20. mar 2019

Regeringen vil bruge yderligere 50 millioner på overskudsvarme

LÆS I DAG: Uvished skaber investeringsstop. To forskellige forretningsmodeller bag geotermiens indtog i Danmark. Fatal fejl gør sammenlægning usikker i Odder. Ringkøbing Fjernvarmeværk trækker sig fra Lalandia. Vestervig skifter de sidste gamle rør . UK siger OK til FV fra DK. Energiselskaber har næsten ingen kommentarer.

Børsen:
Regeringen vil bruge yderligere 50 millioner på overskudsvarme

Skatteminister Karsten Lauritzen og regeringen er klar til at investere 150 millioner kroner i at fremme overskudsvarme frem for de 100 millioner kroner, der oprindeligt var sat af og samtidig satser regeringen på at lande en aftale i denne uge. Det skriver Børsen.

- Jeg er jo ikke herre over, hvad de resterende partier vil, men regeringen er i hvert fald kommet og har sagt, at vi er klar til at bruge 50 procent mere, end vi satte af i energiaftalen, hvis vi kan blive enige inden et folketingsvalg. Så er der ro om, hvilke regler der gælder, sagde ministeren i kølvandet på et besøg hos en af de virksomheder der i dag leverer en del overskudsvarme og som gerne vil levere endnu mere, nemlig Rockwool.

Ifølge Børsen vil regeringen droppe den oprindelige plan om én fælles afgift på overskudsvarme. I stedet lægges der op til en differentieret afgift og samtidig vil der blive indført en prisregulering, som skal lægge loft over den forrentning, virksomhederne kan få ud af nye investeringer i overskudsvarme. Oven på højlydte protester fra flere virksomheder er skatteministeren dog klar til at løsne op for omfanget af prisreguleringen.

Karsten Lauritzen kalder spørgsmålet om prisreguleringen for ”en sidste knast” i forhandlingerne og slår fast at en sådan mekanisme helt kunne undgås hvis partierne var klar til at bruge 200-300 millioner kroner frem for 100 eller 150. Ifølge ministeren går øvelsen nu ud på at skrue en mekanisme sammen der gør det attraktivt at udnytte overskudsvarmen uden at gøre det så attraktivt at virksomhederne spekulerer i det.

*****

Børsen:
Uvished skaber investeringsstop

Der er nu gået omkring otte måneder, siden Folketinget nåede til enighed om en energipolitisk aftale, men selv om der med aftalen blev afsat 100 millioner kroner til overskudsvarme, så er der endnu ikke landet en aftale om, hvordan man implementere den del af den politiske aftale.

Og det begynder man at kunne mærke nu, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI, til Børsen.

- Der har været et klart stop i investeringerne, fordi der har været usikkerhed om, hvordan de fremtidige regler vil se ud. Vi har anbefalet at få indført en certificeringsordning, men vi har også arbejdet for en lavere afgifte, siger han til Børsen.

Udfordringen er strukturen i afgiftssystemet, hvor branchen over en bred front har kritiseret regeringens udspil for at sætte en reel stopper for udnyttelsen af overskudsvarme i fjernvarmesystemerne.

*****

Energi Watch:
To forskellige forretningsmodeller bag geotermiens indtog i Danmark

I såvel Aarhus som i Aalborg er der to geotermiprojekter undervejs. Men selv om de har geotermi som fællesnævner, så er der store forskelle i de to projekter, der tegner til for alvor at sætte gang i geotermi i Danmark – det fortæller Energi Watch.

De to parter, Aarhus Kommune og Aalborg Forsyning, arbejder nemlig med to forskellige forretningsmodeller, og hver især føler de sig overbeviste om, at netop deres model udgør den bedst mulige risikoafdækning for forbrugerne i de mange år frem.

De to kommuner adskiller sig yderligere ved, at Aarhus Kommune udelukkende forhandler med det fondskontrollerede investeringsselskab A.P. Møller Holding, mens Aalborg Forsyning senere i år vil sende 100 megawatt geotermi i udbud, og hvor A.P. Møller Holding og operatørselskabet Geoop med tyske Eon i ryggen vil konkurrere om varmekontrakten.

