20. maj 2019 Debat

Fejlagtige konsulent-rapporter fører til tvivlsom politik

Der er god grund til at være kritisk over for brugen af konsulenter, som i forsyningssektoren har medført politiske beslutninger, der i høj grad vil afvikle en ellers succesfuld sektor, skriver vicedirektør Kim Behnke i et indlæg.

Det er klart, at når man beder konsulenter og økonomer om svar på samfundsudfordringer, så får man også svar, hvor løsningen alene er fikseret på den økonomiske bundlinje. Men i forsyningssektoren leverer vi meget andet end en billig forsyning og skatter og afgifter til staten.

Vi udfaser de fossile brændsler og omstiller vores energisektor til grøn energi. Vi sikrer eksport for adskillige milliarder kroner hvert eneste år. Vi leverer nok verdens højeste forsyningssikkerhed indenfor el og varme. Vi leverer teknologiudvikling og skaber vækst og beskæftigelse.

I fjernvarmesektoren har vi i perioden fra december 2014 til december 2018 reduceret prisen for forbrugerne med 10 procent og dermed sikret vores kunder flere penge til sig selv. Alligevel har vi i effektiviseringens hellige navn været udsat for konsulenteftersynet.

I forsyningssektoren oplevede vi, hvordan konsulenter på Finansministeriets bestilling fik 3 måneder til at udregne besparelsespotentialet indenfor el, gas, spildevand, affald og varme.

Fejl, på fejl, på fejl prægede konsulentarbejdet
Ud af Dansk Fjernvarmes medlemskreds, som er landets 400 fjernvarmeselskaber, nåede konsulenterne alene at besøge ét selskab, nemlig Høje Taastrup Fjernvarme lige udenfor København.

På den baggrund og på baggrund af flere teoretiske betragtninger regnede de sig frem til et besparelsespotentiale indenfor fjernvarmesektoren på 2,3 mia. kr. i 2025.

I Dansk Fjernvarme protesterede vi højlydt over det pressede forløb, fordi vi så en risiko for, at selv små fejl i konsulenternes rapport kunne få stor betydning for udviklingen af sektoren og endeligt kundernes fjernvarmepriser.

Jeg tror ikke der var nogen, der for alvor havde forestillet sig, at mængden af fejl, både faktuelle fejl, metodefejl, datafejl og regnefejl, ville blive så omfattende, som de endte med at blive indenfor fjernvarmeområdet.

De øvrige sektorer stod tilbage med nogenlunde samme opfattelse indenfor deres forsyningsområde.

Vi oplevede, at forfatterne havde anvendt selskabernes regnskabstal indenfor forskellige år, hvilket giver selskaberne forskellige forudsætninger i analysen. Vi oplevede, at konsulenterne ikke tog højde for graddage, og derfor heller ikke om data kom fra et varmt eller koldt år – hvilket er helt afgørende i vores sektor. Vi oplevede, at konsulenterne ikke tog højde for det enkelte selskabs rammevilkår, f.eks. kundesammensætningen eller hvorvidt selskabet opererer i tæt bymæssig bebyggelse. Det var voldsomt.

Når vi gik til politikerne med vores bekymring over konsulentrapporten, lød svaret, at det stod embedsværket på mål for, og de sagde, at det var grundigt arbejde. Når vi gik til embedsværket, lød det, at det var konsulenternes rapport, og vi derfor skulle stille vores spørgsmål til dem. Når vi så gik til konsulenterne lød svaret, at de var omfattet af kunde-klient forholdet, og derfor ikke måtte svare på spørgsmål.

Så var ringen ligesom sluttet og beslutningen truffet.

Konsekvenserne har været meget store
Tilbage står, at der nu træffes politiske beslutningerne, der er helt afgørende for udviklingen af vores sektor, på baggrund af en helt igennem fejlagtig rapport, der aldrig er blevet taget kritisk stilling til.

Regningen for samfundet ligger i dette tilfælde ikke alene i de cirka 4 millioner kroner, som konsulenterne fik for deres arbejde. Den skal derimod findes i de meget store omkostninger, som vores selskaber nu må sende videre til forbrugerne, fordi myndighederne, på baggrund af konsulentrapporterne er i fuld gang med at trække en ny og meget bureaukratisk regulering ned over hovederne på alle fjernvarmeselskaberne. En regulering, der tvinger selskaberne ud i forældede benchmark-modeller, hvor selskaberne skal udfylde alverdens skabeloner, Excelark og lignende. Det er en centralisering, hvor selskaberne i især landdistrikterne vil blive overordentlig udfordret.

Det tvinger med andre ord selskaberne til at sikre sig nogle helt andre medarbejdere og kompetencer, end de har i dag, hvor de allerhelst bare vil sikre en grøn og billig forsyning for deres kunder.

Det er klart, at offentlige myndighederne skal kunne trække på eksterne konsulenter, når enten de ikke selv råder over de nødvendige faglige kompetencer eller har de nødvendige antal ressourcer til rådighed.

Men det betyder ikke, at vi som samfund efterfølgende ikke må være kritiske overfor deres arbejde. Det er derfor god grund til ikke alene at være kritisk overfor udbredelsen af konsulentrapporter, men i særdeleshed også overfor kvaliteten af dem.

(Indlægget blev oprindeligt bragt på Altinget: Forsyning den 16. maj 2019)