18. mar 2021 Debat

Byg videre på det, der fungerer

Den fremtidige regulering af fjernvarmen skal indrettes på at nå de fire mål i klimaaftalen. Det betyder et farvel til et ensidigt fokus på nedskæringer og et goddag til en helt ny retning med tillid til selskaberne og en regulering, der skal hjælpe selskaberne til samtidigt at nå flere mål. Sådan skriver Rune Moesgaard i et indlæg på GridTech.

I løbet af 2021 skal partierne bag energiaftalen fra 22. juni 2020 drøfte, hvordan fjernvarmen fremover skal reguleres. Forud for det skal regeringen fremlægge forskellige modeller, som opfylder mål om omstilling af sektoren, opfyldelse af klimamål, forbrugervenlige priser og at undgå unødvendige administrative byrder.

Vi i Dansk Fjernvarme og vores medlemmer, som omfatter næsten alle de knap 400 danske fjernvarmeselskaber, er helt enig i disse fire mål, og vi støtter fuldt op om dem.   

Det er derfor også helt indlysende, at den fremtidige regulering skal indrettes på at understøtte, at alle de fire mål nås. Selskaberne skal have rammer, der giver dem sikkerhed for at kunne finansiere de massive investeringer i grøn omstilling, som politikerne ønsker – og reglerne skal samtidig understøtte, at selskaberne drives omkostningseffektivt, og at de ikke udsættes for unødvendige administrative byrder. 

Det er derfor nu tid til at følge en helt anden vej for reguleringen. I de senere år har tendensen været flere og mere komplicerede regler, massiv oprustning hos tilsynsmyndigheden, mere statslig styring og stigende bureaukrati. Der har ikke været fokus på at hjælpe selskaberne med at nå klimamål, og der har heller ikke været set med friske øjne på, hvordan man bedst kan understøtte grøn omstilling af fjernvarmen. 

Det er det, der er brug for, at vi alle kan samles om at gøre nu. Den fremtidige regulering skal understøtte og motivere selskaberne til at nå målene. Selskaberne skal have metodefrihed og ansvaret for at foretage de dispositioner og investeringer i grøn omstilling, som der er brug for i de kommende år. Der er brug for en positiv tilgang, hvor der er tillid til, at man lokalt i de enkelte selskaber træffer langt bedre beslutninger, end der kan træffes fra en fjernt placeret tilsynsmyndighed.  

Byg videre på det, der fungerer godt
Når der skal ses på, hvordan den fremtidige regulering af fjernvarmen skal se ud, bør der tages udgangspunkt i det faktum, at fjernvarmeselskaberne er godt i gang med at levere på de politiske mål, der fremgår af klimaaftalen. 

I Danmark har vi allerede i dag verdens mest moderne fjernvarmesektor. Vi modtager masser af besøg fra stort set hele verden, som ønsker at se og blive inspireret af de danske fjernvarmeselskaber. Ligeledes promoverer de danske myndigheder meget aktivt den danske model i udlandet.

Det giver afsæt for en stor omsætning hos leverandører til fjernvarmen og for en stor dansk eksport af fjernvarmeteknologi. For hver gang der er ét job i fjernvarmeselskaberne, giver det mere end 12 jobs hos leverandører og eksportvirksomheder. 

De danske fjernvarmeselskaber er desuden allerede langt i den grønne omstilling, og det er i al ubemærkethed sket med en langt gunstigere udvikling i forbrugernes fjernvarmepriserne, end der har været i de generelle forbrugerpriser og i priserne på andre forsyningsområder. 

De politiske mål for den fremtidige regulering af fjernvarmeselskaberne kan derfor efter vores opfattelse bedst nås ved at bygge videre på det, der allerede fungerer godt i den nuværende regulering. Der er ingen grund til at omkalfatre det, der grundlæggende fungerer godt.

