23. apr 2019

Danmark skal planlægge sig ud af afgiftshul i statskassen

LÆS I DAG: Byråd ønsker en sikker overgang til nyt varmeselskab. Byråd ønsker en sikker overgang til nyt varmeselskab. Fjernvarme falder i pris for femte år i træk. Fjernvarme falder i pris for femte år i træk. Over 100 fjernvarmeselskaber skal returnere 625 mio. til forbrugerne. Bornholms Andelsmejeri vil udnytte overskudsvarme. Fjernvarmefusioner øger presset på skolebænken. Turbulente tider i Augustenborg Fjernvarme.

EnergiWatch:
Danmark skal planlægge sig ud af afgiftshul i statskassen

Danmark mangler en plan for, hvordan det kan lade sig gøre at skifte fossile brændstoffer ud med vind, sol og bioenergi. Det mener formand for Klimarådet Peter Møllgaard og professor i miljøøkonomi Lars Gårn Hansen, der også er vismand i Det Økonomiske Råd ifølge Politiken.

Årsagen er, at omstillingen betyder færre indtægter til statskassen, når Danmark ikke længere henter penge fra afgifter fra fossile brændsler til statskassen. Alene i 2015 havde statskassen indtægter fra miljø- og energiafgifter for 39 milliarder kroner, fremgår det af en analyse fra Klimarådet.

Hvis ikke Danmark senest i 2030 har indrettet de nuværende afgifter sådan, at de tilskynder til brug af grøn energi, kan Danmark ikke være sikker på at nå målet om at blive fossilfrit i 2050, mener Peter Møllgaard.

- Det er nødvendigt, at politikerne kommer i gang snart, fordi det kræver en gradvis indfasning, hvis forbrugere og erhvervsliv skal have tid til at omstille sig til de nye afgifter, siger han ifølge EnergiWatch til Politiken.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Byråd ønsker en sikker overgang til nyt varmeselskab

Varmesagen i Viborg by står ved en skillevej til en fremtid, hvor det er forbrugerne, som tager over på både produktion og distribution af varme. Det er essensen i det forslag som 30 af de 31 medlemmer af Viborg Byråd nu har vedtaget.

Men formanden for Viborg Fjernvarme, Klaus Keller, er ikke helt tilfreds med, at byrådet betinger sig, at politikerne i en treårig periode udpeger et flertal i bestyrelsen.

- Vi ønsker forbrugereje og afgørende forbrugerindflydelse med det samme, og vi har jo foreslået en bestyrelse med snævert forbrugerflertal, siger Klaus Keller, der kun har set oplægget på skrift og ikke har nået at drøfte det med borgmesteren.

Borgmester Ulrik Wilbek siger, at byrådet, der har stået for varmeproduktionen i Energi Viborg, har ønsket sikkerhed for en ordentlig overgang til ny organisering. Der er dels ansvaret for personaleforhold, dels byrådets ansvar for varmeplanlægningen, som politikerne ønsker at varetage, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

- For nogle politikere har det helt sikkert også noget at gøre med, at de husker historikken om geotermisagen fra Kvols. Men jeg håber og tror, at tingene kan komme til at foregå glidende og ansvarsfuldt. Vi skal sætte os ned og snakke sammen, og det glæder mig, at jeg hører fra gruppen, der snakker varmeløsninger, at man er tæt på at være enige, siger Ulrik Wilbek.

Klaus Keller sender det samme signal som Wilbek, nemlig at han gerne vil snakke løsninger.

- Vi har jo hele tiden flyttet os, og jeg tror stadig på, at vi kan nå hinanden. Det kunne være ved at udpege en forbrugerformand for selskabet og en diskussion af bestyrelses-sammensætningen. Med hensyn til varmeløsninger, så har de forslag, jeg har set indtil nu, været med alt for høje priser.

Klaus Keller træder på torsdagens generalforsamling tilbage som formand for Viborg Fjernvarme.

*****

Lokalavisen Nordsjælland:
Fjernvarme falder i pris for femte år i træk

Kunder hos Forsyning Helsingør kan se frem til, at det både bliver lidt billigere at få varmet boligen op med fjernvarme i 2019, og at prisen på el falder markant. For en standardhusholdning falder prisen med 473 kroner om året.

Ifølge Lokalavisen Nordsjælland er det femte år i træk, at fjernvarmen falder i pris - og tredje år i træk, at prisen på el falder. Priserne er en konsekvens af de nye takster, som bestyrelsen i Forsyning Helsingør har vedtaget, oplyser selvsamme i en pressemeddelelse. 

For en standardhusholdning, der forsynes af Forsyning Helsingør med el, vand og varme - og hvor affald og spildevand hentes eller ledes bort, vil den samlede pris blive næsten 500 kroner billigere på årsplan. Beregningen dækker - udover faldet i varmeprisen - også stigninger i taksterne på vand, spildevand og affald, der følger den almindelige prisudvikling - samt et forventet fald i el-prisen på 575 kroner for en standardbolig. 

Bestyrelsesformand for Forsyning Helsingør Per Tærsbøl er tilfreds med prisudviklingen: 

- Det er glædeligt, at vi endnu engang kan sænke prisen på el og for femte gang i træk for fjernvarme - ikke mindst nu, hvor vi kommer til at kunne levere den første grønne energi til kunderne i Nordsjælland fra det nye kraftvarmeværk. Når værket er taget endelig i brug i løbet af 2019, vil vi vurdere muligheden for yderligere nedsættelser af varmeprisen i 2020, lyder det fra Per Tærsbøl. 

