19. feb 2021 Presseklip

Varmepumper skal erstatte geotermien i Aalborg

LÆS I DAG: Ekstraregning i milliardklassen på vej oveni nyt gasrør til Lolland: »Det her projekt bliver meget dyrt«. Nyt flisværk skal holde Ringe varm – og grøn. Varme og køl flytter ind på samme adresse. 

Energy Supply:
Varmepumper skal erstatte geotermien i Aalborg

Kort før jul lagde man hos Aalborg Forsyning planerne for geotermi på hylden for en stund, da der ikke var nogen bydere på udbuddet af det 100 MW store geotermianlæg.

Derfor skal forsyningen finde et alternativ. Eller faktisk flere. For Aalborg Forsyning vælger nu at erstatte Nordjyllandsværket med flere teknologier i form af damvarmelagre, havvandsvarmepumper og mere traditionelle luft-til-vand-varmepumper, mere overskudsvarme og en ekstra elkedel, skriver Energy Supply.

Varmepumperne bliver nogle store af slagsen. Forsyningsselskabet vil således etablere et havvandsvarmepumpeanlæg på 100 MW, mens der også skal laves et anlæg med konventionelle luft-varmepumper på yderligere 100 MW.

Desuden kigger man lige nu på at etablere et eller sågar to store damvarmelagre på hver 500.000 kubikmeter. Lagrene har været i udbud, og administrerende direktør Søren Gais Kristensen er derfor nu ved at nærstudere budene.

Desuden arbejder man på at skrue yderligere op for brugen af overskudsvarme og samarbejdet med Aalborg Portland. Perspektiverne for brugen af overskudsvarme i Aalborg er meget store, fortæller Søren Gais Kristensen.

- Det næste vi skal i gang med er power-to-x og CO2-fangst. Vi er jo begunstiget med at havde Danmarks suverænt største CO2-udleder. Og der kommer jo en hulens masse overskudsvarme fra power-to-x, siger han.

*****

Ingeniøren:
Ekstraregning i milliardklassen på vej oveni nyt gasrør til Lolland: »Det her projekt bliver meget dyrt«

Den nye gasledning til Lolland får nu påklistret en ekstra kæmperegning i milliardklassen, hvis ambitionerne om at erstatte naturgassen med biogas skal opfyldes.

Det skriver Ingeniøren.

Regeringens nylige beslutning om at etablere en ny gasledning til Lolland-Falster fik voldsom kritik fra flere sider for både at være en samfundsøkonomisk underskudsforretning, ligesom etableringen af ny gaskapacitet heller ikke rimede på grøn løsning i manges øjne.

Regeringen insisterede dog på projektet for at bevare arbejdspladser på Nordic Sugars fabrikker, og produktionen kunne da også gøres mere klimavenlig, lød det.

For frem mod 2040 forventes biogas at erstatte naturgassen i rørene og med etableringen af to lokale biogasanlæg skulle det kunne sikre en grøn sukkerproduktion.

De to lokale biogasanlæg har ofte været nævnt som en integreret del af gasledningsprojektet.

Nu viser det sig imidlertid, at politikerne skal afsætte flere ekstra midler og særlige tilskud, hvis de to anlæg skal blive til noget.

- Lige nu eksisterer der ingen tilskudsordning til biogas, og en ny ordning skal først godkendes i EU, og med denne nye udbudsordning kan man ikke være sikker på, at støtten går til biogasanlæg på Lolland og Falster, påpeger Ole Hvelplund, der er administrerende direktør hos Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, der har de to projekter på tegnebrættet.

Ole Hvelplund og Nature Energy oplyser ikke selv støtteniveauet, men Ingeniøren har selv foretaget en servietberegning af den nødvendige støtte for de to anlæg. Dr producerer 30 mio. normalkubikmeter opgraderet biogas per år. Med den nuværende støttesats på 4,9 kr. per kubikmeter opgraderet biogas, vil det blive 294 mio. kr. om året i 20 år. Det giver en samlet støtteregning på i alt 5,88 mia. kr. over 20 år.

