15. apr 2021 Presseklip

Kampen mellem fjernvarme eller varmepumper raser

LÆS I DAG: Nordjyder vil sænke Danmarks CO2-udledning markant, men ingen gider lytte. Grøn glæde afløst af vantro: Danmark misser »kæmpe chance« for klimalederskab. Branche: Landvind oplever i disse år »død ved 1.000 stik«. Tæt løb mellem lukning og fortsættelse af varmeværk. 

Klimamonitor:
Kampen mellem fjernvarme eller varmepumper raser: I midten står installatørerne, og de efterspørger en plan fra kommunerne

Mange borgere er i vildrede om, hvorvidt de skal udskifte naturgasfyret med fjernvarme eller en individuel varmepumpe, og det er et problem, lyder det fra installatørernes brancheforening Tekniq i Klimamonitor.

Chefkonsulent Troels Hartung opfordrer derfor kommunerne og fjernvarmeselskaberne til at komme ud af starthullerne og lave grundige planer for, hvor der i fremtiden skal laves ny fjernvarme.

- Hvis en husejer får at vide af en kommune, at der kommer fjernvarme om fem år, så får det folk til at holde fast i deres gamle olie- eller gasfyr. Hvis man så i 2026 finder ud af, at fjernvarmen ikke bliver til noget, så er det både et økonomisk tab for husejeren, men samfundet har også tabt fem års CO2-reduktioner, siger chefkonsulent Troels Hartung.

Mediet giver flere eksempler på fjernvarmeplaner, som har haft meget lange tidsudsigter – blandt andet udrulninger i Gentofte og Hvidovre, hvor man som ejer af naturgasfyr i nogle tilfælde vil ende med at have ventet 11 år på fjernvarme.

Det mener Troels Hartung godt kan gå hurtigere. Han mener derfor ikke, at kommunerne skal stoppe borgere fra at få en varmepumpe.

- Hvis folk er motiveret nu, så skal vi hjælpe dem med at gøre det. Heller ikke i Gentofte kan de være sikre på, at de rent faktisk bliver tilsluttet fjernvarmen. Det er først, når de begynder at grave, at man kan være helt sikker, siger Troels Hartung.

*****

Energiwatch:
Nordjyder vil sænke Danmarks CO2-udledning markant, men ingen gider lytte

Den nordjyske virksomhed Asetek, der leverer vandkøling af datacentre, mener de sidder på et columbusæg.

De kan sende billig og klimavenlig overskudsvarme direkte i fjernvarmenettet, der kan reducere CO2-udledningen fra datacentre markant – og den samlede danske udledning med hele fire procent.

Men nølen fra landets politikere bremser teknologien, lyder kritikken fra Asetek i EnergiWatch.

I 2030 forventes datacentrene at udgøre hele 17 procent af det danske elforbrug. Med Aseteks teknologi kan der sendes 60-65 grader varmt vand direkte i fjernvarmenettet. Aseteks metode vil reducere datacentres strømforbrug til køling med 50 procent, mens 75 procent af datacentrenes strømforbrug kan genvindes som varmt vand til fjernvarmen.

Alligevel er der stadig ikke kommet et marked for teknologien herhjemme. Og det frustrerer stifter og adm. direktør André Sloth Eriksen.

- Jeg har talt med et utal af ministre. Vi har nok haft mellem 30 og 40 Folketing- EU-politikere på besøg oppe hos os. Og der er ikke en eneste, som ikke har medgivet, at det her er en god idé, som giver mening. Men min oplevelse er også, at lige så snart de går ud af døren, så glemmer de fleste alt om at stille krav til datacentre, siger han.

Hidtil har Asetek haft stor succes med at levere køleløsninger til gaming PC’ere, mens de har haft svært ved at få deres forretning med køling af datacentre op at stå. Og der skal ifølge André Sloth Eriksen snart ske noget, hvis den del af forretningen skal have luft under vingerne.

