19. aug 2020 Debat

Forsyningstilsynets rapport er forbi holdbarhedsdatoen

Det er en flot politisk klimaaftale, som regeringen og Folketinget indgik inden sommerferien. En række forældede bindinger og begrænsninger for vores branche bliver nu ophævet. Det peger mod en fremtid, der utvetydigt er grøn, skriver Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Borgerne i Assens får 100 procent grøn fjernvarme til en pris godt 3000 kroner under gennemsnitsprisen i Danmark. Alligevel mener Forsyningstilsynet, at der er et stort ”effektiviseringspotentiale”.

Det er en flot politisk klimaaftale, som regeringen og Folketinget indgik inden sommerferien. En række forældede bindinger og begrænsninger for vores branche bliver nu ophævet. Det peger mod en fremtid, der utvetydig er grøn.

Vi er især glade for partiernes syn på fjernvarmen som en teknologi, der leverer sikker, stabil og i stigende grad grøn varme til danskerne. Og at fjernvarmen vil spille en væsentlig rolle i at sektorkoble de forskellige energiteknologier.

Med aftalen blev Folketingets partier også enige om at aftale en ny regulering af fjernvarmesektoren. Begrundelsen for at ændre den økonomiske regulering af fjernvarmen - står der i klimaaftalen – er de ambitiøse CO2-reduktionsmål i klimaloven.

Den økonomiske regulering af fjernvarmen er tidligere forsøgt ændret. I husker sikkert den famøse rapport fra McKinsey, der først blev hemmeligholdt, og efter offentliggørelse synliggjorde både data- metode- og regnefejl.

Tvivlsomme effektiviseringspotentialer
Senest besluttede Forsyningstilsynet i januar i år, på anmodning af klima-, energi- og forsyningsministeren, at lave en analyse af effektiviseringspotentialet i forsyningssektoren, herunder i fjernvarmen. Med anmodningen fik tilsynet fuld metodefrihed.

Det er blevet til en rapport, hvor tilsynet afslører, at de slet ikke har analyseret på effektiviseringspotentialet. Det, de har lavet, er en skrivebordsopgørelse over forskellen på udvalgte selskabers omkostninger – altså ikke hvorvidt de er effektive eller ej. Forsyningstilsynet har udelukkende kigget på, hvor stor forskel der er i selskabernes omkostninger.

Der er mange forklaringer på disse forskelle. Nogle forskelle skyldes, at selskaberne opgør deres omkostninger på forskellige måder. Det gælder især for den måde, de afskriver deres investeringer på, hvor de kan vælge at betale op til 75 procent på forhånd og at afskrive over perioder på mellem 5 og 30 år.

Andre forskelle skyldes, at de har forskellige rammebetingelser og lokale muligheder. Nogle selskaber er underlagt krav om også at skulle producere el, som også kan give højere omkostninger. I bestemte områder er der krav om at bruge naturgas som brændsel, mens andre selskaber frit kan vælge teknologier.

Der er også stor forskel på de lokale forhold med hensyn til befolkningstæthed, geografiske forhold, aktivernes alder og så videre.

Det er derfor helt forkert af tilsynet at omtale de opgjorte omkostningsforskelle som effektiviseringspotentialer. Konklusionen burde tværtimod være, at der er mange forskellige forklaringer på disse forskelle.

Og når de opgjorte forskelle i analysen faktisk kun svarer til 5-10 procent af omkostningerne i de undersøgte selskaber, giver analysen slet ikke grundlag for at drage konklusioner om effektivitetspotentiale i fjernvarmesektoren.

Virkeligheden lader sig ikke begrænse af Excel
Målet med at omlægge den økonomiske regulering har historisk alene været at sikre kunderne konkurrencedygtig opvarmning. Men selv i det lys, kommer tilsynets opgørelse frem til nogle særdeles iøjefaldende resultater, når de alene kigger på virkeligheden igennem deres Excelark.  

Tag et eksempel som Assens Fjernvarme, der igennem en årrække har gjort præcis, som politikere og kunder har efterspurgt, nemlig investeret i at omstille selskabets energiproduktion.

I dag får borgerne i Assens og omegn 100 procent grøn fjernvarme til en pris godt 3000 kroner under gennemsnitsprisen på fjernvarme i Danmark. Alligevel har Forsyningstilsynet beregnet, at der er et ”effektiviseringspotentiale” på 37 procent på selskabets ledningsnet og 11 procent i selskabets produktion.

Tag GEV Varme i Grindsted, der med en pris på 7.400 kroner årligt for en husstand er et mulehår fra at have landets billigste fjernvarme. Her mener tilsynet, at selskabets kunder betaler 14 procent for meget for ledningsnettet og 9 procent for meget for produktionen af varme.

Eksemplerne på selskaber, der har gjort alt det rigtige, men samtidig opgøres som ”ineffektive”, står i kø. Som grundlag for de afgørende beslutninger, der skal sætte rammen for vores mulighed for at indfri de grønne ambitioner, er Forsyningstilsynets opgørelse desværre helt uegnet.

Vi ser derfor frem til efterårets arbejde med at sikre sektorens fremtidige rammer, som Folketinget nu har sat nye mål for og sikret, at vi som branche bliver inddraget i.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget: Forsyning den 18. august)