23. maj 2019

Dansk Fjernvarme: Ny regulering vil stå i vejen for grøn omstilling

LÆS I DAG: Verdo mistænkes for at have overfaktureret kunder. Kandidater vil gøre EU mere energieffektivt. Energiboss ser skattestigninger som eneste udvej. Det danske gassystem kan lagre vindenergi. Enstedværkets blok 3 sprænges væk i dag.

Altinget: 
Dansk Fjernvarme: Ny regulering vil stå i vejen for grøn omstilling

Grundigere beskyttelse af grundvandet, en ny klimalov, en national affaldsstrategi og bedre mulighed for investeringer i alt fra grøn omstilling til 5G-netværk er bare nogle af forsyningssektorens ønsker til en kommende, ny regering.

Netmediet Altinget har spurgt fem nøgleaktører med forskellige perspektiver på forsyningssektoren, hvad de forventer sig af den kommende regering. Blandt dem er Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen, der blandt andet peger på behovet for mere frie investeringsrammer hvis fjernvarmesektoren skal gennemføre den grønne omstilling.

- Hele den centraliseringskampagne, der blev rullet ud sammen med den nuværende regerings forsyningsstrategi, som indeholder en stram økonomisk regulering blandt andet på fjernvarme, har vi svært ved at få til at rime på, at der faktisk afventer nogle meget store investeringer, hvis vi skal fremme den grønne omstilling i fjernvarmen. Man er nødt til at tænke den regulering om igen, siger Kim Mortensen.

Han vurderer at tankerne om fremtidens regulering må ændres – ellers risikerer den at stå i vejen for en række store, grønne investeringer flere steder i landet.

*****

Altinget: 
Kandidater vil gøre EU mere energieffektivt

EU skal være langt mere effektiv på energiområdet, end den nuværende EU-målsætning om energieffektivitet lægger på til. 

Det mener Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod. Sammen med Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux, som er samlet i interesseorganisationen Synergi, vil han hæve det nuværende EU-mål om energieffektivitet fra 32,5 til 40 procent i 2030 - og samtidig gøre målet bindende. Det skriver Altinget.

- Vi har teknologien til for eksempel at isolere vores huse og lave effektive fjernvarmesystemer. Vi har teknologien og virksomhederne til at levere det her. Og hvis vi laver et højere mål, sikrer vi, at landene effektivt understøtter energieffektiviseringen i deres politikker. Det vil skabe et endnu bedre marked og bedre arbejdspladser på området, siger Jeppe Kofod til Altinget.

Både Konservatives EU-spidskandidat Pernille Weiss og Alternativets spidskandidat Rasmus Nordqvist bakker op om forslaget. De efterlyser dog konkrete bud på, hvordan målet nås og påpeger, at Danmark selv halter bagefter, når det gælder energieffektivitet.

*****

Finans.dk:
Verdo mistænkes for at overfakturere sine vandkunder for millioner

Mens energikoncernen Verdo er i modvind for bl.a. at have overfaktureret sine varmekunder for millioner af kroner, er Randers Kommune i fuld gang med at undersøge en mistanke om, at noget tilsvarende er sket over for virksomhedens 46.000 vandkunder. Det fremgår af et omfattende materiale, som Finans har fået aktindsigt i.

Ifølge materialet som Finans har fået aktindsigt i, gik Verdo i 2015 med til at betale godt 22 mio. kr. tilbage til kunderne, der ifølge kommunen havde betalt for høje vandpriser i perioden 2008-2015. Ifølge Finans var overprisen bl.a. et resultat af en selskabsmanøvre i 2008, som ifølge advokatfirmaet Horten betød, at Verdo solgte vandforsyningen i det gamle Verdo Vand til sit eget nystiftede datterselskab til en opskruet pris.

Randers Kommune sendte i april et høringsbrev til Verdo, der konkluderer, at virksomheden stik imod aftalen ikke har betalt pengene tilbage til kunderne. Tværtimod er den ifølge kommunens opfattelse fortsat med at overfakturere i strid med loven.

Vandselskaber er ganske som fjernvarmeselskaber underlagt et såkaldt hvile i sig selv-princip, hvilket betyder, at de ikke må opkræve mere hos kunderne, end hvad der er nødvendigt for at drive og vedligeholde vandforsyningen.

Ifølge Finans har Verdo Vand siden etableringen i 2000 haft millionoverskud hvert eneste år, og de sidste 10 år løber overskuddene op i samlet 41,5 mio. kr.

Verdo afviser beskyldningerne og forklarer overskuddene med, at vandselskaber har fået lov at indregne afskrivninger på drikkevandsledninger i vandprisen. I en skriftlig udtalelse siger konstitueret direktør Morten Birch:

»Hos Verdo forstår vi godt, at det kan være svært at gennemskue prissætning og regnskaber. Selvom reglerne er klare, så er selve udregningen af vandprisen kompliceret. Vi stiller vores fulde ekspertise til rådighed for myndighederne og de uvildige rådgivere.«

Hidtil har Verdos redegørelser i sagen blot udløst nye spørgsmål, og ifølge direktør for udvikling, miljø og teknik i Randers Kommune Jens Lyngborg Heslop skal parterne drøfte sagen på et møde igen i næste uge.

