12. jan 2021 Presseklip

Nu fjernes absurd bestemmelse om naturgas-tvang på blokcentraler

LÆS I DAG: Fjernvarmen glædes over frigørelse af utilstrækkelige millioner. I 2020 blev vindmøllerne bremset historisk ofte. Bæredygtig klimaalliance med DI-formand i spidsen råber politikerne an. Seniorkonsulent advarer: Affaldsvarmen kommer i klemme. Selskaber vil købe Refa MSK.

 

Ingeniøren:
Nu fjernes absurd bestemmelse om naturgas-tvang på blokcentraler

I den ny projektbekendtgørelse, der nu er trådt i kraft, fjernes aftagepligten for naturgas i blokvarmecentraler, skriver Ingeniøren.

Dermed fjernes den absurde regel, som mediet kalder den, at blokvarmecentralerne er bundet til at bruge 100 procent naturgas i al evighed. Dermed får kommuner, virksomheder og boligforeninger nu fri mulighed for at udskifte naturgassen med fjernvarme, solvarme eller varmepumper.

Ifølge en konsulentrapport udarbejdet for Energistyrelsen af Ea Energianalyse udgør blokvarmecentralernes samlede naturgasforbrug i alt 17 PJ, svarende til 16 procent af det samlede danske naturgasforbrug i 2019 eller 1,2 millioner ton CO2. Det er dermed en markant kilde til CO2-udledninger, som nu kan konverteres til bæredygtige opvarmningsformer.

Ingeniøren beretter ligeledes, at den nye projektbekendtgørelse endelig afskaffer kravet om dokumentation om god samfundsøkonomi i nye fjernvarmeprojekter ved at sammenligne med varmeforsyning med fossile brændsler -- et krav som har hindret fjernvarmeselskaber i at udrulle en lang række konverteringsprojekter.

Ifølge Dansk Fjernvarmes økonomiske konsulent Anders Jespersen vil det endelig bane vejen for at realisere mange nye fjernvarmeprojekter.

- Det er et rigtig vigtigt og stort skridt fremad i den grønne omstilling. Vores vurdering er – på baggrund af et rundspørge i branchen – at det vil være relevant at konvertere 200.000 husstande fra naturgas til fjernvarme, især inde omkring hovedstadsområdet, siger han.

*****

EnergiWatch:
Fjernvarmen glædes over frigørelse af utilstrækkelige millioner

Det vakte glæde hos Dansk Fjernvarme, da der mandag blev åbnet op for fjernvarmepuljen, så fjernvarmeselskaberne nu kan søge om tilskud til at udrulle fjernvarme i nye områder, beretter EnergiWatch.

Pengene får dog hurtigt ben at gå på, lyder det fra Nicolai Kipp, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

- Det er overordentlig positivt, at der nu er kommet afklaring på det tilskud, der skal sikre udfasning af sort energi i boligopvarmningen og skift til den grønne fjernvarme. Fjernvarmeselskaber over hele landet tripper på at komme i gang med at få udbredt den grønne fjernvarme, så det er en god, grøn nyhed at starte året på, siger Nicolai Kipp.

Der blev i 2020 afsat 145 millioner kroner, som selskaberne nu kan søge fra, mens de to resterende tredjedele af puljen på i alt 405 millioner kroner bliver udmøntet i 2021 og 2022.

Det er dog væsentlig mindre end de i alt 1,3 milliarder kroner, der med sommerens klimaaftale for energi og industri blev afsat til tilskud til individuelle varmepumper. Fjernvarmeselskabernes brancheorganisation har påpeget, at det er en skæv forfordeling af fjernvarmen til fordel for varmepumperne.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne havde set en større pulje med midler. Vores medlemmer har sunde og køreklare projekter over hele landet, hvor de alene har ventet på afklaring af puljerne. Vi kan allerede nu se, at puljemidlerne ikke rækker til, at de alle kan komme i gang, så vi glæder os til, at politikerne snarest får genoptaget forhandlinger om nye midler, så vi kan sikre grøn varme til alle i landet, lyder det endvidere fra Nicolai Kipp og henviser til den nyligt indgåede finanslov.

