03. mar 2021 Presseklip

Stor regning og stort potentiale i CCS-anlæg, mener HOFOR

LÆS I DAG: Flere kan nu få tilskud til nye vinduer og varmepumper. I Esbjerg drømmer de om varmeforsyning på rester fra industrien. Forhandlinger om centralt klimamål står i stampe. Fjernvarmepulje kører på dampene. Nybyggere får halv pris på at tilslutte sig fjernvarme. Fjernvarme i Vorgod-Barde: Store forbrugere positive.

EnergiWatch:
Stor regning og stort potentiale i CCS-anlæg, mener HOFOR

Hovedstadens forsyningsselskab ser store muligheder i CO2-fangst, hvis der anlægges et CCS-anlæg ved Amagerværket. Men regningen er også stor. HOFOR mener, der skal investeres mellem 3 og 4 milliarder kroner. Til gengæld vil sådan et anlæg kunne indfange 1 millioner ton CO2 om året. Det skriver EnergiWatch.

Selve anlægget kan være klar på 5-7 år. Men der kommer til at gå lidt tid, før første spadestik bliver taget. Ikke mindst venter man på en samlet politisk strategi for CCS- og PtX-området, der ventes at blive fremlagt af regeringen senere på året. Der er allerede afsat 16 milliarder kroner til teknologiområdet.

Samtidig blev der for nylig nedsat en ekspertgruppe til at kigge nærmere på udformningen af en dansk CO2-afgift, alt imens man i EU lige nu kigger nærmere på CO2-kreditter, der belønner for at fjerne CO2 fra atmosfæren, oplyser EnergiWatch.

- Jeg vil gerne bede om nogle gode og stabile rammer, men jeg er så ked af, hvis man bare skubber den hen på den politiske bane. Politikerne skal vise, at det her er en del af målsætningen, og de skal finde ud af, hvordan CO2-fangst tæller med og hvilken værdi biogen CO2 har. Men hvis der derefter er ro om de rammemæssige forhold, så kommer produktet og teknologiudviklingen, siger Hofors planchef for fjernvarme, bygas og kraftvarme, Charlotte Søndergren til EnergiWatch.

"Teknologiudviklingen går i det hele taget sindssygt hurtigt for tiden, og vi bruger stadig lige så meget energi på store varmepumper, geotermi og alt muligt andet. Men det er altid godt at spille på flere heste," siger Charlotte Søndergreen.

Hun understreger, at HOFOR også kigger på både store varmepumper og geotermi og således ikke lægger alle æg i én kurv.

*****

TV2.dk / Ritzau:
Flere kan nu få tilskud til nye vinduer og varmepumper

Et politisk flertal er blevet enige om at justere tilskudsordningen til energirenovering i hjemmet, skriver TV2.dk via Ritzau.

Det betyder, at flere danskere kan få et økonomisk bidrag til at udskifte olie- og gasfyret med en varmepumpe eller få foretaget andre energirenoveringer som at få skiftet vinduer.

- Der har været en helt overvældende interesse for at søge tilskud til udskiftning af olie- og gasfyr og energiforbedringer. Det er naturligvis meget positivt, at danskerne har taget så godt imod ordningen. Men det betød desværre også, at mange oplevede at få et afslag. Derfor har vi nu handlet hurtigt og tilpasset puljen, så flere kan få tilsagn om tilskud fremadrettet, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Fra blandt andre installatører af varmepumper har der været kritik af ordningen for at skabe en “stop-go-effekt" på markedet, fordi folk har afholdt sig fra at investere, indtil de har kunnet få tilskud, ligesom tilskudssatserne er blevet kritiseret for at være for høje.

Kritikpunkterne bliver imødegået i den nye aftale. Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om tilskud skal bringes ned, ligesom politikerne vil sikre flere årlige ansøgningsrunder, så man ikke skal vente for længe, før der igen kan ansøges.

I år forventes det der bliver lavet tre ansøgningsrunder. Den første åbner i ugen efter påske.

*****

Altinget:
I Esbjerg drømmer de om varmeforsyning på rester fra industrien

Planen om at bygge Europas største power-to-x-anlæg i Esbjerg har sat tankerne i gang hos DIN Forsyning, der drømmer om en varmeforsyning, der udelukkende er baseret på restprodukter.

Det fortæller direktør Christian Udby i et interview med Altinget.

DIN Forsyning befinder sig lige nu i fase 1 af planlægningen af varmeforsyningen, når det kulfyrede Esbjergværket lukker om to år. Det betyder, at man lige nu bygger det, som Christian Udby kalder for en “hurtig erstatning”, hvor forsyningen erstatter varmen fra kul med både den meget omtalte havvandsvarmepumpe og et nyt flisanlæg, ligesom man arbejder på at bygge flere varmelagre.

Med dispensationen fra kraftvarmekravet fik DIN Forsyning flere tangenter at spille på, da omlægningen skulle planlægges. Men der kommer også en fase 2, hvor al overskudsvarmen fra Copenhagen Infrastructure Partners nye PtX-fabrik, der skal stå klar i 2026, vil kunne levere en tredjedel af varmen til Esbjerg og Varde.

Fase 2 er i planlægningsfasen. Men Christian Udbys vision er, at varmen til denne tid, lidt længere ude i fremtiden, består næsten udelukkende af overskudsvarme. Fra PtX-produktion, men også fra øvrig industri og måske et nyt datacenter i byen.

- Når det handler om varmeproduktion, er nul produktion en god produktion i vores øjne. Det er klart at foretrække, hvis vi kan levere varme til vores kunder baseret på ressourcer, som ellers var gået til spilde, siger Christian Udby.