Han er utilfreds med klimaminister Dan Jørgensen for ikke at lave lovpligtige krav om køling af datacentre. Herfra har det lydt, at det lyder som et EU-spørgsmål. Den administrerende direktør sætter derfor mere sin lid til, at der på et tidspunkt herfra kommer ny lovgivning.

*****

Politiken:
Grøn glæde afløst af vantro: Danmark misser »kæmpe chance« for klimalederskab

I en aftale har Danmark og seks andre europæiske lande lovet at fjerne eksportstøtte til sort energi. Men selvom aftalen blokerer for eksportstøtte til kulkraft, vil den næppe reelt flytte nogen støtte med en krone, oplyser Politiken.

Aftalen får hård kritik fra både udviklingsorganisationer og SF.

- Danmark har her haft en kæmpe chance for at markere sig internationalt og en gang for alle stoppe finansiering af den mest klimaskadelige energi, siger Lars Koch, der er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, til Politiken.

Aftalen indeholder i første omgang kun den mest miljøskadelige olie- og gasudvinding som skifer og tjæresand. I 2025 skal olieprojekter sortlistes og i 2030 gas.

Derudover er det kun udvinding, som Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Spanien, Holland, Sverige og Danmark ikke længere vil støtte. Kraftværker eller andre brugere må fortsat gerne få støtte. Fx to kraftværker i Bermuda og Mali, som Danmark har støttet. De skal drives af tung brændselsolie, der udleder næsten lige så meget CO2 som kul.

*****

Gridtech:
Branche: Landvind oplever i disse år »død ved 1.000 stik«

De seneste års reguleringer har gjort det dyrere at opstille vindmøller på land. I årene fra 2012 til 2019 kom der i gennemsnit årligt 260 MW på nettet. En udvikling primært båret af landmøller – og en fordelagtig støtteordning kendt som ’25-øren’.

Men i 2019 blev der tilført blot 10,8 MW ny landvind. Ifølge Wind Denmark skyldes det blandt andet en ny regulering i 2018, hvor 25-øren bortfaldt:

- Man er gået fra, at der ikke er sket særlig meget politisk på det her område, til at man har lavet virkelig mange ændringer på kort tid. Og man aner ikke, hvilke konsekvenser det vil have, fordi vindmølleprojekter er så langvarige, at vi først vil se det på udbygningen, når vi kommer lidt længere hen, siger Lea Bigom Wichmand, chefkonsulent hos Wind Denmark til GridTech.

Hun fortæller, at aktører skyndte sig at få projekter på plads, inden støtten bortfaldt. Og derfor var landskabet støvsuget for vindprojekter i 2019. Chefkonsulenten vil derfor gerne se tallene for 2021 for at kunne vurdere tendensen. Men hun slår fast, at vi ikke har set den fulde effekt af ændringerne.

*****

Sjællandske:
Tæt løb mellem lukning og fortsættelse af varmeværk

Andelshaverne får valget mellem lukning eller forsættelse af varmeværket i Hyllinge-Menstrup med store centrale varmepumper, lover formand Christian Olsen Bidstrup, ifølge Sjællandske.

- Uden at afsløre for meget, kan jeg godt fortælle, at det ligner et økonomisk tæt løb mellem at fortsætte værket eller videreføre det med en billigere og mere miljøvenlig varmekilde end gas. Det viser de beregninger som ingeniørfirmaet Niras har lavet for os. De to scenarier vil blive præsenteret for andelshaverne, så snart det kan lade sig gøre at afholde en generalforsamling med fysisk fremmøde, siger Christian Olsen Bidstrup til avisen.

Et flisfyret varmeværk har også været i spil. Men her viser regnestykket ifølge formanden et negativt resultat, ligesom flis er en opvarmningsform, der gør indhug på naturen omkring os.

Formandens skarpe udmelding kommer på baggrund af, at gruppen Landsby Nærdeokrati ifølge Sjællandske kræver bestyrelsens afgang, da de mente at de seneste generalforsamlinger har været direkte ulovlige eftersom varmebrugerne ikke er udstyret med et andelsbevis.

Det tilbageviser formand Christian Olsen Bidstrup, der har været formand for det lille nødlidende kraftværk siden 2017.