetid ift., hvornår investeringer kan betragtes som levetidsforlængelse. Dansk Fjernvarme mener det bør belyses, om ovenstående i kombination med metodefriheden i opgørelsesmetoderne (Top Down, Bottom Up eller kombination) kan give anledning til forskelle i hvornår, at levetidsforlængelser kan medregnes, og dermed i sidste ende kan blive betydende for benchmarkingen.

Herudover giver indtastningen af levetidsforlængelse anledning til følgende spørgsmål og bemærkninger, som vi gerne ser afklaret i en endelig vejledning:

Skal selskaberne indberette aktiver, der har overskredet deres levetid men fortsat er i drift?

  • Hvordan indrettes en levetidsforlængelse på et anlæg, der levetidsforlænges efter udløbet af standardlevetiden (f.eks. en produktionsanlæg fra 1980 der i 2015 levetidsforlænges 5 år)?
  • Skal selskaberne indberette inaktive aktive, der fortsat har en restlevetid ift. POLKA?
  • Hvordan skal selskaberne vurdere og dokumentere den forventede levetidsforlængelse af deres investeringer (ift. bagatelgrænsen) – særligt i de tilfælde hvor mange mindre investeringer akkumuleret set får betydning for levetiden?
  • Levetiden for spidslastanlæg forekommer kort og er formentlig nærmere relateret til brugen af anlægget end et fast tal

Fordelingsnøgler
I afsnit 2.11 lægges der op til, at fællesomkostninger ved samproduktion i POLKA fordeles efter en af følgende to metoder:

  • Hvis selskabet holder omkostninger til varmesiden regnskabsmæssigt adskilt, anvendes selskabets metode i priseftervisninger for 2018.
  • Øvrige selskaber undtagen affaldsforbrændingsanlæg skal fordele fællesomkostninger ift. fordelingen af energioutput i 2018. 

Selv om vi som nævnt ovenfor ikke har nogen viden om, hvad POLKA konkret skal anvendes til, er det vores opfattelse, at begge disse metoder er uanvendelige i såvel benchmarking som indtægtsrammer. 

I benchmarking bør det overordnede princip være at tage udgangspunkt i, hvad der driver omkostningerne. Dette princip bør anvendes som udgangspunkt for fastlæggelse af en metode til fordeling af fællesomkostninger ved samproduktion. Det er også dette princip, som hidtil har være udgangspunktet i Energistyrelsens arbejde med fastlæggelse af standardmetoder for omkostningsfordeling og i øvrigt også i den tidligere fremsendte redegørelse fra Konveks.

Vi antager umiddelbart, at POLKA formentlig skal bruges til at fastsætte de kapitalomkostninger (CAPEX), som skal anvendes i benchmarkingen. CAPEX ved samproduktionsanlæg udgøres af investeringsomkostningerne på investeringstidspunktet, og størrelsen af selskabernes konkrete kapitalomkostningerne er langt hen ad vejen bestemt af de politiske rammer på investeringstidspunktet, dvs. f.eks. af kraftvarmekrav, brændselsbindinger osv. Såvel Energistyrelsen som Konveks har indtil nu lagt op til, at CAPEX især er drevet af og bør fordeles ift., hvad CAPEX ville have været, hvis de pågældende ydelser i stedet skulle produceres på separate produktionsanlæg (dvs. ift. CAPEX ved stand alone referencer).

Der lægges i udkastet til vejledning op til at fastsætte CAPEX ud fra metoder, som ikke har tilknytning til, hvad CAPEX er drevet af:

  • Metode 1 om nuværende fordelinger i priseftervisninger anvendes meget forskelligt mellem selskaberne. F.eks. er det i nogle tilfælde valgt, at varme betaler 100 pct. af CAPEX (pga. mulighed for finansiering via KommuneKredit) mod samtidig at betale langt lavere andel af OPEX. En videreførelse af de nuværende priseftervisninger vil desuden indebære en videreførelse af den nuværende krydssubsidiering, som fjernvarmeselskaber er tvunget ud i, og som må antages at være i strid med varmeforsyningsloven.
  • Metode 2 om outputfordeling mellem f.eks. el og varme afhænger især af mulighederne for at afsætte el på elmarkedet, som igen afhænger af variationer i elpriser, produktionsmulighederne ved vind-, sol- og vandkraft, krav om tvangskørsler osv. Den konkrete outputfordeling i 2018 afhænger således ikke af, hvordan omkostninger til investeringerne var på tidspunktet for etableringen af produktionskapaciteten. 

