25. feb 2021 Presseklip

Task force kan give geotermi i Danmark dødsstødet

LÆS I DAG: Forsyningsselskaber kræver politisk handling for at indfri ambitiøst CO2-projekt. Grindsted og Billund vil deles om varmen - og det bliver billigere for dig. Haldor Topsøe klar til grøn satsning. Greenlab-direktør forud for høring: Sektorkobling bliver afgørende for PTX.

EnergiWatch:
Task force kan give geotermi i Danmark dødsstødet

Klimaminister Dan Jørgensen (S) nedsatte i efteråret en taskforce, som skal hjælpe til med at løbe geotermien i gang. Men i stedet for at hjælpe advarer både A.P. Møller Holding og Geus nu mod, at taskforcen kan ende med at give geotermi i Danmark dødsstødet, skriver EnergiWatch.

De to aktive geotermiselskaber herhjemme er begge bekymrede for, at taskforcen arbejder for langsomt. Det haster med at finde de rette rammevilkår for geotermi.

- Det er rigtig positivt, at man kigger nærmere på geotermi igen. Men pointen er bare, at det haster med at få arbejdet gjort færdigt, for der er ingen, som tager en beslutning, før taskforcen er klar med sine resultater. Man sætter alting i stå indtil da, siger adm. direktør i Geoop, Lars Andersen.

Samme holdning har Samir Abboud, direktør for geotermi i A.P. Møller Holding.

Han venter utålmodigt på at komme i gang med geotermiprojektet til 1,4 milliarder kroner i Aarhus og peger på tre ting, der skal opfyldes for at kunne få sat gang i geotermi i Aarhus:

Forsyningstilsynet skal kunne godkende varmeaftaler efter indgåelse, men før investeringsbeslutningen, der skal gives et tilskud på 210 millioner kroner til nye fjernvarmerør, og så skal der etableres et loft over elprisen.

Det er netop denne type forslag og værktøjer, som taskforcen skal arbejde med. Den vil dog ikke aflevere sine anbefalinger før 2022, og så kan showet allerede være ovre. Det vil nemlig betyde, at nye økonomiske rammevilkår først vil være på plads i 2024.

I Aarhus er geotermi udset til at skulle erstatte biomasse på Studstrupværket. Men det kræver også en snarlig investeringsbeslutning.

- Det vil sige, at vi først kan igangsætte vores projekt i 2024 og dermed tidligst have resultatet af efterforskningsfasen i 2026, hvilket vil være for sent i forhold til at kunne erstatte en stor del af varmen fra Studstrupværket i 2030. Aarhus vil dermed være tvunget til igen at være afhængig af importerede træpiller for at levere den tilstrækkelige varme til sine borgere, siger Samir Abboud.

*****

Gridtech:
Forsyningsselskaber kræver politisk handling for at indfri ambitiøst CO2-projekt

Direktør for Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel, kalder ifølge Gridtech på politisk afklaring om støttemuligheder til CCS.

Det sker i forlængelse af nyheden om etableringen af C4-klyngen i Storkøbenhavn, der vil indfange og lagre CO2, svarende til 3 millioner ton årligt fra 2030.

Klyngen tæller ARC, Hofor, Ørsted, Biofos, VEKS, CTR, haveselskabet Copenhagen Malmö Port og altså Vestforbrænding.

Direktør Steen Neuchs Vedel kalder dog på en politisk håndsrækning for at hjælpe projektet på vej.

- For os vil det kræve en væsentlig investering at gå ind i CO2-fangst, og derfor har vi allerede brugt et års tid på at undersøge mulighederne, teknologierne og omkostningerne. Hvis ikke vi kan få sikkerhed for, at vi kan komme af med CO2’en, så bliver det endnu dyrere. Og derfor er det en væsentlig faktor for os, at der er politisk opbakning, hvis vi skal bruge et anseeligt millionbeløb på at sætte CO2-fangst på vores anlæg, siger han.

Han mener derfor, at der er brug for en langsigtet politisk strategi for CO2-fangst. Eksempelvis ved at understøtte et rørnet, der kan transportere CO2, nævner han som eksempel.

Det drejer sig dog også om en strategi for støtte til transport og logistik i forbindelse med den indfangede CO2. Der skal være klarhed for denne del, når der skal træffes investeringsbeslutninger i nye CCS-anlæg.

