04. mar 2021 Presseklip

Tekniq: Ministerens varmepumpe-fix løser ikke problem

LÆS I DAG: Cyberchef hos Deloitte: Industrispioner får lettere spil gennem firmaers grønne omstilling. Danfoss tjener på at blive CO2-neutral i Nordborg. Uklare EU-regler: Skal PtX-aktører selv finansiere VE-udbygning? Fjernvarmen er på vej til fremtidens boliger. Prisfald på fjernvarme i Kalundborg. 

EnergiWatch:
Tekniq: Ministerens varmepumpe-fix løser ikke problem

Politikernes forsøg på at stabilisere markedet for individuelle varmepumper løser ikke problemet, lyder det fra arbejdsgiver- og brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne, ifølge EnergiWatch.

Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier justerede i går bygningspuljen, hvorfra man kan søge tilskud til individuelle varmepumper. Justeringen kommer efter det stormløb, der har været på varmepumper, som har udtømt puljen for tilskud, og så er salget af varmepumper gået i stå.

Det har forårsaget kritik fra blandt andre Tekniq, som politikerne nu har forsøgt at afhjælpe ved at lave flere ansøgningsrunder om lidt mindre tilskud. Men det er altså fortsat ikke nok, lyder det.

- Det er meget fornuftigt, at Energistyrelsen deler puljen op, så tilskuddene bliver fordelt mere jævnt hen over året. Men lige nu står vi med et kæmpestort opsparet behov – godt 13.000 boligejere fik afslag på deres ansøgninger om tilskud i 2020, og de fleste må man forvente vil søge igen, når puljen åbner efter påske, siger Troels Hartung, chefkonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne.

Før kunne boligejere få op til 28.000 kr. i tilskud. Størrelsen på tilskuddet er nu sat ned, hvor boligereje kan få et tilskud på mellem 21.140-25.850 kr. Ifølge chefkonsulent Troels Hartung vil det også betyde, at det bliver sværere at få husejere til at købe en varmepumpe, som har brug for størst økonomisk motivation.

- Lige nu handler det først og fremmest om at få tilskudskronerne ud og arbejde, for som vi så i efteråret, er danskerne mere end parate til at fx at skrotte det gamle oliefyr, når politikerne bakker op, siger Troels Hartung

*****

Klimamonitor:
Cyberchef hos Deloitte: Industrispioner får lettere spil gennem firmaers grønne omstilling

Det er kun halvdelen af de virksomheder, som er i gang med deres grønne omstilling, som indtænker cybersikkerhed i indsatsen, viser en spørgeundersøgelse fra Deloitte. Manlende cybersikkerhed skaber en fare for, at de ikke lykkes med den grønne omstilling, skriver Klimamonitor.

- Manglende sikkerhed er en bremseklods for enhver form for innovation. Det gælder også for udviklingen af nye grønne teknologier. Ingen ønsker at bruge løsninger, som har sårbarheder, og derfor kan det hæmme de klimavenlige initiativers udbredelse og succes, hvis sikkerheden ikke er i orden, siger Serdar Cabuk, leder af Deloitte Cyber Risk.

Undersøgelsen har spurgt 80 cybersikkerhedschefer, der arbejder med energiforsyning, naturressourcer eller industriprodukter. 53 procent af disse indtænker ikke cybersikkerhed fra starten, når de udvikler nye produkter, mens kun 48 procent i mindre eller nogen grad føler sig modstandsdygtige over for hacker- og cyberangreb ved anvendelsen af ny teknologi.

- Teknologi, som er moderne i dag, kan nemt udvikle sig til at blive et forældet legacy-system i om få år, hvis ikke man adresserer sikkerheden korrekt. Indbygget sikkerhed bør anvendes systematisk, så den grønne omstilling ikke medvirker til at skabe sårbare systemer og teknologer, der giver hackere og industrispioner frit spil, siger Serdar Cabuk.

*****
Børsen:
Danfoss tjener på at blive CO2-neutral i Nordborg

Danfoss’ hovedsæde, fire store fabrikker og en række af virksomhedens mindre enheder fylder i alt en kvart million kvadratmeter i Nordborg på Als, og til næste år vil de også blive CO2-neutrale. Det giver industrivirksomheden en årlig besparelse på 50 millioner kroner, skriver Børsen.

Danfoss har samlet investeret 140 millioner kroner i CO2-forbedringerne.

- Vi er ret stolte af, at vi nu snart er CO2-neutrale på vores store campus med 3500 ansatte her i Nordborg. De 140 mio. kr., vi har investeret, siden vi så småt begyndte på projektet i 2007, har bestemt kunnet betale sig – også økonomisk. Det har allerede mere end tjent sig selv hjem. Vi opererer nemlig kun med investeringer med korte tilbagebetalingstider, måske tre år, siger topchef Kim Fausing til Børsen.

CO2-udledningen fra aktiviteterne i Nordborg er siden 2010 blevet nedbragt med 60 procent, og når virksomheden næste år bliver CO2-neutral, skyldes det en lang række tiltag. Bl.a. er varmeforbruget i både produktionshaller og på kontorer blevet reduceret og er omkring 80 procent lavere end i 2007.