- Det er vigtigt både for Verdo og for Randers, at vi får grundige svar, så vi kan få fuld klarhed om taksterne. Så betyder det mindre, om der går to uger eller to måneder, siger Jens Lyngborg Heslop til Finans.

*****

EnergiWatch:
Energiboss ser skattestigninger som eneste udvej

Direktøren i Dansk Energi opfordrer politikerne til at hæve både boligskatten og bundskatten, hvis den socialdemokratiske 2025-plan skal finansieres – en plan der skal indfri partiets klimamål om at reducere drivhusgasserne med 60 pct. i 2030.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har erkendt, at finansieringen ikke er på plads, og det reagerer Lars Aagaard altså på med en udmelding, der bliver gengivet af EnergiWatch. Her peger han på, at den politiske opgave med at finde pengene til den grønne omstilling er så stor, at man er nødt til at hæve eksempelvis indkomstskatterne i bunden eller boligbeskatningen.

- Den økonomiske udfordring er pænt stor, og den er i særklasse stor, hvis man ikke er villig til at kigge på et skifte fra ressourceskat til indkomstskat. Jeg kan simpelthen ikke se, at den grønne omstilling kan lade sig gøre uden, siger Lars Aagaard til PolicyWatch.

Han er også klar på, hvor politikerne bør rette luppen hen:

- Man er nødt til politisk at åbne op for at finansiere velfærdsstaten på en anden måde. Her vil økonomerne sige, at det skal ske med de brede skatter. Det vil sige øget boligbeskatning og øget indkomstbeskatning i bunden.

*****

Pressemeddelelse:
Det danske gassystem kan lagre vindenergi

 Gasnettet kan blive et vigtigt værktøj til at transportere sol- og vindenergi i fremtidens energisystem. Ved at bruge brint som energibærer kan energien opbevares og transporteres i gasrørene, skriver Energinet.

Energinet tester, hvor store mængder brint gasnettet kan håndtere, og resultaterne er lovende.

I et lukket system mellem to afkoblede gasstationer i Helle og Agerbæk ved Varde flyder naturgas og bionaturgas, som begge er blandet med 12 procent brint. Sammen med Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells tester Energinet, hvor store mængder af brint gasnettet kan håndtere. Håbet er at nå en andel på 15 procent brint, så gasnettet kan bidrage til at integrere energisystemerne og nå 100 procent CO2-neutralt dansk energi i 2050.

- Ved at bruge brint som energibærer kan vi bygge bro mellem el- og gassektorerne, og vi kan løse udfordringen med at gemme energien fra for eksempel vindmøller og solceller. Ved hjælp af elektrolyseanlæg kan strømmen laves til brint, og når vi kan håndtere brinten i gasnettet, så har vi også en vidtforgrenet og velfungerende infrastruktur på plads til transport og lagring, siger projektleder Jesper Bruun fra Energinet.

I et energisystem med stadig mere energi produceret, når vinden blæser, og solen skinner, er det en udfordring at opbevare energien fra vindmøller, når produktionen er større end forbruget. Omdannes strøm til brint i elektrolyseanlæg, kan energien nyttiggøres eller lagres for eksempel via gasnettet. Brint kan blandes med naturgas og bruges i industri eller transport eller til at producere el på vindstille dage ved hjælp af gasturbiner.

*****

JydskeVestkysten:
Enstedværkets blok 3 sprænges væk i dag

I dag ved middagstid styrter Enstedsværkets blok 3 i grus, når tyske sprængningseksperter sprænger den med dynamit, skriver JydskeVestkysten.

Den 85 meter høje kedelbygning har stået tom i årevis, efter den i årtier forsynede Aabenraa og omegn med fjernvarme og strøm produceret på kul og olie.

Ved sprængningen vil kedelblokken kollapse og blive på stedet, hvor den har stået i mere end 40 år.

- Den vil bukke sig ind under sig selv. Vi gør det på den her måde, fordi det sikkerhedsmæssigt er det mest forsvarlige i forhold til at få den store kedel ned, der er tophængt. Det er lettere at arbejde med den, når den ligger ned, fortæller Klaus Peter Riggelsen, administrerende direktør for Rimeco.

Rimeco har det seneste år arbejdet på at rive den sidste af de tre blokke ned, efter DONG Energy tog Enstedværket ud af drift i 2012.

Tilbage står kun værkets 184 meter høje skorsten, der senest er væk næste år, når Aabenraa Kommune overtager arealet til nyt erhvervsområde.