- Hertil kommer så hele diskussionen omkring afgiftsstrukturer. Det er jo klart, at en høj CO2-afgift vil være et godt incitament, så det spiller også en rolle. Men i første omgang og på den korte bane, så har vi brug for en strategi for, hvad vi vil med CO2-fangst i Danmark, siger Steen Neuchs Vedel.

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Grindsted og Billund vil deles om varmen - og det bliver billigere for dig

En ny ledning vil betyde, at overskudsvarme i Grindsted og Billund kan udnyttes i begge byer. Håbet er, at ledningen er klar sidst i 2022. Ifølge en pressemeddelelse vil ledningen sikre billigere priser, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det er Billund Varmeværk og GEV - der er en forkortelse for Grindsted El- og Varmeværk – der vil søge om at få lov til at bygge en ledning mellem de to varmeværkers områder.

Det betyder, at en overkapacitet i det ene forsyningsområde fremover kan dække et behov i det andet område. Det kan både give en billigere og mere miljøvenlig varmeforsyning.

- Vi har jævnligt en overkapacitet af restvarme fra Duponts produktion, som vi ikke kan anvende, samtidig med at Billund Varmeværk ikke skal kigge langt ud i fremtiden for at se, at de skal have tilført ekstra kapacitet for at kunne dække behovet for varmeforsyning, siger Jørgen Kristensen, der er bestyrelsesformand for GEV, i pressemeddelelsen.

- Det giver ingen mening, at det ene selskab smider varme ud, mens det andet skal bygge nye anlæg for at producere varme.

*****

Børsen:
Haldor Topsøe klar til grøn satsning

Den grønne omstilling skal bane vejen for et stort væksteventyr hos Haldor Topsøe, der i november sidste år ændrede sin organisation, så den er klar til at føre virksomhedens nye strategi ud i livet. Det fortæller Børsen.

Den omstrukturering førte til ekstraordinære omkostninger på 162 mio. kr. sidste år, og det var med til at tynge overskuddet hos den danske koncern, der ellers oplevede både fremgang i omsætningen og driftsresultatet.

Det overordnede mål i den nye strategiplan er at blive anerkendt som den globale leder i teknologier til at reducere udledningen af drivhusgasser senest i 2024, har topchef Roeland Baan tidligere slået fast. Arbejdet for at nå målet er begyndt.

- Det største fokus i år vil være teknologi til at producere grøn brint og vores teknologi til at producere diesel og jetbrændstof fra biomasse. Vi har en hel serie af teknologier, der kan spille en meget vigtig rolle i energiomstillingen. Inden for ptx har vi en hel række løsninger. Ud over elektrolyse til grøn brint har vi også teknologi til at omdanne brint til f.eks. ammoniak og metanol, siger Roeland Baan.

*****

EnergiWatch:
Greenlab-direktør forud for høring: Sektorkobling bliver afgørende for PTX

Mens Power-to-X er et lysende håb i den grønne omstilling, så er det afgørende, at energisektoren først tænkes sammen på en mere holistisk måde, hvis teknologien skal føre til en gennemgribende forandring.

Det er ifølge EnergiWatch meldingen fra CEO i Greenlab Skive, Christopher Sorensen, forud for en høring om PTX i Klima-, Energi- og Forsyningsrådet torsdag.

- Vi er vant til at tænke på energisektoren som en række siloer – for eksempel gassektoren, varmesektoren og elsektoren – og vi har i mange år tænkt i besparelser inden for hver silo. Men vi er nødt til at tænke på energisektoren på en mere holistisk måde, hvis vi vil skabe en gennemgribende forandring, siger Christopher Sorensen.

Argumentet fra energi-og erhvervsparken, der er hjemsted for et af verdens første produktionsanlæg for Power-to-X, lyder, at mens teknologien er en vigtig del af løsningen i den grønne omstilling og målet om at nå en reduktion på 70 pct. af den danske CO2-udledning, så skal sektoren – før der planlægges nye PTX-anlæg og eksisterende anlæg udvides – overveje, hvordan infrastrukturen i energisystemet skal skrues sammen fremadrettet.

Christopher Sorensen peger blandt andet på, at sektoren skal gentænke, hvordan energi produceres, lagres og bruges på tværs af siloerne.

- Hvis vi gør det, så kan vi for eksempel lagre overskydende energi fra én type energi i en anden sektor, inden den bruges i en tredje, og på den måde går der aldrig energi til spilde, siger direktøren ifølge EnergiWatch.