Det kræver ifølge Ole Hvelplund noget ekstraordinært fra politikernes side, hvis de to anlæg skal stå færdige samtidig med gasledningen.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen udrykker sin skepsis over for meldingerne fra Lolland.

- Det er slående, at når den lokale industri nu har fået én bid af kagen med et nyt gasrør, så kommer man og beder om mere. Jeg frygter, at hele det her projekt bliver meget dyrt for samfundet, samtidig med at vi binder os til naturgas/biogas som energikilde til en lang række industrier, der i stedet burde elektrificeres, hvis samfundsøkonomien skulle bestemme, siger han.

*****

Radio Diablo:
Nyt flisværk skal holde Ringe varm – og grøn

Siden 2004 er der blevet over 30 procent flere fjernvarmekunder i Ringe og det sætter efterhånden fjernvarmeproduktionen under pres. Derfor er Midtfyns Energi nu i fuld gang med at bygge et nyt flisværk i industrikvarteret på Højgårdsvej i Ringe. Det fortæller Radio Diablo.

Andre fjernvarmeværker satser i disse år på varmepumper, men i Ringe er det ikke den optimale løsning - endnu. Det er nemlig især i de koldeste vintermåneder, der mangler kapacitet, og det er ikke i vinterkulden, varmepumperne har deres styrke.

En varmepumpe vil til gengæld blive løsningen, hvis det i løbet af i år lykkes at skaffe nok tilslutning til at etablere fjernvarme i Ryslinge, forklarer direktør i Midtfyns Energi Karsten Godiksen.

Det nye flisværk kommer til at fyre med certificeret bæredygtig træflis fra lokale skove og have- samt parkoverskud fra de lokale genbrugsstationer. Begge dele er CO2-neutralt brændsel og flisværket vil derfor både sikre en lav miljø- og klimabelastning og en lav og stabil varmepris til kunderne, lyder det fra fjernvarmedirektøren.

*****

HOFOR; pressemeddelelse:
Varme og køl flytter ind på samme adresse

HOFOR har netop taget første spadestik til byggeriet af en ny innovativ energicentral i Nordhavn til forsyning af klimavenlig fjernvarme og fjernkøling. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

- Det har været lidt af et puslespil, men nu er det lykkedes os at få både varme- og køleproducerende anlæg i samme bygning. Det giver en unik mulighed for at udnytte synergi forsyningerne imellem - og så giver det mere plads i bydelen til de grønne områder, siger afdelingschef i HOFOR, Martin Lykke Jensen.

HOFOR skal installere en 20 MW stor varmepumpe i bygningen. Den vil producere fjernvarme ved at udnytte temperaturen i havvandet og strøm, der i takt med at der bl.a. kommer flere vindmøller og solceller i el-systemet gradvist bliver grønnere og grønnere.

Herudover forventes varmepumpen med en smart synergiløsning også at kunne udnytte varmeoverskud i fjernkøleprocessen, der konverteres og sendes retur i form af klimavenlig fjernvarme. De 20 MW er nok til at levere fjernvarme til et stort område i Nordhavn.

- Det bliver vores hidtil største varmepumpe, og vi forventer, at HOFOR i de kommende år skal sætte varmepumper op flere steder i byen. Vi udnytter havvandet andre steder og vi har også varmepumper som udnytter overskudsvarme fra virksomheder, fortæller John Halkjær Christensen, driftschef for fjernvarme i HOFOR.

Den nye kølecentral vil kunne forsyne Nordhavnens mange kontorejendomme, virksomheder og hoteller med op til 10 MW central køling. Fjernkølingen bliver produceret med højeffektive luftkøleaggregater samt synergien ved at udnytte den køling, som varmepumpen har i overskud, og havvand vil evt. også være med til at sikre produktion af koldt vand til fjernkølesystemet.

Den nye bygning er klar om et par år