Men der er også elementer i den nuværende regulering, som ikke er velfungerende, og som kan erstattes af noget, der bedre kan understøtte målene for fjernvarmen. Vi bør derfor fjerne de elementer i reguleringen, der ikke fungerer, og supplere med det, der mangler eller kan blive bedre, så reguleringen kommer til at understøtte selskabernes arbejde med at levere på de mål, som politikerne har sat for fjernvarmen.  

Hvis der bygges videre på det, der fungerer godt, vil fjernvarmeselskaberne også langt hurtigere kunne komme i gang med at foretage de investeringer i grøn omstilling, der skal til for at nå klimamålene frem mod 2030. 

På vores hjemmeside kan man se vores helt konkret forslag til, hvordan en fremtidig regulering af fjernvarmeselskaberne kan skrues sammen efter disse principper

God inspiration i ny aftale for almennyttige boliger 
Hvis man i stedet ønsker, at fjernvarmen skal reguleres på en helt anden måde end i dag, vil et alternativ kunne være en aftalebaseret regulering i form af en fælles brancheaftale for alle selskaberne. En sådan regulering kan fx udformes efter samme måde som i den nye regulering for de almennyttige boliger fra 8. januar 2021.

Nogle af hovedelementerne i denne aftale er, at selskaberne skal bevare deres fulde ansvar og metodefrihed, at de skal leve op til et samlet effektiviseringskrav i forhold til påvirkelige driftsudgifter for hele branchen, at de skal benytte de virkemidler, der i praksis kan gøre dem mere effektive, og at en statslig effektiviseringsenhed skal understøtte selskabernes arbejde med at forbedre effektiviteten.

Nøgleordet her er at understøtte, hvorved menes at selskaberne får stillet konkrete værktøjer til rådighed, som de kan anvende til at øge effektiviteten. Dette er en fundamental anderledes tilgang end den, der længe var lagt op til på fjernvarmeområdet med regulatorisk benchmark, der ikke hjælper selskaberne i deres daglige drift.

Aftalen om de almennyttige boliger fokuserer snævert på at opnå lavere priser gennem effektiviseringer. I en tilsvarende aftale på fjernvarmeområdet vil der derfor også være brug for at se på, hvordan klimaaftalens andre mål kan nås. Dansk Fjernvarme har tidligere fremlagt forslag om en sådan brancheaftale, som også kan ses på vores hjemmeside.

Statslig styring og bureaukrati er ikke vejen frem
En vej, som vi ikke skal gå nedad, er den regulering med indtægtsrammer og benchmarking, som tidligere har været på bordet. 

Der er mange årsager til, at denne type regulering ikke vil bidrage til at indfri de politiske målsætninger. Det er en regulering, hvor der er ensidigt fokus at tvinge selskaber til lavere omkostninger gennem stram statslig styring og masser af ekstra administrative byrder.

Denne form for regulering opfylder ikke klimaaftalens mål om at understøtte omstilling af selskaberne og opfylde klimamål uden unødvendige administrative byrder. Den vil derfor som minimum udskyde den grønne omstilling (endnu en hockeystav) og være gift for leverandører til fjernvarme og for den danske eksport af fjernvarmeteknologier. 

Der kan også peges på en række andre problemer ved denne form for regulering, herunder at den kun er velegnet for meget sammenlignelige selskaber, der ikke står over for en investeringstung omstilling. Endvidere er det intet belæg for, at denne regulering historisk set har sikret forbrugervenlige priser, snarere tværtimod. 

Goddag til ny retning
Den fremtidige regulering skal understøtte og hjælpe fjernvarmeselskaberne til at nå de fire mål, som politikerne har udstukket i klimaaftalen. Det er det helt centrale, uanset om vi vælger at bygge videre på det, der fungerer og ændre på det, der er knap så velfungerende, eller om vi i stedet skal lader os inspirere af den nye brancheaftale for de almennyttige boliger. 

Det må og skal betyde et farvel til et ensidige fokus på nedskæringer og et goddag til en helt ny retning med tillid til selskaberne og en regulering, der skal hjælpe selskaberne til at nå de mål, som politikerne udstikker. 

(Indlægget blev oprindeligt bragt på GridTech den 16. marts 2021)