*****

Børsen:
Forhandlinger om centralt klimamål står i stampe

Regeringen mener ikke, at dens støttepartier og Klimarådets bud på et 2025-delmål for CO2-reduktioner er realistisk, og derfor efterlyser klimaminister Dan Jørgensen (S) i Børsen, at blå blok kommer på banen med en udmelding.

Støttepartierne i SF, Enhedslisten og Radikale har alle meldt ud, at målet for reduktionen i 2025 skal være på mindst 50 procent ift. 1990.

Omvendt er regeringen mere tilbageholdende og ønsker et reduktionsmål på mellem 46 og 50 procent. De politiske parter har derfor svært ved at få enderne til at mødes.

- Vores støttepartier vil have et delmål, der er højere, og det synes vi er for højt og urealistisk at nå i 2025. De borgerlige partier har også sagt, at de ikke kan bakke op om vores mål, men har ikke selv meldt ud, hvad de så ønsker sig. Så længe vi ikke har en indikation af, hvad de borgerlige vil, så er der jo ikke noget flertal for noget mål, siger Dan Jørgensen.

Ifølge Venstre er det dog svært at binde sig til et delmål for 2025, inden regeringen gør op med sig selv, hvad den ønsker for eksempelvis landbrugsområdet. Regeringen ønsker at lande en aftale om delmålet sammen med en aftale for landbrugsområdet.

- Regeringen fedtspiller hele tiden lidt. De vil ikke fremlægge, hvad de tror på, og hvad de mener, at vi kan finde på de forskellige områder. Hvis de nu fremlagde en samlet plan, ville det også være lettere at få en ordentlig diskussion om 2025-målet, siger klimaordfører Tommy Ahlers.

*****

EnergiWatch:
Fjernvarmepulje kører på dampene

Efter blot en måned er puljen – Fjernvarmepuljen - med støtte til nye fjernvarmeprojekter allerede ved at være tømt. Ifølge Dansk Fjernvarme bør en del af de nye midler fra Finansloven derfor tilfalde fjernvarmen. Det skriver EnergiWatch.

Ud af de 145 mio. kr., som er blevet afsat til 2021, er der gennem 21 projekter blevet ansøgt om lige knap 125 mio. kroner. Dansk Fjernvarme fortæller, at man ikke er overrasket over, at mange fjernvarmeselskaber søger midler fra puljen, men man er alligevel overraskede over, hvor hurtigt puljen ser ud til at blive tømt.

Derfor mener Dansk Fjernvarme, at det er soleklart, at en betragtelig del af de nye midler bør tilfalde fjernvarmen.

- Derfor ser vi gerne, at også midlerne fra Finanslovsaftalen snart bliver udmøntet, så der kommer flere midler i Fjernvarmepuljen. Det vil være et klima-selvmål, hvis for få midler hæmmer konverteringen, siger Nicolai Kipp, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

*****
Midtjyllands Avis:
Nybyggere får halv pris på at tilslutte sig fjernvarme

Energi Ikast gør det mere overskueligt og billigere at koble sin bolig på fjernvarmenettet i blandt andet Engesvang og Bording. Det lokale forsyningsselskab har gennemgået og tilpasset sine takster for at koble den nye bolig på fjernvarmenettet, så det i nogle tilfælde er op ti 50 procent billigere, skriver Midtjyllands Avis.

Distributionsleder Jakob Stenholt forklarer til avisen, at der også er ændret i omkostningerne, så det er nemmere at gennemskue for forbrugerne, hvad en fjernvarmetilslutning koster. Tidligere var det afhængigt af husets størrelse og placering på grunden.

Baggrunden for ændringen er, at fjernvarme som hovedkilde til boligopvarmning har fået mere konkurrence de senere år.

- I modsætning til at tilslutte sig vandværk og spildevand er vores virkelighed, at der er kommet alternativer til varmeforsyningen. Historisk set har der i mange lokalplaner været krav om, at alle skulle tilslutte sig fjernvarme. Sådan er det ikke altid nu. I dag kan man også vælge jordvarme eller varmepumpe. Så motiveret af, at vi er i en konkurrencesituation, som vi ikke har været vant til, har vi forholdt os til taksterne og ændret dem, så det bliver endnu mere attraktivt for nybyggerne at vælge fjernvarme, fortæller Jakob Stenholt.

*****
Herning Folkeblad:
Fjernvarme i Vorgod-Barde: Store forbrugere positive

Skole, børnehave og plejehjem kan tjene på fjernvarme. Vorgod-Barde Hallen på vippen

Ud over de omkring 400 huse i Vorgod-Barde, som nu tilbydes at få fjernvarme lagt ind, er der også en række store forbrugere. De er store målt på kvadratmeter med Vorgod-Barde Hallen og Vorgod-Barde Skole som de største sammen med Vorgod Ældrecenter. Og dem vil Videbæk Energiforsyning gerne have med på den tilslutning, som man har planer om.

Kommunen har endnu ikke taget stilling, fortæller afdelingsleder Ole Juul Thomassen i Ringkøbing-Skjern Kommunes Ejendomskontor.

- Vi har endnu ikke set nogle konkrete beregninger, men vi er positive over for fjernvarmen. Der er andre bundlinjer end de økonomiske. Der er også de grønne bundlinjer. Og med den grønne omstilling, der er på vej, er det klart, at vi som kommunen er en vigtig spiller, siger Ole Juul Thomassen til Herning Folkeblad.

Hos Videbæk Energiforsyning har man regnet på sagerne, fortæller direktør Jan Grarup. Han ønsker ikke at oplyse de konkrete tal i det økonomiske regnestykke, men siger:

- Det ser meget fordelagtigt ud for både ældrecenter, skole og børnehave at gå over til fjernvarme. Deres investering vil være betalt tilbage på to til tre år, siger Jan Grarup.