02. maj 2019 Debat

Forsyningsselskaber efterlyser frihedsgrader

Energiaftalen fra sommeren 2018 giver øgede frihedsgrader til de danske fjernvarmeselskaber - men 35 mellemstore selskaber er fortsat bundet af fortidens krav. 

Med energiaftalen sidste sommer fik mange mindre fjernvarmeværker endelig frihed til ikke længere at være pålagt at producere både el og varme, og de fik frihed til ikke længere at anvende den dyre naturgas. I de tre byer, hvor centrale kraftvarmeværker fortsat fyrer med kul, fik selskaberne ligeledes mulighed for ikke længere at være bundet af de forældede krav om samproduktion af el og varme. Det er alt sammen rigtig godt, fordi disse krav er fordyrende for fjernvarmekunderne og dermed medvirker til at give højere varmeregninger end nødvendigt.

Midt imellem de mange mindre værker og de store selskaber er der imidlertid en gruppe fjernvarmeselskaber, der fortsat er bundet af fortidens krav. 35 mellemstore fjernvarmeselskaber, hvoraf en del driver decentrale kraftvarmeværker, fik lige som de mange mindre selskaber grundbeløb til 1. januar 2019. Grundbeløbet var kompensation for tvungen samproduktion, tvungen naturgas og rådighed for elsystemet. Nu er grundbeløbet væk, og de små fjernvarmeselskaber er fritaget for bindinger.

De mellemstore selskaber har fortsat brændselsbinding - fortrinsvis til gas - og anlæg, hvor den tvungne samproduktion af el og varme medfører ekstra omkostninger. Da el sælges på det samme marked som fra store og små værker, vindmøller, solceller og import kan omkostningerne ved samdriften ofte ikke dækkes fra elmarkedet. En del omkostninger kan derfor blive pålagt varmekunderne.

Grundbeløbet kom fra PSO’en og dermed elkunderne, der af den vej bidrog til opretholdelse af elforsyningssikkerheden og beløb sig til op imod 2 milliarder kroner i 2018. Nu mangler disse penge til dækning af kraftvarmeværkernes omkostninger ved de mange bindinger.

Efter grundbeløbets bortfald har både statens systemansvarlige, Energinet og Energistyrelsen klart meddelt, at der ikke er brug for de decentrale kraftvarmeenheder for at opretholde elforsyningssikkerheden. Alligevel har politikerne besluttet at afvente en analyse af den fremtidige elforsyningssikkerhed før man vil tillade, at de mellemstore decentrale kraftvarmeværker slipper for brændsels- og kraftvarmebindingen.

De mellemstore decentrale kraftvarmeværker leverer til elmarkedet og varmekunderne, som de små decentrale kraftvarmeværker og centrale kraftvarmeværker. Derfor bør kraftvarmebindingen også ophæves for mellemstore selskaber. Alt andet er konkurrenceforvridende.

Når myndighederne har meldt ud, at elsystemets forsyningssikkerhed ikke afhænger af de mellemstore decentrale kraftvarmeværker, bør det være muligt at give disse selskaber en hurtig afklaring. Naturligvis med respekt for allerede foretagne investeringer.

I det omfang elsystemet har brug for ydelser fra mellemstore decentrale kraftvarmeværker, må der sikres betaling for disse ydelser. Bortfaldet af grundbeløbet har sparet elforbrugerne for udgiften ved udfasning af PSO. Det er bestemt godt for elforbrugerne, men skidt for fjernvarmevarmekunderne. I fremtiden bør forsyningssikkerheden i elsystemet fortsat betales af elkunderne.

Alle fjernvarmeselskaber kigger ind i en fremtid, hvor politikere ønsker større valgfrihed til fjernvarmens kunder. De langsigtede planlægningshensyn tilsidesættes for den enkelte forbrugers valgfrihed. Når det er tilfældet må vi kræve, at alle fjernvarmeselskaber får den samme handlefrihed som konkurrenterne med andre opvarmningstilbud, og at fjernvarmeselskaberne i det mindste ikke får pålagt tvungne meromkostninger til ydelser, som myndighederne ikke mener, der er brug for.

Det bør derfor være muligt at finde en løsning, så ikke fjernvarmekunderne også i fremtiden skal betale for elforsyningssikkerhed.

Læs indlægget på Altinget.dk