06. mar 2019 Debat

Giv energiselskaberne frihed til at levere grøn og billig energi til forbrugerne

Vindmøller og solceller skal levere en stor del af den grønne strøm. Og inden for fjernvarmen kan geotermi, overskudsvarme, varmepumper, solvarme og bæredygtig biomasse gøre varmen grønnere, skriver Jesper Frost Rasmussen, formand for Dansk Fjernvarme og Jesper Hjulmand, formand for Dansk Energi.

Det står tydeligt for enhver, at klimaforandringerne er en udfordring, som vi skal tage meget alvorligt. Energisektoren har historisk været en af de store udledere af CO2. De kollektive energisystemer, dvs. el og fjernvarme, er uden sidestykke de to dele af den samlede energisektor, som er kommet længst på rejsen mod CO2-neutralitet.

Således vil der i 2025 være over 90 pct. vedvarende energi i vores el og knap 80 pct. i vores fjernvarme.

Den grønne omstilling er godt på vej, men vores ambitioner stopper ikke her.

Vi er som formænd for de store brancheorganisationer, der repræsenterer producenter og distributører af både el og varme, meget optaget af, hvordan vi kommer i mål med en total grøn omstilling, idet vi skal kunne levere el og fjernvarme, der er baseret 100 pct. på vedvarende energi allerede indenfor 10-15 år.

Og det er muligt at gøre el- og fjernvarmeforsyningen helt grøn, men det kræver de rette rammer. Teknologierne er tilstede. Vindmøller og solceller, skal levere en stor del af den grønne strøm. Og indenfor fjernvarmen kan geotermi, overskudsvarme, varmepumper, solvarme og bæredygtig biomasse kan gøre varmen grønnere.

Men det kræver fortsat innovation og sammentænkning af hele energisystemet – også transportsektoren. Kan elbilerne lade op, når elforbruget er lavt – og aflade, når elforbruget er højt? Kan man lave grønt flybrændstof– og kan overskudsvarmen bruges til fjernvarme? Skal man lave sæsonlagre til fjernvarme, der boostes med varmepumper på grøn strøm? Kan man lagre el ved opvarmning af sten til høje temperaturer og bruge overskudsvarmen til fjernvarme? Hvordan og hvor hurtigt udfaser vi de sidste fossile brændsler, så vi får udfaset først kul og senere naturgas helt fra vores energiforbrug?

Alt tegner til at CO2-neutral el- og fjernvarmeforsyning er inden for rækkevidde. Og vel at mærke til en pris, som er til at betale for forbruger og virksomheder.

Men vi kommer ikke i mål uden klar politisk opbakning og uden fornyelse af samspillet mellem vores forskellige kollektive forsyningsarter.

I mange år har Folketinget dænget forsyningssektorerne til med mere og mere administrativ byrdefuld regulering med stadig større magt til de statslige institutioner. Og i de senere år oplever sektoren et stigende antal beslutninger, hvor politikerne ændrer reglerne med tilbagevirkende kraft. Senest med ophævelse af tilskuddet til elproduktion på biomasse. Vi er endnu ikke der, hvor bestyrelsen de facto er embedsmænd i København styret af Folketinget, men vi nærmer os. Folketingets og statsadministrationens evige lyst til centralisering må rulles baglæns. Større beslutningskraft og større tillid til de enkelte varme- og elselskaber, skal give mulighed for at løsningerne kan tilpasses lokale behov og muligheder.

Mere rammestyring stiller naturligvis krav til forsyningssektoren lige fra god governance, købmandskab og til fornyet samspil mellem de forskellige forsyningsarter – el, varme, vand og gas. Vi skal udnytte digitaliseringen til gavn for forbrugerne og til at skabe en endnu mere effektiv sektor. Vi skal udnytte energiressourcerne optimalt så fx lagringspotentialet i fjernvarmen udnyttes.

Med friheden følger naturligvis et ansvar – det ligger i samfundskontrakten. Vi skal til gengæld give forbrugerne et attraktivt valg. Vi skal kunne levere grøn el og fjernvarme til attraktive priser, i de mængder og på de tidspunkter forbrugerne efterspørger det.

Vi håber på et Folketing, som efter det kommende valg vil decentralisering og afbureaukratisering, når det gælder forsyningssektoren. Som tør give frihed under ansvar.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 5. marts 2019)