16. apr 2021 Presseklip

AffaldVarme Aarhus idriftsætter ny stor varmepumpe fra Fenagy

LÆS I DAG: Tænketank anbefaler klimasats for milliarder: Energiø er nødvendig for at nå 2030-mål. Fredericia Havn vil være centrum for dansk brændstofeventyr. Strømpriser gjorde ondt på Hofor i 2020. Brand på kraftvarmeværk: Påvirker ikke forsyningen.

Energy Supply:
AffaldVarme Aarhus idriftsætter ny stor varmepumpe fra Fenagy

Selskabet Fenagy har udviklet og designet en luft-til-vand-varmepumpe med CO2 som kølemiddel, der nu bliver taget i brug og testet på et af Affald Varme Aarhus’ varmeværker - Harlev Varmeværk.

Det skriver Energy Supply.

Testprojektet med varmepumpen skal løbe over de næste tre år og vil i perioden levere varme til AffaldVarme Aarhus’ fjernvarmenet.

Varmepumpen overtager grundlasten på varmeværket, der i dag bruger lokalt produceret halm og har supplerende oliekedler til de meget kolde dage. Det betyder, at forbruget af halm mindskes, og man vil i større grad kunne undgå at benytte sig af oliekedlerne.

- Der skal mere elektricitet ind i fjernvarmen, hvilket betyder, at vi skal kigge på en række forskellige bæredygtige teknologier, siger Lasse Sørensen, Forretningsudviklingschef i AffaldVarme Aarhus.

*****

Finans:
Tænketank anbefaler klimasats for milliarder: Energiø er nødvendig for at nå 2030-mål

Hvis Danmark overhovedet skal have en chance for at nå 70%-målet i 2030, bliver politikerne nødt til at satse og sætte turbo på energiøen i Nordsøen.

Sådan lyder det fra erhvervstænketanken Axcelfuture i Finans.

Og det selvom Danmarkshistorien største infrastrukturprojekt til 210 milliarder kroner er baseret på overfladiske samfundsøkonomiske beregninger, siger administrerende direktør Joachim Sperling.

- Det er enormt usikkert, men det er en chance, man er nødt til at tage, hvis regeringen vil nå sit klimamål om at reducere 70 pct. af CO2-udledningen i 2030, siger han.

Budskabet kommer efter, at flere eksperter har kritiseret beregningerne, der har dannet grundlag for den politiske aftale om energiøen. Axcelfuture bemærker dog, at Danmark næppe har råd til at lade være med at opføre energiøen. Ifølge tænketanken vil behovet for den grønne strøm, der skal til for at nå klimamålet i 2030, være 45 pct. højere end Energistyrelsens basisfremskrivning i 2030, fordi det er nødvendigt at elektrificere hele samfundet for at erstatte brugen af fossile brændstoffer i både biler, boliger og industrien.

Det synspunkt møder også opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der ellers er en af de eksperter, der har kritiseret beregningerne. Han opfordrer til, at der bliver lavet et mere realistisk beslutningsgrundlag, for energiøen er en nødvendig del af løsningen. Det samme mener Dansk Energi.

Omvendt forholder det sig hos to af landets øvrige prominente tænketanke, Cepos og Kraka. Her er man anderledes skeptisk over for anbefalingerne om at følge en risikofyldt strategi med etableringen af energiøen.

- Politikerne skal holde sig fra at udpege store prestigeprojekter. Især når der er så store usikkerheder, som tilfældet er med energiøen. Hvis politikerne i stedet koncentrerer sig om at ændre afgiftssystemet, så det bliver dyrere at forurene med CO2, kan man overlade det til private at finde de bedste løsninger, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

*****

EnergiWatch:
Fredericia Havn vil være centrum for dansk brændstofeventyr

Fredericia Havn og området omkring havnen har ifølge dem selv den infrastruktur både under og over jorden, der gør, at havnen er til at hoppe med på PTX-bølgen. Men der mangler en samlet dansk PtX-strategi og politisk vilje til at igangsætte de projekter, der for alvor skal give en dansk førerposition, siger direktøren til EnergiWatch.

- Jeg synes egentlig, at Danmark er en kende bagude. Nogle af de store lande og større havne melder klart ud, hvad de vil og har allerede lagt strategier, som jeg ikke synes, Danmark er i mål med. Vi mangler at få afklaring om, hvad vi vil, så både infrastrukturvirksomheder som havne og andre kan blive mere understøttende for erhvervslivet og øge tempoet, siger Rune D. Rasmussen, der er adm. direktør for Associated Danish Ports (ADP), der blandt andet driver Fredericia Havn.

Den danske regering er ved at udarbejde en PTX-strategi. Klimaaftalen for energi og industri fra sidste sommer slog fast, at PTX kan skabe CO2-reduktioner i sektorer som den tunge landtransport, skibs- og lufttransporten samt i industrien. Udmeldingen lyder, at der lander en PTX-strategi senere på året, men uden en konkret dato på, mens der endnu er uvished om, hvad strategien vil indeholde.

*****

EnergiWatch:
Strømpriser gjorde ondt på Hofor i 2020

Salg af kulfri strøm har været noget mindre profitabel end tidligere og Hofors bundlinje lander for første gang siden 2013 i rødt på bundlinjen, der lyder på minus 10 mio. kr. efter skat. Det fortæller EnergiWatch. Ifølge Hofor er der tale om et skuffende resultat for 2020.

- Resultatet indfriede ikke koncernens forventninger til regnskabsåret 2020, idet der blev forventet et resultat som ville være på niveau med resultatet for 2019, skriver forsyningsselskabet i sin årsrapport.

Ifølge Hofor er der to primære årsager til det dårlige resultat, og de er begge et resultat af strømprisen. For det første har den lave strømpris i især det første halvår af 2020 som følge af overopfyldte norske magasiner ført til lavere indtægter.

Samtidig faldt indtægterne fra salg af vindmøllestrøm med 15 mio. kr., hvilket var medvirkende til at segmentet for vind og sol i 2020 gav Hofor et minus på 16 mio. kr. før skat mod 2019's overskud på 98 mio. kroner.

Alt dette akkumulerer sig i et driftsresultat på 164 mio. kr., hvilket næsten er halvering i forhold til 2019.

*****

Randers Amts Avis:
Brand på kraftvarmeværk: Påvirker ikke forsyningen

Verdos kraftvarmeværk på Kulholmsvej i Randers blev torsdag eftermiddag ramt af en mindre brand. Men branden får ifølge indsatslederen ved Beredskab & Sikkerhed i Randers følger for forsyningen. Det skriver Randers Amts Avis.

Ifølge avisen var der gået ild i noget kul på værket, inden det var kommet i ovnen.

- Kullet lå i en indføder til ovnen. Men det har kun været en mindre brand, som hurtigt kom under kontrol, og nu er vi her bare til sikring og oprydning, siger Niels Henrik Nielsen.

Meldingen om branden indløb klokken 17.01, og kun 20 minutter senere var den under kontrol, mens brandvæsenets arbejde fortsatte et par timer efter det.