Her blev der afsat yderligere 810 millioner kroner til at sætte yderligere tempo på udskiftningen af danskernes olie- og naturgasfyr. Disse midler forventes udmøntet meget snart.

*****

Klimamonitor:
I 2020 blev vindmøllerne bremset historisk ofte. Med ny afgiftsændring kan fjernvarmen bryde mønstret

I 2020 blev godt og vel 10 procent af den danske strømproduktion standset ved såkaldt specialregulering, hvor det tyske elnet med kapacitetsproblemer sørgede for, at danske vindmølleejere blev betalt for at stoppe produktionen i peak-tider.

Fremover kan den overskydende produktion dog meget vel være med til at gøre fjernvarmen grønnere, skriver Klimamonitor.

Sammenholdt med den sænkede elvarmeafgift fra 21 øre/kWh til 0,4 øre kWh bliver det nemlig nu langt mere rentabelt at investere i en elkedel i fjernvarmen, der kan aftage den overskydende vindstrøm.

- Det vil give en positiv klimaeffekt, fordi man opretholder vindproduktionen og bruger overskuds-el til fjernvarmeproduktion, hvor vindmøllestrømmen vil fortrænge mere udledende brændsler som gas, siger Henning Parbo, cheføkonom i Energinets afdeling for fleksibilitet og systemydelser.

Også Dansk Fjernvarme ser store perspektiver i business casen. Her lyder meldingen, at flere fjernvarmeselskaber er begyndt at anskaffe sig elkedler efter justeringen af elvarmeafgiften med en aktuel kapacitet på 1000 MW.

Frem mod 2030 lyder vurderingen fra analysechef Jesper Koch, at der kan være endnu 600 MW at hente. Det kan give en CO2-besparelse på 500.000 ton.

Det kræver dog også, at der kigges på tarifsystemet, som bør tilgodese og favorisere fleksible elforbrugere.                

- Hvis tilslutningen er lige så dyr som en elkedel, er det ikke godt. Før et selskab kan tage beslutningen, skal det element være helt belyst. Det er desværre ofte, at det ikke er elkedlen, men forholdene på elnettet, der gør det vanskeligt at gennemskue priserne for at slutte en elkedel til,« siger Jesper Koch

*****

Børsen:
Bæredygtig klimaalliance med DI-formand i spidsen råber politikerne an: “Der er fare for, at klimapartnerskaberne mister sit momentum”

Der skal meget mere fart på, hvis Danmark fortsat skal være et grønt foregangsland.

Sådan lyder det fra 24 store danske virksomheder, der har organiseret sig under paraplyen Erhvervslivets Klimaalliance, der er et samarbejde mellem Dansk Industri og Dansk Energi, skriver Børsen.

Partnerskabet arbejder for at sektorkoble forsyningsvirksomhederne og erhvervslivet og gøre den grønne omstilling mere økonomisk effektiv. I februar vil partnerne derfor indlevere ti anbefalinger til politikerne, hvordan de kan fremme sektorkoblingen.

- Vi mener, der er fare for, at klimapartnerskaberne mister deres momentum, hvis de kommer til at sidde fast i politisk fnidder. Derfor kommer vi med anbefalinger, som vi og politikerne i samarbejde kan tage fat på med det samme. Vi anerkender helt bestemt, at vi som virksomheder også har et stort ansvar i arbejdet, siger adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Cowi og formand for Dansk Industri, Lars-Peter Søbye.

Blandt anbefalingerne kommer til at være forslag til en ny indretning af afgiftssystemerne, mens den lovgivningsmæssige regulering af forsyningssektorerne også stiller sig i vejen for den bedste udnyttelse af energien, lyder det fra Lars-Peter Søbye.

