08. nov 2018 Debat

Datacentrene er ikke problemet - men en del af løsningen

Datacentrene skaber arbejde og hjælper på den grønne omstilling, hvis vi får udnyttet overskudsvarmen fra datacentrene. Sådan skriver Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien og Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme i JydskeVestkysten.

En helt ny vækstindustri for Danmark er naturligt nok både interessant og ukendt for de fleste. Ukendskabet har affødt nogle misforståelser i et par debatindlæg i avisen Danmark de seneste dage.

En skribent hævder f.eks., at udnyttelse af overskudsvarme skulle betyde, at forbrugerne betaler for køling af datacentre, og fjernvarmeselskaberne tvinges til store investeringer. Begge dele er faktuelt helt forkert.

Det hedder overskudsvarme, fordi varmen netop er - i overskud. Den er et biprodukt af serverparkernes køling - uanset om varmen udnyttes eller ej. Datacentrene ser alene muligheden for at udnytte overskudsvarme som en positiv sideeffekt til kerneforretningen, og køling af serverne er en så vital driftsfunktion, at den ikke overlades til andre. Køling er en central del af et datacenter, og det samme gælder investeringen i køleanlæg og de løbende driftsomkostninger.

Her i landet har vi dog mulighed for at udnytte overskudsvarmen i vores fjernvarmenet. Det er sund fornuft - både miljømæssigt og økonomisk for de fjernvarmeselskaber, der går ind i det, da overskudsvarmen vil fortrænge fjernvarme produceret på kul, naturgas, biomasse eller andet. Det ser vi f.eks. i samarbejdet mellem Fjernvarme Fyn og Facebooks nye datacenter ved Odense. Varmen afleveres kvit og frit fra datacentret, og hver part betaler sit - indenfor og udenfor 'hegnet'.

Med andre ord: Datacentret sparer ikke en krone på sin køling, og fjernvarmeselskabet investerer kun i den ekstra teknik, der skal bruges til at opgradere og udnytte varmen. Det er vel fair nok, at datacentret ikke ligefrem skal betale for at forære sin varme væk, når alternativet er at fyre for fuglene. Desuden er fjernvarmeselskaber i Danmark så stramt reguleret i lovgivningen, at de ikke må investere en krone, uden det kommer forbrugerne til gode.

En anden stor misforståelse er, at datacentre kommer og 'stjæler vores grønne strøm'. Det er korrekt, at store datacentre har et meget højt strømforbrug som en naturlig følge af, at vi alle sammen bruger og forventer stadig bedre dataforbindelser og lagerplads 'i skyen'. Det er en digital naturlov. Husk også på, at datacentrene selv har den allerstørste interesse i ikke at bruge en kilowatt-time mere end højst nødvendigt.

Vi har ikke 100 pct. grøn strøm, men datacentre er med til at lægge bund under den grønne omstilling. Hele elektrificeringen af samfundet kræver ikke bare masser af vindmøller og solceller - den kræver også, at der er aftagere til den markant højere strømproduktion i fremtiden. Datacentre er ikke en del af problemet, men en del af løsningen.

En tredje misforståelse er, at datacentre ikke giver særligt mange job. Selve driften af et hyperdatacenter kan klares af måske 2-300 ansatte, men dertil kommer et kæmpe potentiale for en stor følgeindustri. Vi ser f.eks. i Holland og Sverige, hvad det kan betyde for jobskabelsen at blive et knudepunkt for datacentre og datatrafik. 27.000 varige job lyder f.eks. analysen for Sverige.

Dertil kommer så tusindvis af job i en mangeårig byggefase. Er det varige job? Hvis nej, så er der jo i princippet ingen varige job i byggebranchen, hvor det ene projekt afløser det andet. Og hvis man spørger f.eks. de 1.700 ansatte, der p.t. bygger løs hos Facebook i Odense, vil de nok sige, at de ikke mangler arbejde.

(Indlægget blev oprindeligt bragt den 31. oktober 2018 i JydskeVestkysten)