16. aug 2018 Debat

Dumt at satse på én energikilde

Tørken har reduceret mængden af halm til opvarmning, men vi slipper for kæmpe prisudsving, fordi selskaberne har investeret i flere teknologier. Rekordsommeren minder os om, hvorfor det er uklogt at satse på en energikilde alene, skriver vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke i et indlæg på Altinget.

Halm mark
For 12 år siden viste fjernvarmeselskaberne i Brædstrup syd for Aarhus og Strandby nord for Frederikshavn stort mod, da de som de første investerede i store solvarmeanlæg i samdrift med de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Siden er den gode idé blevet udbredt til foreløbigt 107 fjernvarmeområder.

Verdens største anlæg er i Silkeborg, hvor 156.000 kvadratmeter solpaneler leverer cirka 20 procent af det årlige fjernvarmeforbrug i byen. De fleste anlæg dækker cirka 20 procent. Det er nok til, at der kan være varmt vand til forbrug hele sommeren uden at bruge brændsler.

En håndfuld steder i landet er man gået skridtet videre og har investeret i store varmelagre, hvor det varme vand gemmes i 4-5 måneder.

For fjernvarmekunderne i områder med solvarme har denne sommer været med til at bringe varmeprisen helt i bund, og det vil kunne ses på stabile eller endda lavere priser til vinter. Fjernvarme er nonprofit, og derfor sendes et økonomisk plus retur til kunderne.

Sommerens megen solvarme vil dels få endnu flere fjernvarmeselskaber til at investere i solvarme og dels øge antallet af varmelagre tilknyttet solvarme. Lagring af solvarmen bliver et centralt emne fremover.

Den største udfordring bliver dog at finde billige arealer til solpaneler tæt på de større byer. Her vil arealer uden anvendelse for eksempel langs motorveje kunne blive inddraget. Solvarme vil vokse i de kommende år fra nu at dække omtrent 8 procent af fjernvarmebehovet til i 2025 at dække 15 procent eller mere.

Nødvendigt med backup
I alt 70 fjernvarmeværker fyrer i dag med halm, der normalt er et billigt og miljøvenligt lokalt brændsel. Men ligesom meget våde somre kan ødelægge høsten af halm, så har dette års tørke reduceret udbyttet af halm. Fjernvarmeværkerne skal derfor finde andre brændsler. Naturgas, olie eller træflis er blandt de brændsler, som kan anvendes, når der mangler halm.

De supplerende brændsler koster mere, og fjernvarmeprisen kan i en del halmområder forventes at stige. Usikkerheden på halm som årsafgrøde understreger behovet for, at der er anlæg til flere forskellige brændsler på værkerne.

Påstande om, at fjernvarmesektoren har overinvesteret, fordi værkerne har flere teknologier, er fejlagtige. Tværtimod er flere teknologier med til at opretholde forsyningssikkerheden, når enkelte brændsler udebliver eller stiger i pris. Halm vil også fremover være et vigtigt brændsel, der dækker cirka 10 procent af fjernvarmeforsyningen.

Elscenariet er også risikabelt
Det ny store investeringsområde er varmepumper. Folketingets seneste energiaftale og eksperter taler for udbredelse af mange og store varmepumper i fjernvarmesystemerne. Det er en fornuftig udvikling i den grønne omstilling, da varmepumperne kan bruge vindkraft til produktion af fjernvarme, når der ellers er gode varmekilder til rådighed. Varmepumper er store investeringer og med mange årlige driftstimer. Derfor skal driftsomkostningerne ned.

Flere politiske aftaler har nu sikret sænkning af statens afgift på el til varmeformål. Det er godt. Udviklingen i elprisen viser dog, at der hurtigt kan ske ændringer i økonomien for varmepumperne til skade for fjernvarmeprisen. Derfor skal varmepumper være et supplement i fjernvarmen.

Det vil være uklogt kun at satse på varmepumper, selvom nogle taler for det. Elkedler, eller elpatroner, er også med til at omsætte el fra vindmøller til varme. De er billige ved installering, men bør have få driftstimer og hjælpe med at balancere elsystemet, da de leverer varme 1:1 fra el, modsat varmepumperne med 1:5 i virkningsgrad.

De stigende elpriser bør derfor indgå både i fjernvarmeselskabernes, myndighedernes og politikernes planer for, hvor mange varmepumper vi skal have, og dermed hvor afhængig af elprisen fjernvarmeregningen skal blive.

Sommerens tørke og varme vil få betydning for fjernvarmesystemerne både på kort sigt og i forhold til investeringer på langt sigt. Investeringer i solvarme og varmelagre vil blive øget. Halmværker vil supplere deres anlæg. Varmepumperne kommer, men kun som supplement.

Selvom fjernvarmeværkerne nok skal levere tårnhøj forsyningssikkerhed til vinter, så kan vi på baggrund af det usædvanlige vejr ikke garantere fortsat rekordlave priser på opvarmning.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget den 14. august 2018)