08. apr 2021 Presseklip

 Danske træpiller: Nu skal der afgifter på bordet.

LÆS I DAG: Industrien og fjernvarmen: Energiøer før 2030 er afgørende for vores elektrificering. SF vil have tårnhøj afgift på nye naturgasfyr. Tilskud til varmepumpehungrende boligejere lagt ned af ansøgere. Konservative får ny energiordfører.

 

Ingeniøren:
Danske træpiller: Nu skal der afgifter på bordet

Formand for ekspertgruppe slår fast, at afgifter på biomasse bliver en del af arbejdet med en ensartet CO2-afgift. Men i praksis venter udfordringer med at udregne den lagrede kulstof i træer og jord, lyder det fra professor Jette Bredahl Jacobsen.

Jette Bredahl Jacobsen er professor ved Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet peger i Ingeniøren på, at genplantning og tilvækst kun er én side af udfordringen ved at sikre, at biomassen kan være CO2-neutral.

Den anden side er, at kulstoflageret i både træer og jordbund skal forblive det samme over tid, hvis skovdriften skal være CO2-neutral - og det kan hurtigt blive et problem, især hvis efterspørgslen på biomasse vokser.

- Skove kan drives på vidt forskellig måde, og stiger priserne på træ, kan der være et incitament for skovejeren til at fælde træerne tidligere, så der samlet set vil være bundet mindre CO2 i skoven end tidligere. Nye træer sikrer ikke alene CO2-neutrale træpiller, siger Jette Bredahl Jacobsen, der også er medlem af Klimarådet.

*****

Gridtech: 
Industrien og fjernvarmen: Energiøer før 2030 er afgørende for vores elektrificering 

En bred elektrificering af industrien og fjernvarmen kan først finde sted, når der er vished om tilstrækkeligheden af grøn strøm, lyder det fra både DI og Dansk Fjernvarme.  

De to organisationer er derfor utilfredse med, at energiøerne først er fuldt udbyggede efter 2030, skriver Gridtech

I varmesektoren har man allerede taget hul på elektrificeringen, hvor udbygningen er store varmepumper er vokset massivt det seneste år. Omstillingen betyder, at fjernvarmesektoren går fra at være netto elproducent til at blive nettoforbruger, ligesom at fjernvarmesektoren har som erklæret mål at være CO2-netural i 2030.  

Derfor er udbuddet af grøn strøm også vigtig for fjernvarmen, siger Jesper Koch, analysechef i Dansk Fjernvarme og leder af tænketanken Grøn Energi. 

- Hvis der ikke er nok grøn strøm, så stiger priserne rigtig meget, og så får man en situation, hvor det hverken er konkurrencedygtigt eller særligt grøn, for det vil blandt andet betyde import af kulbaseret el. Det er jo i direkte modstrid med vores egen klimamålsætning, siger han.  

Jesper Koch anfører derfor også, at fjernvarmeselskaberne fortsat skal have frihed til at tilrettelægge deres forsyninger, så de ikke kun bliver baseret på el.  

- Set i lyset af udsigten til en eventuel manglende grøn strøm fra energiøerne frem mod 2030 er det særligt bekymrende for os, at der politisk samtidig bliver sendt signaler om, at fjernvarmen bare skal se at komme over på el – og kun el – for fremtiden, siger Jesper Koch. 

Også Troels Ranis, direktør i DI Energi, giver også udtryk for, at det er svært for hans medlemmer at planlægge en eventuelt elektrificering, hvis ikke de har vished om adgangen til grøn strøm.  

***** 

Altinget: 
SF vil have tårnhøj afgift på nye naturgasfyr 

Der er fuld fart på konverteringerne af naturgasfyr, men alligevel er der ikke udsigt til, at naturgasfyrene i de danske hjem er helt skrottet inden 2030.  

Det skal der laves om på, mener SF, der derfor foreslår at indføre en klimaafgift på 50.000 kroner, hvis man vil erstatte et gammelt naturgasfyr med et nyt. 

Det skriver Altinget.  

- Det er vigtigt for vores klimamål, at langt flere dropper at fyre med gas og vælger varmepumper eller fjernvarme i stedet. Men det kommer ikke af sig selv, siger Signe Munk, klimaordfører for SF. 

Ordføreren er åben omkring, at det foreslåede afgiftsniveau vil være så højt, at der de facto vil være tale om et forbud. Hun vil fremlægge forslag for forligskredsen bag klimaaftalen. Hos Socialdemokratiet er man dog skeptisk, lyder meldingen fra klimaordfører Bjørn Brandenborg, mens Venstres energi- og forsyningsordfører, Carsten Kissmeyer melder sig lydhør over for forslaget, men forudser alligevel nogle udfordringer.  

- Der vil jo være nogle områder, hvor alternativerne til naturgasfyr ikke er så ligetil. Nogle kvarterer nord for København har for eksempel ikke let ved at installere varmepumper, og selvom fjernvarmeselskaber er aktive, så tager det måske 10 år at udrulle fjernvarme i naturgasområder, og i de områder, vil det da være en meget høj omkostning af pålægge folk som ikke har et alternativ, siger Carsten Kissmeyer. 

Hos Dansk Fjernvarme kvitterer man for SF’s forslag, som også skal ses som en håndsrækning til fjernvarmeselskaberne. Direktør Kim Mortensen understreger dog, at et tiltag som dette ikke kan stå alene.  

- Det er helt afgørende, at kommunerne inden udgangen af 2022 får fart på den kollektive varme- og energiplanlægning. Der er behov for at få lavet nogle planer for, hvor der skal være fjernvarme og hvor der skal individuelle varmeløsninger til i naturgasområderne, og der sidder kommunerne med nøglen, siger Kim Mortensen. 

***** 

EnergiWatch: 
Tilskud til varmepumpehungrende boligejere lagt ned af ansøgere 

Mere end 40.000 potentielle ansøgere sad onsdag formiddag i kø til Energistyrelsens tilskudspulje til energibesparende tiltag som varmepumper og isolering i boligen, der fungerer efter et først-til-mølleprincip. 

EnergiWatch fortæller, at der i denne ansøgningsrunde er afsat 250 mio. kr. til energiforbedringer, men Energistyrelsen åbner senere på året for yderligere ansøgningsrunder og har samlet afsat 675 mio. kr. til tilskudspuljen for hele 2021. 

Det er markant over 2020's niveau, hvor Energistyrelsen havde afsat i alt 245 mio. kr. Midlerne endte med at blive fordelt blandt 5.420 ansøgere, men flere end 18.000 boligejere stod i kø for at få et tilskud, og der blev derfor som følge af den store interesse afsat yderligere midler i 2021. 

*****

Altinget:
Konservative får ny energiordfører

Konservative har udpeget Katarina Ammitzbøll til ny energi- og forsyningsordfører, skriver Altinget.

Det sker efter en rokade i den konservative folketingsgruppe, efter at Mette Abildgaard er vendt tilbage fra barsel.

Under hendes barsel har stedfortræder Eigil Hulgaard vikarieret på energi- og forsyningsposten. Med Mette Abildgaards tilbagekomst udtræder han nu af Folketinget, og derfor overtager Katarina Ammitzbøll den ledige ordførerpost.