15. jan 2018 Debat

Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer derfor en helt afgørende del af løsningen. I hvert fald, hvis man har ambitioner om, at omstillingen skal ske billigst muligt, skriver en række aktører i Altinget.

Den billigste energi er den, vi ikke bruger. Det slår en række aktører herunder Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen fast i et fælles debatindlæg. Foto: Copyright Ready

Energikommissionen præsenterede i foråret 2017 klare pejlemærker for fremtidens energisystem. Her gjorde man det tydeligt, at den mest optimale og omkostningseffektive omstilling sker ved en kombination af udbygningen af vedvarende energi, energieffektiviseringer og elektrificering. Og ved at balancere de tre ’ben’ med et konstant blik på marginale omkostninger. Det gør energipolitikken ikke i dag. Derfor er vi lige nu i gang med en unødvendig fordyrende omvej til omstillingen.

Vedvarende energi og effektiviseringer skal gå hånd i hånd
Stærke aktører i energisektoren har i månedsvis agiteret for, at omstillingens mål realiseres ved blot at producere mere og billigere grøn strøm og på samme tid sløjfe afgifter, så forbrug - og overforbrug - ikke belaster danskernes pengepunge.

Men al energi koster penge at producere – også den grønne energi. Selvom udnyttelse af sol og vindenergi bliver billigere, må vi som samfund investere store beløb i infrastruktur og vedligeholdelse af systemer, der kan lagre, transportere og transformere energien. Og hver gang vi øger energiforbruget, skal vi investere yderligere i vedvarende energi og løsninger til at dække forbruget, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner for at skabe forsyningssikkerhed.

Samtidig er der skabt et billede af, at reduktion af energiforbruget kun er for sortseere, og at effektiviseringer alene er noget, der skal ske i forsyningsleddet. Men det er dårligt købmandsskab at investere penge i energi, der ender med at gå til spilde. Og omstillingen bliver dyrere, hvis vi forcerer en elektrificering, som vores energiinfrastruktur ikke er parat til at aftage. Derfor er udbygningen af den vedvarende energi og energieffektiviseringer nødt til at gå hånd i hånd.

Spildt energi bliver dyrt for danskerne
De seneste år har en række forskere regnet på, hvor meget vi bør effektivisere energiforbruget herhjemme for at kunne indfri målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030 – et delmål på vejen mod 2050, hvor målet er fossil uafhængighed. Og forskningen peger klart på, at der er penge at spare ved at skrue op for energirenoveringerne af vores bygninger og boliger, og at disse er ”dybe”, når de alligevel skal renoveres.

Beregninger fra Aalborg Universitet viser, at der i den danske bygningsmasse bør spares 35-40 % af varmeforbruget frem mod 2050, hvis omstillingen skal gøres billigst muligt. Investerer vi ikke mere i effektiv anvendelse af vores varme og el, spilder vi både energi og penge. Aalborg Universitets beregninger peger på, at vi hvert år fra i dag kommer til at betale en merpris for energien, som støt vil stige til 2 mia. kroner årligt i 2050, hvis vi intet foretager os for at øge takten væsentligt for energieffektiviseringer.

Ydermere vil et større energiforbrug pga. manglende effektivitet gøre Danmark mere afhængig af vores naboers energiproduktion. Målet skal derfor være, at finde optimum mellem investeringer i vedvarende energi og investeringer i energieffektiviseringer, for at balancere energisystemet. På den måde sikrer vi den grønne omstilling af vores energisystem billigst muligt frem mod 2050.

Energieffektiviseringer skaber eksport og arbejdspladser
Udover de åbenlyse økonomiske fordele ved en billigere grøn omstilling og en lavere energiregning hos forbrugerne, har energieffektiviseringer et kæmpe eksport- og beskæftigelsespotentiale. Danske virksomheder omsætter energieffektive produkter og løsninger for 75 mia. kr., beskæftiger mere end 45.000 fuldtidsansatte og eksporterer for 34 mia. kr. årligt.

Området har topprioritet i hele verden, og ligger ikke langt fra den samlede danske vindmølleindustris omsætning. Til sammenligning tegner eksporten af eksempelvis svin og møbler sig for henholdsvis 27 mia. kr. og 13 mia. kr. Ved at stimulere til højere energirenoveringstakt i de kommende år vil man både fremme vores mest fremtidsorienterede industrisegmenter, skabe jobs i hele Danmark og understøtte samfundsøkonomien langsigtet.

Mål for effektivisering i energiaftalen
Vi skal fortsat blive klogere på mulighederne for at effektivisere forbruget, men allerede i dag ved vi nok til at kunne agere fornuftigt de kommende 10 år. Den nyeste rapport fra SBI viser, at efterisolering og andre former for energieffektivisering er en god investering for mange bygningsejere, som får deres penge tilbage mellem to og tre gange. Al erfaring viser blot, at besparelserne ikke kommer af sig selv. Det har man konstateret i mange af vores nabolande; Tyskland, Holland, Belgien og Sverige, hvor man har indført incitamentsordninger for bygningsrenovering, som langt overgår, hvad vi har i Danmark.