*****

EnergiWatch:
Over 100 fjernvarmeselskaber skal returnere 625 mio. til forbrugerne

En målrettet kontrol af landets fjernvarmeselskaber, som Forsyningstilsynet har gennemført, betyder, at i alt 116 fjernvarmevirksomheder skal tilbageføre ca. 625 mio. kr. til forbrugerne i løbet af de kommende år. Det fortæller EnergiWatch.

Fjernvarmeselskabernes priser må ikke overstige de nødvendige omkostninger ved at levere varme til forbrugere, da der i så fald opstår såkaldt overdækning. Og de penge skal i så fald tilbage til forbrugerne.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med varmeforsyningslovens regler, at der forekommer overdækning, men det er derimod i strid med Forsyningstilsynets praksis ikke at tilbageføre en overdækning året efter den er opstået, fremgår det af en meddelelse fra Forsyningstilsynet.

- Det er nødvendigt at sikre, at en overdækning ikke opstår igen næste år og derved blot fremføres. Vi kan desværre konstatere, at mange fjernvarmevirksomheder vedvarende har overdækninger. På baggrund af vores kontrol har vi derfor indgået afviklingsaftaler og forhandlingsløsninger med de pågældende fjernvarmevirksomheder, siger Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet.

De mange selskabers overdækninger er allerede blevet reduceret fra 625 mio. kr. til 329 mio. kr. opgjort ved begyndelsen af i år. Det svarer til et fald på 47 pct. og kontrolindsatsen er ifølge Forsyningstilsynets medvirkende til, at overdækningerne bliver tilbageført til forbrugerne i et hurtigere tempo.

Kontrolprojektet har omfattet de fjernvarmevirksomheder, som har haft overdækninger, der udgør mere end 10 pct. af deres omkostninger mindst to år i træk.

*****

Bornholms Tidende:
Bornholms Andelsmejeri vil udnytte overskudsvarme

Bornholms Andelsmejeri vil gerne være mere klimavenlig og med den nye energiaftale øjner administrerende direktør Per Olesen en mulighed for at udnytte virksomhedens overskudsvarme til fjernvarme. Det skriver Bornholms Tidende.

 Mejeriets mange køleanlæg genererer så meget overskudsvarme, at det i sommerhalvåret ville kunne dække hele Klemenskers behov. Men indtil videre har CO2-afgifter gjort det vanskeligt, fordi der skal betales CO2-afgifter af overskudsvarmen fra køleanlæggene på Bornholms Andelsmejeri, hvis den skal sendes ud i fjernvarmenettet.

- Hvis jeg skal betale for at komme af med overskudsvarmen, er der ikke nogen økonomi i det for mig. Det er jo gratis at sende den ud i luften, forklarer Per Olesen til Bornholms Tidende.

Per Olesen vil nu se nærmere på, hvad der konkret står i aftalen.

*****

Energy Supply:
Fjernvarmefusioner øger presset på skolebænken

Fjernvarmeværkerne konsoliderer sig med fusioner og lokale samarbejder, og derfor kommer nogle af værkernes ansatte til at arbejde med teknologier, de ikke kender og mangler kompetencer til. Det har øget tilstrømningen til de gasmotorkurser, som Dansk Fjernvarme udbyder. 

- Vi oplever, at stadig flere tager uddannelsen, fordi de kommer med i vagtordninger eller lignende med naboværker og derfor skal arbejde med gasmotorer. Når de har taget uddannelsen, kan de stå for drift af gasmotorer efter værkernes drifts- og vedligeholdelsesplaner, fortæller Lars Rytter, der er kursusleder på første del af Dansk Fjernvarmes gasmotorkursus.

På gasmotorkurset for nylig deltog syv af de 15 på kurset, fordi de på grund af et nyt samarbejde eller en fælles vagtordning med andre værker nu skal betjene en gasmotor, der for dem er ukendt land. Det fortæller Energy Supply.

Gasmotoruddannelsen er lovpligtig for alle ansatte i forsyningssektoren, der arbejder med gasmotoranlæg – også elever. Uddannelsen er delt op i to dele – del 1 varer en uge og del 2 to uger. Dog består del 2 for maskinmestre kun af en kursusuge og en eksamensdag, så del 2 er kortere for maskinmestre.

- Her på værket får vi installeret en gasmotor om to-tre måneder, så jeg har taget kurset for at kunne betjene den. Jeg har fået kendskab til komponenterne i en gasmotor, dens betjening og de paragraffer, der er forbundet med drift af en gasmotor, fortæller montør Bent Heinrichsen, NK-Spildevand.

*****

Jydske Vestkysten:
Turbulente tider i Augustenborg Fjernvarme

Ved Augustenborg Fjernvarmes generalforsamling mødte så mange mennesker op, at der måtte stilles ekstra bord og stole ind. Flere havde læst en artikel i JydskeVestkysten om at et muligt samarbejde mellem Sønderborg Varme og Augustenborg Fjernvarme var fladet til jorden og det var de utilfredse med.

Ifølge den nu tidligere formand Mogens Elmvang var bestyrelsen for Augustenborg Fjernvarme kort før jul blevet præsenteret for et bindende samarbejde med Sønderborg Varme – blandt andet omkring en pipeline. Den aftale følte Augustenborg Fjernvarmes bestyrelse sig ikke i stand til at sige god for med kort varsel og det fik ifølge Mogens Elmvang Sønderborg Varme til at afbryde samarbejdet.

Da der var valg til bestyrelsen blev Mogens Elmvang, som har været medlem af bestyrelsen i 36 år og formand i 22, fravalgt. Tre fik flere stemmer end han. Der var tre på valg.

Gennem årene har der været en hel del meningsudvekslinger fjernvarmeselskaberne imellem, om de skulle samarbejde og i givet fald hvordan.