Ifølge professor og sektionsleder for elektroteknologi hos Danmarks Teknologiske Universitet (DTU), Jacob Østergaard, er det danske afgiftssystem ikke skruet optimalt sammen til at understøtte grøn omstilling, som det er i dag.

- Som eksempel ligger der et stort arbejde i at få koblet vores boligopvarmning inklusive fjernvarme op på elnettet. Der er i dag afgifter på at bruge strøm fra vedvarende energikilder til opvarmning, mens energi fra mindre klimavenlig biomasse ikke er afgiftsbelagt, siger han.

*****

Gridtech:
Seniorkonsulent advarer: »Affaldsvarmen kommer i klemme«

Det vil være teknisk udfordrende, men der kan findes erstatninger for affaldsvarmen, hvis KL's »dødsliste« over affaldsforbrændinger implementeres. Affaldsvarmen er dog i forvejen under pres fra varmepumper, vurderer seniorkonsulent fra Dansk Fjernvarme.

Ifølge GridTECH står affaldsvarmen for et sted imellem en femte- og en fjerdedel af den danske varmeforsyning, og derfor er der tale om en markant omstilling af varmeforsyningen, når 10 af landets 26 affaldsforbrændingsanlæg skal lukkes frem mod 2030, hvis KL’s »dødsliste« implementeres.

Seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, John Tang, er fortrøstningsfuld i forhold til at finde alternativer til de lukningstruede affaldsforbrændingsanlæg – men på længere sigt kan affaldsvarmen alligevel komme under pres.

De tre alternativer er ifølge John Tang biomasse, samproduktion med el på kraftvarmeværker samt vedvarende energi – fx i form af overskudsvarme. De to førstnævnte er ”blindgyder”, mener han, mens udfordringen ved den vedvarende energi er, at de typisk er kendetegnet ved, at deres temperatur ikke er høj nok til fjernvarmenettet.

For at kunne udnytte disse nye energikilder optimalt i fjernvarmenettet er der behov for at få varmepumper ind. Derfor burde man ifølge John Tang rettelig set tale mere om udnyttelse af spildvarme end om elektrificering i den kommende omstilling. Det er dog lettere sagt end gjort i landets største byområder:

- Det er let nok at finde varmekilderne, når man er ude på landet. Men bevæger du dig ind i de større byer, så er det vanskeligt. Man kan ikke bare lige gå ud og finde én kilde, der kan erstatte det anlæg, som skal lukkes ned. Der skal mange kilder til – og det tager lang tid at sætte op, siger John Tang.

Løsningen kan være varmepumper, hvor John Tang dog advarer om, at udviklingen endnu ikke er med fjernvarmeværkerne. Og så vil en udbygning i fjernvarmen med store varmepumper kunne udkonkurrere både biomasse og affaldsvarme. Det kan betyde, at fjernvarmeselskaberne begynder at etablere varmepumper som erstatning for affaldsvarmen.

- Man kan sige, at affaldsvarmen kommer i klemme på grund af varmepumperne. Affaldet skal leveres til en væsentligt lavere varmepris, end de får i dag – og er de klar til det? Kan det løbe rundt? Er kommunerne villige til at betale mere for håndteringen af affald?, spørger John Tang.

*****

Lolland-Falsters Folketidende:
Selskaber vil købe Refa MSK

Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme har givet et bud på at overtage kraftvarmeværket i Sakskøbing. Konkret foreslår de to andelsselskaber, at de forpagter værket i 10 år, hvorefter de køber det, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Varmen fra Refas kraftvarmeværk i Sakskøbing fejler ikke noget, og i Maribo og Sakskøbing vil man fortsat gerne modtage den, hvis ellers prisen er rimelig. Men overtagelsen forudsætter ”en rimelig pris”.

Ifølge avisen løser buddet dog næppe den verserende strid om, hvem der skal betale den gæld, der er i værket. Den er nemlig på over 70 millioner kroner, og ifølge Ole Jensen, der er formand for Sakskøbing Fjernvarme, lyder buddet på væsentligt mindre - præcist hvad det er, er dog uklart.