I benchmarking er det afgørende, at selskaberne bliver så sammenlignelige som muligt. Hvis selskaberne skal være så sammenlignelige som muligt, bør der anvendes samme omkostningsfordelinger for sammenlignelige samproduktioner. I benchmarkingen bør der således anvendes de samme standardmetoder til fordeling af fællesomkostninger, så omkostningsfordelingerne sker på samme måde på tværs af selskaberne. Det sikrer de foreslåede metoder ikke.

De foreslåede metoder er således efter Dansk Fjernvarmes opfattelse uegnede til brug for såvel benchmarking (da de ikke er baseret på, hvad der driver omkostningerne, og de ikke sikrer sammenlignelighed) som indtægtsrammer og andre former for regulering (da de indebærer krydssubsidiering).

Rent praktisk er det desuden uklart, hvordan fordelingen af fællesomkostninger til samproduktionsanlæg skal foretage helt konkret. I POLKA-kataloget fremgår der typisk de samlede priser for samproduktionsanlæggene (turnkey), mens der ikke fremgår tilhørende priser for de forskellige særomkostninger, som fremgår af tabellerne i bilag 2. Spørgsmålet er derfor i første omgang, hvordan genanskaffelsespriserne for de dele af anlæggene, som udgør særomkostninger, skal opgøres, så det dernæst kan opgøres, hvor stor en andel af POLKA-prisen, der udgør fællesomkostningerne til samproduktionsanlæggene. I princippet bør POLKA-kataloget også indeholde priser for hver enkelt af de dele af anlæggene, som udgør særomkostninger, således at der sker en samtidig og koordineret værdiansættelse for både særomkostninger og det samlede samproduktionsanlæg. Som minimum bør POLKA-kataloget og den tilhørende vejledning give klare anvisninger herom.

Et andet konkret spørgsmål  i forhold til vejledningen er, hvordan omkostninger til fællesfunktionsanlæg skal fordeles, hvis de samtidigt anvendes ift. samproduktion. Skal en andel af kapitalomkostningerne til fællesfunktionsanlæg i givet fald fordeles efter samme fordelingsnøgle som for fællesomkostningerne til samproduktionsanlægget? Og hvad er begrundelsen for, at CAPEX til fællesfunktionsanlæg skal fordeles med udgangspunkt i driftsomkostningerne?

Særomkostninger
Som anført ovenfor bør det overordnede princip ved omkostningsfordeling være at tage udgangspunkt i, hvad omkostningerne er drevet af. De omkostninger, som alene er drevet af den ene af de samproducerede ydelser, bør derfor kategoriseres som særomkostninger til denne ydelse. 

Det er vores umiddelbare opfattelse, at kategoriseringerne i tabellerne i bilag 2, afsnit 3, er foretaget i overensstemmelse med dette princip. 

Det kan f.eks. illustreres med, at omkostningerne til turbine- og generatoranlæg er kategoriseret som særomkostning til elproduktion, da disse omkostninger alene er tilstede, fordi der skal produceres el på anlægget, og da der således ikke er brug for turbiner og generatorer på anlæg, hvor der alene skal produceres fjernvarme. 

I forlængelse heraf skal vi igen for en sikkerheds skyld understrege, at vi ikke deler de synspunkter, som tidligere er fremført af elsektorens repræsentanter om, at særomkostninger til elsiden bør betragtes som fællesomkostninger. 

Herudover over har vi desuden to mindre kommentarer: 

  • Stammer de pågældende tabeller ikke fra konsulenters udkast til konteringsvejledning i efteråret 2018 (og således ikke fra den pt. gældende konteringsvejledning)?
  • Tabellerne indeholder oplysninger om driftsomkostninger (OPEX) og ikke alene om de kapitalomkostninger (CAPEX), som indgår i POLKA. 

