18. jun 2020 Debat

Fjernvarmen hjælper på mange klimamål

Fjernvarmesektoren er en unik mulighed for sektorintegration og grøn varme til millioner af husstande, og fjernvarmen er en god vej til, at andre sektorers grønne omstilling bliver billigere, skriver Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme, i dette Synspunkt på GridTech.

Kim Behnke - vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Havvindmølleparker, biogas og elbilladestandere er vigtige elementer til at nå en opfyldelse af de danske klimamål i 2030 med 70 pct. reduktion af drivshusgasser.

Følger man debatten, kan man få det indtryk, at vi nemt når klimamålene, bare vi gør en enkelt ting. Det er ikke tilfældet.

Derfor skal IDA have ros for nok en gang at have fremlagt en samlet energi- og klimaplan – IDAs Klimasvar: 70 pct. reduktion på transport- og energiområdet, der er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet. Dansk Fjernvarme mener, at der er bidrag med svar på mange af de udfordringer, vi vil møde på vejen mod klimamålene.

Sektorintegration
Men hvad kan fjernvarmen bidrage med?

Vindkraft har allerede bidraget til den grønne omstilling af elforsyningen. Sol- og vindkraften skal dog balanceres. Nye vindmøller giver ikke mere blæst, og der er ingen el fra solceller om natten. Derfor er sektorintegration mellem el og varme oplagt. I årtier har elproduktionen på kraftvarmeværker formået høj virkningsgrad, fordi røggas og kølevand blev til fjernvarme. Nu skal en del af fjernvarmen komme fra elkedler og store varmepumper baseret på grøn elforsyning. Og netop fjernvarmesystemet er oplagt til billig lagring af energi og dermed balancering af elsystemet.

En række kraftvarmeværker skal opretholdes, så de effektivt kan levere el til kunderne i de timer, hvor sol- og vindkraft ikke kan levere. Det vil da både være el- og varmeproduktion. Brændslet skal ikke længere være kul og naturgas, men i stedet biomasse og biogas. Biomasse er vigtige brændsler (bl.a. halm og træaffald) frem til 2040, og samtidig kan biogassen direkte eller indirekte som biomethan vokse i omfang.

Biogas er effektiv sektorintegration. Landbrugets affald kan behandles til biogas og reducere CO2-udledningen fra landbruget, give grønt brændsel til kraftvarme med grøn varme og el, når sol- og vindkraften står stille.

De mange store varmepumper til fjernvarme kan aftage store mængder grøn el, da de har mange driftstimer. Men det er ikke nok, der skal også være gode varmekilder til varmepumperne. Det er her overskudsvarme får en rolle. Genbrug af varmen fra andre processer er både effektivisering, klimavenligt og brændselsfrit. Genbrugsvarmen kan komme fra mange kilder med fokus på sektorintegration. Supermarkeders køleanlæg, rensningsanlæg, havvand, grundvand, datacentre og et stort antal virksomheder med overskydende varme er oplagte kilder til store effektive varmepumper.

På den lange bane er der også potentiale ved at anvende geotermi som varmekilde for meget store varmepumper, der kun er muligt, fordi fjernvarmesystemet kan genbruge varmen. 

Fjernvarme er en »god vej« til andre sektorers grønne omstilling
Fjernvarmesektoren er en unik mulighed for at sektorintegration og grøn varme til millioner af husstande – også når vi skifter til brændselsfri varme. Det betyder ikke, at alle skal have fjernvarme, da der er områder, som ikke er relevante. Her kan Lokalvarme og Nærvarme være den rigtige løsning. Lokalvarme definerer vi som små systemer, hvor en lidt større varmepumpe levere varme til en skole og med rør til de nærmeste 10-20 boliger. Nærvarme er individuel varmepumper, hvor der ikke er mulighed for kollektiv forsyning, og hvor et oliefyr, gasfyr eller træpillefyr skal udskiftes med miljøvenlige løsninger.

Fremtiden vil byde på nye store anlæg bl.a. til fremstilling af grønne brændsler til transportsektoren. Både energimæssigt og økonomisk er det en klar fordel at varmen fra de mange processer kan genbruges i fjernvarmesystemet. Elektrolyse til brint, carbon capture-anlæg, PtX- eller P2G-anlæg vil alle levere varme, som kan nyttiggøres i fjernvarmesektoren. Det er sektorintegration, som gør den samlede økonomi og klimabidraget meget højere.

Alle de nuværende og kommende grønne energiløsninger kræver sektorintegration med fjernvarmesystemet. Små individuelle anlæg kan ikke løse opgaven. Men hvad så med elbilladestanderne? De skal ikke sektorkobles til fjernvarmen. Og så alligevel! 

Både elbiler, individuelle varmepumper og anden elektrificering af vores energisystemer kan udløse meget store investeringsbehov i elnettet. Mange steder behøver man dog ikke at gøre det. De store og små kraftvarmeværker og varmeværker kan hjælpe med til at balancere elsystemet og det nye elforbrug. Kommer der mange elbilladestandere og varmepumper i et område, så kan digitalisering hjælpe med til at undgå at alle forbrug er tændt på samme tid. Men når det ikke er nok, er der et alternativ til nye kabler. Det lokale kraftvarmeværk kan levere lokal balancering og med brug af f.eks. biogas som brændsel levere ekstra el lokalt, når der er situationer med spidsbelastning.

Fjernvarmen har og vil fortsat have en helt central rolle, både med egen grøn omstilling og med en god vej til, at andre sektorers grønne omstilling bliver billigere, mere effektiv og med større positivt klimabidrag

(Indlægget blev oprindeligt bragt på Ingeniørens GridTech den 18. juni 2020)