03. maj 2021 Debat

Brancheforeninger: Dansk Energi ønsker at fastholde barrierer mod energifællesskaber

Dansk Energis ros til Dan Jørgensen dækker over et ønske om at fastholde et forældet tarifsystem samt barrierer mod fleksible elforbrugs- og produktionsløsninger i eksempelvis energifællesskaber, skriver Dansk Fjernvarme, Wind Denmark og Brintbranchen i dette indlæg, der blev offentliggjort i Altinget den 28. april 2021.

Dansk Energi roser i et indlæg på Altinget Dan Jørgensen for at lægge en fornuftig kurs for energifællesskaber, idet ministeren har igangsat en analyse af, hvorledes energifællesskaber kan belønnes, såfremt de giver besparelser til elnettet.

Rosen er forståelig og argumenterne gammelkendte, men dækker over, at Dansk Energi vil være glade for en fastholdelse af et gammeldags tarifsystem samt de opsatte barrierer mod lokale og fleksible elforbrugs- og produktionsløsninger i eksempelvis energifællesskaber. 

Rosen går også på, at spørgsmålet er sendt til hjørnespark med endnu en analyse. Det kan såmænd være fornuftigt nok, at ministeren får vendt hver en sten, inden der træffes større beslutninger – om end det haster.

Konsekvensen må dog ikke blive, at det hele ender uden handling og uden de nødvendige ændringer, som presser sig på, og som vi i Dansk Fjernvarme, Wind Denmark og Brintbranchen tidligere har peget på vigtigheden af.

Fundamental udfordring
Argumentet fra Dansk Energi er hver gang, at der ikke kan laves ændringer i tarifsystemet, da nogle dermed kommer til at betale mindre, og det ikke har den ønskede effekt, da andre så skal betale mere.

Argumentet dækker i virkeligheden over en fundamental udfordring i tarifsystemet i Danmark: Systemet er indrettet i en tid, hvor energien var sort og blev produceret centralt og flød fra centrale kraftværker ud til forbrugerne uden konvertering - eksempelvis fra el til brint - og at forbrugerne derfor skulle betale for transporten i hele elsystemet.

Sådan et tarifsystem giver ikke mulighed for, at netselskaberne kan lave en omkostningsægte tarif for forbrugere, der bruger deres egen decentrale produktion af vedvarende energi, eller der ved energikonvertering i fordelagtige lokationer blandt andet hjælper med at optimere systemet. 

Når et tarifsystem ikke er omkostningsægte for forbrugere af lokalt produceret vedvarende energi, som det er tilfældet med det danske, bliver dette resultatet – nogen betaler for lidt og andre for meget. Dansk Energi forsvarer med udsagnet, at det skal forblive således, at dem, der betaler for lidt, skal fortsætte hermed. 

En bitter cocktail for elnetselskaberne
Det andet fremførte argument er, at elnettet er fælles, og at vi derfor selvfølgelig skal være fælles om at betale hertil.

Dette argument dækker over et ønske om at fastholde forbrugernes betalinger til elnettet, uanset om forbrugerne via egen decentral produktion af vedvarende energi og nye løsninger kan frigøre kapacitet i elsystemet eller levere fleksibilitet, som sparer elsystemet for investeringer. 

Samlet set er egenproducenter, direkte forbindelser, energikonvertering via elektrolyse, tredjepartsadgang, borgerenergifællesskaber samt VE-fællesskaber en bitter cocktail for elnetselskaberne, så længe det gamle tarifsystem opretholdes.

Årsagen hertil er ikke, at disse løsninger ikke bidrager til kollektivet, da de både kan spare kapacitet samt levere fleksibilitet, samtidig med at der betales for den faktiske anvendelse af nettet. 

Det handler i højere grad om, at det vil være de forbrugere, som betaler for meget, som i størst grad bliver ramt af det historisk baserede tarifsystem, og at det derfor er dem, som vil forsøge at skabe disse løsninger.  

Et omkostningsægte tarifsystem
Der er kun én vej ud af denne fastlåste situation, og det er få skabt et reelt omkostningsægte tarifsystem. Dermed vil disse nye grønne løsninger kunne finde indpas, der hvor de giver mening, herunder direkte ledninger, VE-fællesskaber.

At argumentere imod disse løsninger er ikke bare udtryk for en forældet tro på, at gårsdagens tarifsystem kan levere fremtidens grønne løsninger, men også en kamp mod en fremtid, hvor lokale, fleksible elforbrugs- og produktionsløsninger mange steder er forudsætningen for, at vi fra vind og solenergi kan producere konkurrencedygtig og billigst mulig Power-to-X og fjernvarme.

Vi må minde om, at tarifsystemet skal fremme den grønne omstilling – ikke omvendt.