29. maj 2020 Debat

Biomassekritikere kan ikke se fremtidsperspektivet for bare træer

Det giver ikke mening at droppe biomasse nu, hvor vi endelig har smidt kul på porten og skal til at planlægge fremtidens elektrificerede energisystem – og slet ikke, når biomassen er så ansvarlig, som den er, mener en lang række energiaktører i et indlæg på Altinget.

Der har i mange år været konsensus om, at det var fornuftigt for Danmark at udskifte kul med træpiller og flis, og derfor har de danske kraftvarmeværker, fjernvarmeværker og industrianlæg i det seneste årti efterkommet de politiske ønsker og gjort netop det. Men vi ser desværre en række modstandere af bioenergi forsøge at overbyde hinanden i kritikken af biomasse til energi.

Kampagner og unuancerede påstande er med til at tegne et skræmmebillede af, at hele skove bliver ryddet for at levere varme i de danske stuer. Billeder, der er nemme at forstå for medierne og for danskerne. Men det billede er ikke virkeligheden. Biomasse kan være skidt for klimaet, hvis hele skove fældes og forsvinder. Men den biomasse, vi bruger i Danmark, kommer i langt overvejende grad fra moderne skovbrug med skove i vækst, der drives ansvarligt. Så når kritikerne hævder, at det ikke er bæredygtigt, må det være, fordi de er imod moderne skovbrug.

Moderne skovbrug indebærer, at man tynder træerne i skoven for at sikre, at den resterende bevoksning kan vokse sig stor og levere godt kvalitetstømmer. Desuden bliver man nødt til at save træet på et savværk. Det giver et restprodukt, som andre industrier ikke efterspørger, og som kan erstatte kul på de danske kraftvarmeværker. Træet kommer ofte fra skove i Baltikum eller USA, men produktionen af træ sker på nøjagtig samme måde som i Danmark eller Sverige.

Det træ, der leveres fra moderne skovbrug, går til møbel- og byggeindustrien. Restproduktet i form af udtyndingstræer eller træer med råd, som savværker ikke ønsker (også selvom det kan være hele stammer), samt overskudstræ og savsmuld på savværker bliver til træpiller og flis, der går til energi. Det kunne være interessant at vide, om modstandere af bioenergi vil indføre forbud mod brug af træ til sommerhuse, gulve og stole, ligesom de vil forbyde træ til energi.

Det lavkvalitetstræ, der ender som energi, er ligeså bæredygtigt som højkvalitetstræet. For med træprodukter følger restprodukter.

Kritikere stirrer sig blinde på det enkelte træ
Stemmer i debatten ser helst, at alt overskudstræ bare ligger og rådner til glæde for biodiversiteten. Men urørte skove og moderne skovbrug er to forskellige ting – og vores klima og miljø har brug for begge dele.

Vi skal have flere urørte skove, som ikke leverer tømmer, men hvor skovene bare ligger hen – til glæde for biodiversiteten. Men vi skal også have moderne skovbrug, der kan levere træ til at erstatte beton, stål og plastik. Vi mener også, at der bør efterlades dødt træ i moderne skovbrug til glæde for biodiversiteten. Men hvis vi efterlader det hele til at rådne, vil CO2-udslippet stige markant, samtidig med at restprodukterne ikke fortrænger fossile brændsler.

Nogle gange kan det være svært at se skoven for bare træer, og i debatten om restprodukter til bioenergi er det også netop her, det går galt. Ofte stirrer kritikere sig blinde på det enkelte træ, mens det er skoven som helhed, det er relevant at fokusere på.

Når et træ fældes for at lave kvalitetstømmer, og restproduktet afbrændes for at lave energi, udledes der CO2. Men der fældes kun et lille stykke skov ad gangen, mens resten af skoven vokser videre. Så længe træet kommer fra bæredygtigt drevet skovbrug, der på skovniveau er i konstant størrelse eller i vækst, er den udledte CO2 optaget i ny skov inden for få år.

Den udledte CO2 opsuges med andre ord af alle de andre træer i skoven, der fortsat vokser. For klimaet betyder det ingenting, om CO2’en bindes i det ene eller andet træ. Det vigtige er, at CO2-bindingen i det pågældende skovområde forbliver konstant eller øges.

Ved at udnytte restprodukterne fra moderne skovbrug har Danmark været i stand til at smide kullene på porten. Nogle modstandere af bioenergi havde foretrukket, at Danmarks kraftvarmeværker bare havde fortsat på kul, indtil man kunne gå direkte fra kul til eksempelvis store varmepumper. Det ville have medført udledning fra mange millioner af tons kul. Når man afbrænder kul og gas, tilfører man CO2 til atmosfæren, som har været lagret i jorden i millioner af år. Derfor fremtvinger fossile brændsler klimaforandringer.

Teknologier skal modnes
Om biomasse er bæredygtig, afhænger helt af, om træet kommer fra ansvarlige skovbrug eller fra skove, der blot fældes og efterlades øde. Så lad os nu fokusere på, hvordan vi sikrer, at vi i Danmark kun bruger biomasse, som kommer fra moderne, bæredygtigt drevne skovbrug, der uundgåeligt producerer restprodukter, når de producerer alle de andre træprodukter, vi gerne vil have. Det er det, den kommende regulering skal være med til at sikre.

Når alle forstår at skelne mellem god og dårlig biomasse, har vi også et bedre udgangspunkt for at tage den helt naturlige diskussion om, hvordan vi indretter energisystemet smartest i fremtiden. For samfundet skal i stigende grad elektrificeres, så vi bedst udnytter de store ressourcer inden for vind og sol og kobler el- og varmesektoren sammen.

Der investeres allerede i dag i varmepumper på de mindre varmeværker, hvor det er teknisk muligt til konkurrencedygtige priser. Og teknologier som varmepumper, geotermi og anvendelse af overskudsvarme vil også vinde frem i de største byer i takt med, at teknologierne udvikles og priserne bliver konkurrencedygtige. Det er en udvikling, vi bifalder.

Men disse teknologier vil i de næste mange år med stor sandsynlighed skulle køre i kombination med biomassefyrede enheder. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan bevare vores høje forsyningssikkerhed, nå vores mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og bevare varmeregningen på et niveau, der er til at betale.

Derfor handler det ikke om at vedtage rammevilkår, der straffer brug af bæredygtig biomasse og ødelægger forretningsmodellen for de virksomheder, der på samfundets opfordring har omstillet fra kul til biomasse. Hvis det sker, rammer man ikke bare varmeforbrugerens pengepung – man vil også miste arbejdspladser og indtjening i skovbruget samtidig med, at dansk skovbrug vil blive mindre effektiv som CO2-støvsuger.  

Det handler i stedet om at skabe rammevilkår, der fremmer geotermi, varmepumper, overskudsvarme og alternativ brug af biomasse, så de kan udvikles som teknologier. Så må tiden vise, om Danmark på et tidspunkt ikke længere har gavn af biomasse til el- og varmeproduktion.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget den 28. maj 2020)