20. maj 2019 Debat

Grøn strøm bliver fjernvarmens motor

Med stadigt mere strøm baseret på vind og sol kan de danske fjernvarmeværker komme til at spille en god rolle som lagringskapacitet. Elektrificeringen af fjernvarmen er derfor et vigtigt skridt i den grønne omstilling, påpeger Jesper Koch, chef for tænketanken Grøn Energi.

De danske fjernvarmeværker står over for store forandringer, når de i fremtiden skal tage springet fra at være el-producent til at blive store el-forbrugere. En målrettet indsats for både at få afviklet PSO-betaling på strøm og mere end halvere elvarmeafgiften har muliggjort, at fjernvarmeselskaberne kan investere i store eldrevne varmepumper.

For blot et par år siden var der kun bygget under 20 MW varmekapacitet på varmepumpeanlæg i fjernvarmen. Det er peanuts i forhold til fjernvarmens samlede varmekapacitet på ca. 13.000 MWv.

I dag er vi tæt på at have en samlet varmekapacitet i varmepumper på 90 MW fordelt på ca. 40 anlæg. Og aktiviteten accelererer i disse år. Næsten 25 nye anlæg er i støbeskeen og forventes klar til drift inden for et til halvandet år.

Til den tid vil fjernvarmen have en samlet varmepumpekapacitet på tæt ved 200 MW. Det svarer til opvarmningsbehovet i ca. 60.000 boliger eller et par store danske provinsbyer.

Elkedler til at bruge den grønne strøm
Ligeledes har mange fjernvarmeværker set fordele ved at etablere elkedler. I dag er der i fjernvarmen en kapacitet på ca. 650 MW elkedler.

De fleste har i modsætning til varmepumperne relative korte produktionstimer, da elkedler primært bruges til at udnytte meget billig og grøn strøm og dermed hjælpe elmarkedet.

I København er man gået skridtet videre og har erstattet et gammelt oliefyret spidslastanlæg med investeringslette og forureningsfrie elkedler. I fremtiden vil vi helt sikkert se langt flere af den type elbaserede spidslastanlæg især i de bynære områder.

Elektrificeret fjernvarme vigtig for grøn omstilling
Så der er og vil fremover for alvor blive sat strøm til fjernvarmen i Danmark, der dermed bliver en vigtig brik i den grønne omstilling og i samarbejdet til elproduktion fra sol- og vindkraft.

Varmepumperne i fjernvarmen kobler energisystemerne sammen og bringer fleksibilitet og værdi til den samlede danske forsyningssektor.

Og varmepumpeeventyret forventes at fortsætte i fjernvarmen, hvis der ikke laves for mange politiske benspænd. Grøn Energi vurderer, at omkring 150-250 fjernvarmeværker vil vælge at investere i store eldrevne varmepumper frem mod 2030.

Til den tid forventes opbygget en samlet varmepumpekapacitet på 1.800 MW samt mindst 1000 MW elkedler. Det vil dække ca. 25 procent af fjernvarmens samlede forsyning, som omfatter mere end 1,7 millioner boliger.

Varmepumperne vil hente varme fra geotermisk varme, overskudsvarme fra industrien, grundvandsmagasiner, der ikke bruges til drikkevand, fjernkølingsbehov i hospitaler, grønttorve etc., luft og meget mere.

Elektrificeringen af den danske fjernvarme vil med andre ord blive katapulteret frem over de kommende 10-11 år.

Fjernvarmen udgør et vigtigt energilager
Der er ingen tvivl om, at de politiske initiativer med at udfase PSO og mere end halvere elvarmeafgiften (fra ca. 40 øre pr. kWh til 15,5 øre pr. kWh) er hovedårsagen til, at Dansk Fjernvarmes medlemmer kan sætte strøm til varmepumperne i fjernvarmen.

Det er rigtig godt for fjernvarmekunderne, for miljøet og især for samfundsøkonomien. Det sidste skyldes, at fjernvarmen allerede har opbygget et kæmpestort energilager i varmeakkumuleringstanke, damlagre og i de 60.000 km fjernvarmerør i Danmark.

'Batterieffekten' i fjernvarmen svarer til, at et helt døgns produktion af el fra alle danske vindmøller på land og til vand teoretisk kunne lagres i fjernvarmen. Til sammenligning kan 1 million elbiler teoretisk blot lagre ca. 5 timers elproduktion fra danske vindmøller.

Fjernvarmen er som den første og blandt de største klar til at øge værdien af vindstrøm, fordi man med fjernvarme kan udnytte energien, når den er der, og holde igen med elforbruget, når vindmøllerne ikke snurrer.

Fjernvarmen har det lager for elsystemet, som alle dage har været elsystemets akilleshæl. Derfor bør vi sikre, at fjernvarmeværkernes betaling for brug af elnettet afspejler sig i det bidrag, de yder.

Så der er stærkt behov for, at elsektoren bidrager til samarbejdet ved at tilbyde intelligente eltariffer, der sikrer bedst mulig udnyttelse af det samlede fjernvarme- og elsystem, og mest miljø for pengene.

Det rigtige energimiks
Et andet område, der kunne gavne især samfundsøkonomien og varmekunderne, ville være ikke ensidigt at etablere eldrevne varmepumper. Den klogeste løsning vil være et diversificeret energimiks.

Der er godt nok stærke politiske kræfter, der ønsker at detailregulere, hvad man må og ikke må investere i. Men det er fjernvarmeselskaberne lokalt i samarbejde med deres rådgivere, der er de bedste til at finde løsninger, fx med kombinationer af biomasseanlæg, solvarme og store varmepumper, der både giver de laveste varmepriser for kunderne og mest miljø for pengene.

Vi efterlyser altså en politisk forståelse for, at varmeværkerne ikke har de samme grundforhold til at producere den nødvendige varme.

Varmepumper forudsætter, at der er adgang til den rette energikilde. Er der ikke det, bør fjernvarmeværkerne sikres mulighed for at investere i alternativer, der fortsat sikrer grøn omstilling og konkurrencedygtige priser for forbrugerne.

I den sammenhæng er det også vigtigt, at fjernvarmeselskaberne selv sikrer sig mod at havne i et afhængighedsforhold af én energikilde. Det har af mange årsager været tilfældet tidligere, og den vej skal selskaberne sørge for ikke at træde ned ad igen.

Det forudsætter selvfølgelig, at der også fra myndighedernes og statens side bliver givet frihed til værkerne, så de selv kan sammensætte det energimiks, der passer bedst for dem.

Der er ingen tvivl om, at værkerne – hvis de får lov – sikrer sig den mest effektive og grønne energiforsyning til varmeproduktionen. Det behøver politikerne ikke detailregulere på.

(Indlægget blev oprindeligt bragt på Ingeniøren den 16. maj 2019)