24. maj 2018 Høringssvar

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af energilagring

Dansk Fjernvarme har stor interesse i den nye ordning, der yder støtte til energilagringsprojekter. Men Dansk Fjernvarme har en række bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse, herunder af den foreslåede tidsfrist til ansøgninger er meget kort.

Kim Behnke
Vicedirektør
kib@danskfjernvarme.dk
M: 24 95 46 40

Dansk Fjernvarme kvitterer for muligheden for at afgive høringsbidrag på udkast til bekendtgørelse om tilskud til fremme af energilagring i stor skala med henblik på at fremme et fleksibelt energisystem.

Dansk Fjernvarme har på vegne af cirka 400 fjernvarmeselskaber stor interesse i at ordningen bliver etableret, da mange af fjernvarmeselskaberne arbejder med netop energilagring. Det gælder konvertering af el til fjernvarme med lagring i akkumuleringstanke såvel som lagring af solvarme i damlagre og geotermisk lagring af både kulde og varme.

Generelt vil vi gerne gøre opmærksom på, at tidsfristen for etablering af projekter med konkrete investeringer i energilagre er kort, når der tages hensyn til at anden lovgivning stiller krav om en række godkendelser af planer og projekter.

For fjernvarmeselskaber gælder at varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen skal overholdes. For virksomheder og forsyningsselskaber generelt gælder at regler om miljøgodkendelser, eventuelle VVM-høringer, kommuneplaner m.v. kan komme til anvendelse, når der er tale om energilagre i stor skala.

Sådanne krav kan vanskeliggøre overholdelse af den korte tidsfrist for ansøgning, når der også skal være tid til at finde sammen med relevante og nødvendige partnere.

Bemærkninger til konkrete formuleringer i udkastet til bekendtgørelse
Vi håber, at der vil blive taget hensyn til vores bemærkninger og at de efterfølgende også finder vej til den endelige bekendtgørelse. 

  • Det er ikke hensigtsmæssigt, at der etableres en ny pulje og nye administrative regler hver gang en støttepulje stilles til rådighed. Regeringen arbejder i Erhvervsministeriet for at få simplificeret de forskellige erhvervsordninger. Disse bestræbelser bør også finde genklang i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets ressortområde. For at administrerer udbetalingen en gang af 130 mio. kr. til støtte for investeringer i energilagring er et ikke påkrævet med en ny administrativ ordning. Dansk Fjernvarme anbefaler at støtten forvaltes og formidles af EUDP, og at der anvendes samme administrative regler, som kendes fra EUDP og som brancherne er fortrolige med. Det kan arrangeres som et særudbud under EUDP.
  • Ordningen omhandler investering i stor skala energilagringsanlæg. Det fremgår dog ingen steder, hvornår et lagringsprojekt er stort. Et batteri på f.eks. 3 MWh kapacitet er stort, mens et termisk lager på tilsvarene kapacitet er lille. Der bør i bekendtgørelsen være en angivelse af hvad der forstås ved ”stor skala” anlæg.
  • Der er ingen tidsskala for lagring af energi. Betyder det, at der kan være tale om lagring af alt fra el i sekunder til sæsonlagring af termisk energi samt langtidslagring af gas?
  • Det forudsættes, at der er tale om støtte til investering i større energilagringsprojekter med det formål at etablere fleksibilitetsmekanismer i energisystemerne, hvilket er godt. Det fremgår imidlertid ikke i udkastet, hvilken efterfølgende drift lagringsfaciliteten er påtænkt til, og hvordan forskellig regulering kan påvirke driften af lageret.
    • Kan det være lagringsfaciliteter til eksperimentelle formål i forbindelse med forskningsinstitutioner og deres faciliteter?
    • Kan det være lagringsfaciliteter for fuld kommerciel drift i f.eks. elmarkederne, gasmarkederne eller i henhold til lov om fjernkøling?
    • Kan det være lagringsfaciliteter i drift i regulerede virksomheder som fjernvarmesektoren, vand/spildevandssektoren eller elnetselskaber?
  • Det fremgår ikke, hvilke dele af projektet der kan søges investeringsstøtte til. Gælder det kun investeringen i selve lagerfaciliteten, eller gælder det også investeringer i konverteringsteknologier før og efter lagringen af energi? For et batteri til lagring af el kan der være en del ekstra omkostninger til selve net integrationen, vil disse omkostninger kunne indgå i projektet?
  • Hvorledes vil et projekt med lagring og konvertering af energi skulle forholde sig? Det kan være et projekt, hvor el fra vindkraft konverteres til brint i et elektrolyseanlæg, der samtidig har kobling til fjernvarmesystemet. Brinten lagres derefter. Brinten anvendes så efter lagring til opgradering af biogas til biometan for levering til naturgassystemet med henblik på ny lagring. Endelig anvendes biometan til ny produktion af el og fjernvarme osv.
  • Hvordan skal sådanne projekter beskrive, hvor i energikæden kan/må lagringen finder sted og er der begrænsninger? Kan der argumenteres for at når Danmark allerede har to store gaslagre i fuld kommerciel drift, så er der ikke behov for støtte til yderligere lagring af gas? Side 3/3
  • Hvorledes skal en ansøger forholde sig, hvis der i et projekt indgår både kommercielle og regulerede aktører i et sammenhængende energisystem? En kommerciel aktør kan have krav til afskrivning på 3-5 år mens en reguleret virksomhed kan have 20- 25 års afskrivning af investeringen.
  • Det fremgår ikke, hvorledes beregningen af støtte til energilageret skal tage hensyn til den modtagne virksomheds mulighed for, eller manglende mulighed for skattemæssig afskrivning af investeringen. Nogle forsyningsvirksomheder er skattepligtige mens andre ikke er.
  • Det fremgår at der kun kan ydes støtte til energilagringsprojekter, som igangsættes efter eventuel bevilling af støtte. Der kan være fornuft i at åbne for at der kan ydes støtte til en energilagringsfacilitet, som indgår i et eksisterende energianlæg, hvorved der kan drages nytte af samdriften.
  • EU statsstøttereglerne skal naturligvis finde anvendelse. Det er dog ikke helt klart, hvorledes et forsyningsselskab skal forholde sig, hvis der dels er tale om langsigtede investeringer på 20-25 år, og der i projektet indgår kommunegaranterede eller Kommune Kredit belåning af hele eller dele af projektet.
  • Dansk Fjernvarme vil gerne bakke op om, at ordningen skal være åben for støtte til investeringer i tværgående projekter, som indeholder flere energiarter og sammenhængende energisystemer frem for f.eks. blot at lagre elproduktion på et batteri.
  • Dansk Fjernvarme vil desuden fremføre, at koblingen mellem fjernvarme og fjernkøling åbner store muligheder for samproduktion og sammenhængende energisystemer, hvis der sker lagring af henholdsvis varme eller kulde.
  • Dansk Fjernvarme vil endelig argumentere for, at der også bør være mulighed for søge støtte til investering i projekter inden for geotermisk (stor dybde) og geovarme (mindre dybde) lagring af termisk energi som kulde og varme.

Dette er bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme.

Såfremt der er behov for nærmere uddybning eller en dialog om punkterne er vi selvsagt til rådighed.