04. jul 2012

Veddum-Skelund-Visborg kan nu vinke farvel til dyr gas

De ca. 400 forbrugere hos Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk kan se frem til en lysere fremtid hvad angår varmeregninger. Værket går nu videre med planerne om en transmissionsledning fra Hadsund Fjernvarme, skriver Nordjyske Stiftstidende.


Dermed kan der være udsigt til reduktioner i størrelsesordenen 25 procent på varmeudgifterne, skriver Nordjyske Stiftstidende.


Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk har tidligere forsøgt at få etableret transmissionsledningen, men blev stoppet af klager fra HMN Naturgas. Men med det nye energiforlig står værket på listen over barmarksværker, der kan få lov at skifte den dyre naturgas ud med biomasse.


Transmissionsledningen kan formentlig tages i brug næste år. Hadsund kan levere varme fra biomasse.