27. apr 2021 Presseklip

Ny status på dansk klimaindsats

LÆS I DAG: Ny klimarapport skaber både håb og bekymring. Grønne danske virksomheder fik klø på eksportmarkederne i 2020. 

Altinget:
Ny status på dansk klimaindsats

Energistyrelsens nye klimafremskrivning er på gaden, og den viser, at vejen til 70 procent reduktion i 2030 er blevet kortere. Men det er kun el- og fjernvarmsektoren, der for alvor leverer til klimamålet, fortæller Altinget.

Danmark vil med den nuværende politik have nedbragt drivhusgasserne med 47 procent i 2025 og 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det er hovedkonklusionen i den nye klimafremskrivning, som Energistyrelsen offentliggjorde mandag.

Har Danmark noget der ligner en grøn førertrøje, så skyldes det vores energisektor. Helt frem til 2010 stod el- og fjernvarmesektoren for op til 40 procent af Danmarks udledninger. I 2030 forventes under en procent af de danske udledninger at komme fra sektoren.

Den gode historie hjælpes selvfølgelig på vej af, at kul udfases og i høj grad erstattes af afbrænding af biomasse, som ifølge FN’s regneregler tæller nul i klimaregnskabet. I appendix til fremskrivningen kan man dog læse, at afbrænding af biomasse i Danmark reelt udleder mellem 17 og 20 millioner ton CO2 i atmosfæren om året frem mod 2030.

Hvor energisektoren trækker læsset, er der til gengæld ingen hjælp at hente fra landbruget og bilerne i forhold til klimamålet med den nuværende politik. Hverken landbrugets eller transportens udledninger forventes at være reduceret noget særligt siden 1990.

I alt vurderer Energistyrelsen, at med den nuværende politik vil transporten udlede 11,5 millioner ton og landbruget 15,9 millioner ton i 2030.

*****

Politiken:
Ny klimarapport skaber både håb og bekymring

Klimaminister Dan Jørgensen glæder sig over for Ritzau over resultaterne i klimafremskrivningen, selv om han er klar over, at der er et godt stykke vej igen. Som han ifølge Politiken konstaterer, så er der stadig ”rigtig store udfordringer foran os”.

Andre politikere er derimod tilsyneladende mere bekymret over tempoet i at nå de vedtagne mål . For SF er det særligt bekymrende, at udledningerne fra skov- og landbrugsarealer vil stige med 7 procent frem mod 2030.

- Det er soleklart, at vi langtfra er i mål, og særligt landbruget er et smertensbarn i den grønne omstilling, fordi det kommer til at stå for næsten halvdelen af CO2-udledningen. Vi har brug for en gennemgribende omlægning, som først og fremmest kræver, at vi stopper med at dyrke over 100.000 hektar lavbundsjord«, siger klimaordfører Signe Munk.

Rasmus Helveg Petersen, klimaordfører for Radikale Venstre, mener, at klimafremskrivningen understreger, hvor vigtigt det er at handle nu.

- Forbedringerne er desværre alt for små, til at vi kan glæde os over dem. Det må ikke blive en undskyldning for at tage den med ro, for vi har lang vej igen, og der er ikke noget revolutionerende over konklusionerne, siger han til Politiken.

I klimafremskrivningen fremgår det, at man med nuværende politiske tiltag vil nå en reduktion af drivhusgasser på 47 procent i 2025. Flere støttepartier mener derfor, det er nødvendigt med nogle mere ambitiøse delmål for 2025.

*****

Jyllands-Posten:
Grønne danske virksomheder fik klø på eksportmarkederne i 2020

Grønne danske virksomheder fik en uventet mavepuster på eksportmarkederne, da coronaen og brexit ramte sidste år – det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en ny opgørelse. Den viser, at eksporten af energiteknologi og energiservice i 2020 faldt med 16 mia. kr. – eller 13 procent - hvilket forholdsmæssigt er langt mere end den øvrige danske vareeksport.

Til sammenligning faldt den samlede danske vareeksport med 4,5 procent. Samlet set udgør energiteknologi nu 11,7 pct. af den samlede vareeksport. Det er den laveste andel i de seneste 10 år.

- Det er et markant fald, og det er ærgerligt. Men det har også været et underligt år med corona og brexit, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, der står bag opgørelsen sammen med Dansk Energi, Energistyrelsen, Wind Denmark og Dansk Fjernvarme.

Det er især de danske virksomheder inden for vindenergi, der blev ramt i 2020. Her er eksporten faldet med 21 pct., og ifølge Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark, kan det i høj grad forklares ved, at markederne i Tyskland og Storbritannien er gået i stå på samme tid. Det har egentlig ikke så meget med corona at gøre, men skyldes snarere tilfældige pauser i nye store havvindmølleparker.

- Eksporten af vindteknologi er fluktuerende, da det afhænger af, om store havvindmølleprojekter falder i det ene eller det andet år. 2019 var et ekstraordinært godt år, og 2020 er så faldet til et niveau, der minder lidt mere om 2018, siger han ifølge Jyllands-Posten.

*****

DR Nyheder:
Solcelleparker popper op i hobetal

Flere partier ønsker mere styring på, hvor solcelleparker kan placeres. Markedet er drevet fa private investorer, skriver DR Nyheder, og flere politikere og videnskabsfolk advarer om, at området mangler yderligere regulering.

Konkret har Klima,- Energi,- og Forsyningsudvalg med formand Rasmus Helveg Petersen i spidsen kaldt tre ministre til møde i forsøget på at få bedre styr på området, så den folkelige opbakning kan sikres.

- Jeg er bekymret for den folkelige opbakning til solceller, og at det vil følge samme mønster, som vi har set med vindmøller på land, siger formand for udvalget, Rasmus Helveg Petersen fra De Radikale.

Det er en frygt, som professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen. Han frygter, at modstanden kan sprede sig til andre områder, og at der er akut brug for nye rammer på området.

- Hvis alle bliver godkendt, vil det betyde, at vi har langt mere solcelle-el end vi skal have i 2040 og 2045, og hvis alle projekter bliver godkendt, så har vi et meget voldsomt problem med hensyn til at få det integreret i energisystemet, siger han til DR Nyheder.

Venstres ordfører, Karsten Kissmeyer mener også, det er på høje tid, der kommer en plan, så solcelleanlæggene bliver placeret så strategisk som muligt i forhold til behovet for strøm og elnettets kapacitet.

- Det er ret presserende, at vi får lavet en plan. Der er rigtig mange projekter i pipeline, og de skal kunne kobles på elnettet. Derfor bør vi lave en mere overordnet planlægning, siger Carsten Kissmeyer.