04. feb 2021 Debat

Dødslisten bør give anledning til genbesøg af politisk aftale

Ønsket om at reducere forbrændingskapaciteten er helt legitimt. Men beslutningen skal tages på et gennemarbejdet grundlag, ikke en tidspresset rapportering, skriver Kim Mortensen i et indlæg på Altinget.

I Folketinget er der et politisk flertal bag et ønske om at nedbringe forbrændingskapaciteten på affaldsenergianlæg i Danmark.

Dette desuagtet, at der fortsat er et stort behov for kapacitet til at håndtere affaldsmængder både i Danmark og i udlandet, og derfor også vil være brug for effektive forbrændingsanlæg i Danmark mange år frem. 

Der er et politisk ønske om at reducere forbrændingskapaciteten. Det er helt legitimt. Men aktuelle verserende politiske sager har vist, at det er en fordel, hvis politiske beslutninger træffes på et oplyst og gennemarbejdet grundlag, så der i det mindste kan placeres et politisk ansvar, når regningen skal fordeles eller der senere bliver behov for at justere de politiske rammer.

For der er ingen tvivl om, at det bliver en dyr øvelse, også langt dyrere end de 200 millioner, der er forudsat i aftalen. Og da det er en forudsætning i aftalen, at regningen ikke skal betales af varmeforbrugerne, skal regningen sendes et andet sted hen.

Usikkert grundlag
På baggrund af den indgåede politiske aftale af 16. juni 2020, udsendte KL den 17. december – altså kun 6 måneder efter den politiske aftale, og kun 4 måneder efter KL påtog sig opgaven, en plan for at reducere forbrændingskapaciteten i Danmark.

Af planen fremgår hvilke ti anlæg, der tænkes afviklet frem mod 2030. Konsulentfirmaet EA Energianalyse, har udarbejdet den rapport, der ligger til grund for, at det netop er disse ti anlæg, der skal afvikles. 

Jeg skal ikke rejse kritik af denne konsulentrapport. EA Energianalyse har på bedste vis forsøgt at indhente det nødvendige datagrundlag til at kunne lave rapporten.

Men rapporten er, som det fremgår, blevet til under et stort tidspres og ovenikøbet med en direkte trussel foran sig om en total liberalisering af hele affaldsområdet som alternativ.

Som sådan har man fået det produkt, man kunne forvente under sådanne rammer, og efter vores oplysninger, lægger EA Energianalyse således heler ikke skjul på, at de tidsmæssige rammer for arbejdet har hindret det datatjek og opfølgende dialog, som ville have styrket rapportens kvalitet. Derfor bygger rapporten da også på en række antagelser, så det er selvsagt, at andre antagelser kunne have givet et helt andet resultat.

Affaldsanlæg løser en vigtig samfundsopgave
Derfor er det ikke rapporten, men hele den proces, der er fastlagt for at opnå en kapacitetsreduktion for affaldsenergianlæg, der er bekymrende.

En så forceret proces, understøtter ikke, at de store investeringer, som i denne sag er i spil, bliver besluttet på et gennemarbejdet, sagligt og gennemsigtigt grundlag, så investeringerne i både afvikling og i nyetablering af alternativer, sker til gavn for samfundet både på kort og på lang sigt.

I det lys er det bekymrende at stå på sidelinjen og se på, at en række velfungerende anlæg, der udover at løse en stor miljøopgave også er vigtige varmeproducerende anlæg, nu foreslås afviklet før disse anlægs tekniske og økonomiske levetid er udløbet. Og det helt uden debat om, hvor varmen i så fald skal komme fra.

I rapporten gøres dette uden at det medfører stigende priser for de tilknyttede varmeforbrugere. Måske fordi rapporten antager, at de allerede afholdte investeringer er stranded cost. 

Men som følge af varmeforsyningslovens princip om, at omkostninger og varmepris skal balancere, følges teknisk levetid og afdrag på lån gerne mest muligt ad. Det sikrer, at alle forbrugere gennem investeringens løbetid er med til at betale og dermed fordele omkostningerne imellem sig.

Hvis et anlæg derfor lukker før tid, vil der ofte være en restgæld, som stadig skal opkræves hos forbrugeren, samtidig med at der skal investeres i alternativ varmeproduktion for at sikre varmeforsyningen.

Hvor skal energien og varmen komme fra?
For en, der ikke har siddet tæt på rapporten, fremstår det for eksempel underligt, at et affaldsenergianlæg ved Roskilde, der blev idriftsat så sent som i 2013, er sat på dødslisten.

Anlægget vil i 2030 kun være 17 år gammel af en samlet levetid på i hvert fald 30 år. Dertil kommer, at der til et sådan anlæg har været brugt ressourcer til opførelse og etablering, infrastruktur i form af transmissionsnet med videre.

Hvis dette anlæg lukkes, skal der tillige bruges ressourcer i samme omfang til at bygge en eller mange varmepumper samt nye biomasseanlæg til erstatning for varmeproduktionen.

I forlængelse heraf opstår også diskussionen om, hvornår vi skal gå fra en teknologi til en anden. De senere år har der været stort fokus på anvendelsen af biomasse til el- og varmeproduktion, som afløsning af primært de store kulbasserede kraftvarmeværker.

Den omstilling er sket på baggrund af en bred politisk aftale i 2012 – netop med henblik på en hurtig udfasning af kul. Som gevinst har vi som samfund fået et stort fald i vores aktuelle CO2-udledning, og det er hovedårsagen til, at vi nu kan kigge hen imod en 70 procents reduktion af CO2 udslippet allerede i 2030. I dag debatterer vi, hvordan vi kommer helt i mål.

Med andre ord – der er vedvarende mange stemmer og drøftelser om, hvad der er den rigtige sammensætning af vores fremtidige energiproduktion – det er sundt, og det hilser vi velkommen. Det er kompliceret, men hvis vi gør os umage med grundige forarbejder og åbne diskussioner, bliver vi alle klogere og kan træffe saglige valg.

Aftale bør genbesøges
I det lys er det foruroligende, at et bredt politisk flertal i Folketinget, har sat så snævre rammer, at risikoen for forkerte beslutninger for os forekommer overhængende.

For det er os og vores medlemmer, der kommer til at stå med konsekvenserne, mens de ansvarlige politikere ofte har fået nye græsgange, når regningen skal betales, eller der blæser nye vinde.

Derfor bør de ansvarlige beslutningstagere netop tage ansvaret på sig, få genbesøgt aftalen og sikre at beslutningsgrundlaget for en så omfattende beslutning, der får konsekvenser for varmeforbrugere i hele landet, bliver ordentligt, redeligt og transparent.

Og ikke mindst, at konsekvenserne af beslutningen kommer til at indgå som en central del af beslutningen.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget: Forsyning den 27. januar 2021)