- Vi investerer mere i bl.a. varmegenvinding, men vi er vi snart dér, hvor vi ikke uden at skulle ud i investeringer med lange tilbagebetalingstider kan lave flere store CO2-reduktioner her i Nordborg. Men vi skal selvfølgelig bruge både strøm og varme. Så derfor har vi lavet en stor aftale om køb af grøn el fra vindmøller, samtidig med at vi, når det gælder varme, senere i år vil købe fra et lokalt, grønt fjernvarmeværk, oplyser Kim Fausing.

Om fire år vil overskudsvarme fra egne datacentre udgøre 25 procent af varmeforbruget hos Danfoss.

*****

Gridtech:
Uklare EU-regler: Skal PtX-aktører selv finansiere VE-udbygning?

EU-direktiv lægger op til, at strøm til PtX-brændsler blandt andet skal komme fra nyopstillet VE, som producenten selv finansierer via en elkøbsaftale. Men de endelige regler er endnu ikke færdigudarbejdet, og det skaber stor frustration, skriver Gridtech.

Det drejer sig om strømmen til PtX-brændsler, der skal anvendes i transportsektoren. Her foreskriver direktivet nemlig, at de skal produceres på baggrund af strøm fra ‘additionel’ VE-kapacitet, der er tilvejebragt via en såkaldt PPA (elkøbsaftale med en VE-strømproducent, red.).

Desuden er der lagt op til krav om samtidighed mellem elproduktion og aftaget i elektrolyseanlæggene, og at strømmen undervejs ikke må have mødt flaskehalse i nettet, hvis produktet skal kunne kalde sig fuldt ud ‘grønt’.

Men hvordan disse betragtninger skal fortolkes helt konkret, ved ingen endnu, da udarbejdelsen af EU’s metode dengang blev skubbet ud i en såkaldt ‘delegeret retsakt’, som en ekspertgruppe nu sidder og arbejder på et forslag til. EU-Kommissionen skal senest have retsakten færdig 31. december i år – altså et halvt år efter, at medlemslandene har implementeret direktivet.

I mellemtiden aner PtX-aktører ikke, hvordan de skal dokumentere over for potentielle kunder, at deres brændsler rent faktisk er grønne. Direktør i brancheorganisationen Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen, opsummerer det sådan her:

- Hvis du vil bruge nettet til PtX-produktion og gerne vil kalde din brint 100 procent grøn, så skal du opfylde en række skærpede krav. Og grundlæggende kan du kun finde ud af, hvordan du lever op til kravene ved at læse den delegerede retsakt – som ikke er færdig endnu, siger han.

Chefkonsulent i Wind Denmark Thomas Young Hwan Westring Jensen har talt med flere frustrerede aktører, som har brug for et signal om, hvordan de skal etablere deres elforsyning.

- Aktører har siden 2018 gjort opmærksom på, at 2021 var alt for sent, fordi det er svært at investere, inden man ved, om PtX-produktet er grønt eller ej. Skrækscenariet er, at du som aktør bruger millioner på at projektere og opføre et PtX-anlæg, som den delegerede retsakt så efterfølgende hiver tæppet væk under, fordi dine produkter ikke må sælges som grønne, siger Thomas Young Hwan Westring Jensen.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Fjernvarmen er på vej til fremtidens boliger

Viborg Varme er nu gået i gang med at etablere et forsyningsnet til Taphede-området, der ad åre skal huse flere tusinde viborgensere. Det fortæller Viborg Stifts Folkeblad, der var med til starten på etableringen luft-til-vand varmepumper.

- En god markering af, at vi nu tager fat på et nyt afsnit af Viborgs udvikling, og den er vigtig, for der er snart ikke flere grunde i Arnbjerg, sagde borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, da han sammen med formanden for Viborg Varme, Kristian Brøns Nielsen, onsdag tog det første spadestik til varmeforsyningen af det kommende boligområde Taphede.

Også for formanden for Viborg Varme, Kristian Brøns Nielsen, var det første spadestik en vigtig markering af det nye fælles varmeselskab.

- Det her er jo ikke kun en sikring af fjernvarmen til Taphede. Det er også begyndelsen på etableringen af de varmepumper, der skal sikre mere grøn varme til hele Viborg, og så er det forhåbentlig også begyndelsen til udnyttelsen af overskudsvarmen fra Apple, sagde Kristian Brøns Nielsen.

Varmepumperne skal etableres i løbet af 2022, og de vil løbe op i en samlet investering på mellem 65 og 75 millioner kroner, men så vil de altså også komme til at levere i underkanten af 40 procent af varmebehovet i Viborg.

*****

TV-Kalundborg:
Prisfald på fjernvarme i Kalundborg

Ifølge Kalundborg Forsyning vil den gennemsnitlige, årlige fjernvarmeregning blive lidt mindre i Kalundborg i år. TV-Kalundborg skriver, at mens et standardhus på 130 kvadratmeter betalte ca. 16.703 kr. for fjernvarme i Kalundborg i 2020, så vil det samme hus i år betale ca. 16.396 kr. om året, hvilket svarer til et prisfald på 1,8 procent.

Prisfaldet skyldes blandt andet, at Energispareordningen udløb i 2020. Den alene giver en besparelse på 3 millioner kr. om året. Derudover er prisen på flis meget lav i øjeblikket.

Hvor takststrukturomlægningen sidste år betød, at prisen steg for nogle kunder og faldt for andre afhængig af kvadratmeter og forbrug, så er der her tale om et reelt prisfald for alle kunder.