For at omstille billigst muligt skal omfanget af energirenoveringer, ifølge Aalborg Universitet, fremover øges med mindst 50% i forhold til, hvad vi ser i dag. Det kræver en langsigtet strategi med ambitiøse og forpligtende mål for energieffektiviseringer. Og det kræver en konkret handlingsplan med nye initiativer, der gør det attraktivt for forbrugeren og erhvervslivet at renovere og bruge energien mere effektivt. Samtidig skal vi nytænke energispareindsatsen, så ordningen gøres omkostningseffektiv og ansvaret rykkes fra energiselskaberne til en eller flere uafhængige aktører. Energieffektiviseringsindsatsen i bygninger skal differentieres, så tiltag fremover rettes mod de dele af bygningsmassen, hvor effekten er størst i et langsigtet perspektiv.

Vi appellerer derfor til, at politikerne i den kommende energiaftale sikrer balance og godt købmandskab i energipolitikken. Vi ved, hvor i bygningsmassen potentialerne for energieffektiviseringer lettest kan realiseres, og vi kender virkemidlerne. Skal vi lykkes med ambitionerne om et integreret energisystem uafhængigt af fossile brændsler, skal fremtidssikringen af vores bygninger og boliger starte nu.

Indsendt af:

Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen
Kim Lind Larsen, BAT-Kartellet
Thomas Damkjær Petersen, IDA
Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder
Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Peter Rathje, Project Zero
Annette Blegvad, Arkitektforeningen
Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Gert Johansen, Konstruktørforeningen
Hans Blinkilde, NCC
John Sommer, MT Højgaard
Kenth Kærhøg, Danfoss
Kim Nøhr Skibsted, Grundfos
Ingrid Reumert, VELUX Group
Christian Jølck, ROCKWOOL

(Indlægget blev oprindeligt bragt på Altinget den 4. januar 2018.)

Vi mener

15. nov 2018 Høringssvar

Ændring af Udbudsloven

Dansk Fjernvarme har afgivet et ganske kort høringssvar til forslag til lov om ændring af udbudsloven. Læs det her.

30. okt 2018 Høringssvar

Anmeldelsesbekendtgørelse og konteringsvejledning

Myndighederne opfordres til at sikre, at selskaberne får god tid til at indrette sig på nye regler. Regler bør ikke indføres med tilbagevirkende kraft, og grænsen for at være omfattet af den nye regulering bør hæves markant. Læs hele høringssvaret her.

25. okt 2018 Pressemeddelelse

Fremstrakt hånd til fjernvarmekunderne

Folketinget har indgået en bred og fornuftig aftale om fjernvarmens fremtid, der giver fjernvarmeselskaberne mulighed for mere frihed til at investere fornuftigt. Alligevel kan Dansk Fjernvarme ikke afvise prisstigninger til næste år.

25. okt 2018 Pressemeddelelse

Gas og fjernvarme går sammen om fremtiden

Hvad skal gassens rolle være i energi- og fjernvarmesystemet fremover? Det har Dansk Fjernvarme og HMN Naturgas sat sig for at undersøge i fællesskab. Et nyt formaliseret samarbejde mellem de to parter blev annonceret på Dansk Fjernvarmes årsmøde, som løber af stablen i disse dage.

15. okt 2018 Pressemeddelelse

Samarbejde om grundvand til fjernvarme

Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme har aftalt et fælles princip for etablering af varmepumper med grundvand som varmekilde uden at adgangen til og kvaliteten af vores drikkevand påvirkes.

30. aug 2018 Pressemeddelelse

Finanslovsforslag har fornuftig grøn retning

Fjernvarmebranchen deler roser ud til regeringen for dens forslag om at sætte en pulje af til forsøg med storskala varmepumper.

Leder

15. okt 2018 Leder

Giv os en politisk vision

Vi kan konstatere, at arbejdet med at få energiaftalens detaljer på plads skrider godt frem. Vi klager naturligvis ikke over, at regering og myndigheder arbejder hurtigt. Men det er bekymrende, når afklaringen af mange såkaldte detaljer får afgørende betydning for vores sektors fremtid, og når mange beslutninger træffes alt for langt væk fra dem, der...Læs mere

16. aug 2018 Debat

Dumt at satse på én energikilde

Tørken har reduceret mængden af halm til opvarmning, men vi slipper for kæmpe prisudsving, fordi selskaberne har investeret i flere teknologier. Rekordsommeren minder os om, hvorfor det er uklogt at satse på en energikilde alene, skriver vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke i et indlæg på Altinget.

10. aug 2018 Debat

To udfordringer - en løsning

Tørken og grundbeløbets bortfald kommer til at betyde prisstigninger på fjernvarmen. Men Dansk Fjernvarme har en løsning, der slår to fluer med ét smæk, skriver Kim Behnke i et indlæg på Energy Supply.

08. aug 2018 Debat

Brug af overskudsvarme bør sikres

Der er al mulig grund til at få de rette rammebetingelser på plads, så vi kan udnytte overskudsvarmen i Danmark, skriver Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien i et indlæg i Børsen.