Regionstillæg
Det fremgår af vejledningen, at de konkrete regionstillæg er baseret på implementeringen af vandsektorloven i 2009 og regionale lønniveauer indenfor el, gas og fjernvarme i perioden 2009-2015. Dansk Fjernvarme er forbeholdne ift. hvorvidt et 10 år gammelt estimat for en anden sektor kan betragtes som retvisende for fjernvarmesektoren og ser gerne en nærmere beskrivelse af anvendeligheden, samt af de konkrete beregninger.

Grænseflader
Ifølge udkast til pris- og levetidskataloget skal selskaberne i indberetningen skelne mellem hhv. Transmissionsanlæg og Distributionsanlæg i forhold til grænsefladerne beskrevet i bilag 2.

Dansk Fjernvarme har i tidligere høringssvar til anmeldelsesbekendtgørelsen og konteringsvejledningen kommenteret, at opdelingen ikke nødvendigvis er meningsfuld i forhold til selskabernes egen opfattelse af deres net, og at opdelingen kan være administrativ byrdefuld. Vi opfordrer derfor fortsat til, at Forsyningstilsynet overvejer, hvorvidt der i forhold til den kommende regulering og benchmarking er et egentligt behov for opdelingen – særligt for selskaber, hvor transmission udgør en begrænset andel.

Herudover har Dansk Fjernvarme følgende spørgsmål i forhold til grænsefladerne, som vi gerne ser afklaret i en endelig vejledning:  

  • Hvordan skal det håndteres, hvis aktiver har en klar funktion, der er knyttet til en anden del af værdikæden end den, hvor aktivet tilfældigvis er placeret? Dette kan f.eks. være pumper, der ikke er produktionspumper, men står i samme bygning som produktionsudstyr (f.eks. spidslastreserver).
  • Hvordan skal grænsefladen mellem transmission og distribution forstås i de tilfælde, hvor nettene ikke er adskilt af varmevekslere med afspærringsventiler men i stedet blandingskredse, der tjener samme formål (ift. ændring af tryk og temperatur)?

Zoneinddeling
Ifølge udkast til pris- og levetidskataloget skal selskaberne inddele ledningsnettet i fire forskellige zoner: Land, by, city og indre city, jf. afsnit 4. Indberetningen forudsætter, at selskaberne er i besiddelse af et kort, der kombinerer oplysninger fra flere forskellige kilder. Vejledningens udgangspunkt er, at selskaberne selv skal opbygge eller tilkøbe disse kort fra andre leverandører.

Dansk Fjernvarme mener helt overordnet, at det er forkert, at Forsyningstilsynet ikke stiller det nødvendige materiale til rådighed for selskaberne. Dette pålægger ikke blot selskaberne unødige omkostninger og administrative byrder, men øger også risikoen for fejl og forskellige fortolkninger af vejledningen i opbygning af kortet. Samlet set forekommer det mere omkostningseffektivt for sektoren som helhed og bedre ift. kvaliteten af det efterfølgende materiale, at Forsyningstilsynet påtager sig opgaven.

Herudover har Dansk Fjernvarme følgende spørgsmål i forhold til grænsefladerne, som vi gerne ser afklaret i en endelig vejledning:  

Hvordan skal aktiver registreres, hvis de enten krydser grænsen mellem to forskellige zonetyper (f.eks. ledninger), eller hvis aktivets geografiske udbredelse dækker to eller flere forskellige zonetyper (f.eks. produktionsanlæg)?

Dokumentation
I vejledningen påpeges det gentagne gange, at selskaberne skal sørge for dokumentation. Dette gælder både for metodevalg (Top Down, Bottom Up), skøn, øvrige aktiver, komplekse værker og alle indtastninger i almindelighed, jf. afsnit 2.3. Størstedelen af disse steder er det dog ikke præciseret, hvilken dokumentationen der er påkrævet.

Det omfattende og uklare dokumentationskrav må forventes at give selskaber unødige og urimelige administrative byrder, og Dansk Fjernvarme opfordrer Forsyningstilsynet til at præcisere og minimere dokumentationskravet, så det alene har et omfang, der er nødvendigt for reguleringen, og hvor værdien står mål med selskabernes omkostninger hertil.