- Da vi indgik samarbejdet med A.P. Møller Holding var der på daværende tidspunkt en klar forskel i risikoafdækningen mellem to konsortier, og derfor valgte vi A.P. Møller Holding, der tager hele risikoafdækningen, siger Bjarne Munck-Jensen, varmechef i Aarhus Kommune

Aalborg Forsyning har i sit udbud valgt en såkaldt turnkey-model med udvidede garantiforpligtelser, hvor den valgte operatør, enten A.P. Møller Holding eller Geoop, afleverer et nøglefærdigt anlæg, som kommunen overtager ejerskabet af.

- Efter et omfattende analysearbejde mener vi, at den helt store risiko ligger i efterforskningen og i etableringen af et geotermianlæg. Altså et spørgsmål om at finde noget, og hvad omkostningen er ved at finde det. Den del holder vi os fuldstændig ude af og overlader det til de professionelle. Hvis ikke det findes, har vores varmeforbrugere ikke hånden på kogepladen, siger Jesper Høstgaard-Jensen, driftsdirektør i Aalborg Forsyning.

*****

Horsens Folkeblad:
Fatal fejl gør sammenlægning usikker i Odder

Gylling-Ørting-Falling Varmeværk skal lægges sammen med Odder Varmeværk, men nu kan det komme til at koste kunderne dyrt i de tre byer - Gylling, Ørting og Falling. For Odder Kommune glemte at sende projektforslaget med forbliverpligt i høring, og dermed blev det ikke vedtaget inden 1. januar 2019, hvor en ny lov forhindrer forbrugerbindinger som forbliver- og tilslutningspligt.

- Vi havde en færdig kontrakt med underskrift og det hele, men aftalen var under forudsætning af, at man kunne kræve forbliverpligt. Men det nåede vi ikke pga. kommunens fejl, siger Niels Rosenberg, der er medlem af GØFs bestyrelse til Horsens Folkeblad.

Dermed bliver det økonomiske grundlag for en sammenlægning mere usikkert for Odder Varmeværk, og  ifølge Jim Friis, direktør hos Odder Varmeværk, betyder det noget for de økonomiske beregninger for sammenlægningen, om man kan være garanteret et bestemt antal kunder. Han siger dog, at bestyrelserne jo stadig gerne vil fusionere, så nu vil de sætte sig sammen for at se, om de kan finde en løsning.

Hos kommunen beklager borgmester Uffe Jensen (V), og hos det lille varmeværk overvejer man en erstatningssag mod kommunen, så forbrugerne ikke lider tab. 

*****

Dagbladet Ringkøbing-Skjern:
Ringkøbing Fjernvarmeværk trækker sig fra Lalandia

Det bliver ikke Ringkøbing Fjernvarmeværk, der skal levere varme til det kommende Lalandia med store opvarmede bassiner og 500 huse i Søndervig, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Ringkøbing Fjernvarme ville bygge et værk mellem på solvarme eventuelt med biomasse og elvarmepumper, der skulle levere varme til Lalandia.

- Tilladelsen til ferieparken trækker ud, og vi mister troen på, at det bliver til noget. Samtidig bliver der vedtaget et energipolitisk forlig, hvor vi kan søge penge til etablering af elvarmepumper. Bestyrelsen bliver så enig om, at vi ikke må sidde på hænderne, men i stedet søge penge til en elvarmepumpe i Kloster. Lalandia-badelandet må derfor træde i baggrunden, siger værkets direktør Jesper Skovhus Andersen

Værket får tilskud på 15 procent til en elvarmepumpe i den nærliggende landsby Kloster. Pumpen skal være i drift inden for to år, og Ringkøbing Fjernvarmeværk koncentrer derfor indsatsen på værket i Kloster og vil alligevel ikke bygge nyt ved ferieparken i Søndervig. 

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern arbejder Lalandia derfor nu på at etablere egen varmeforsyning.

*****

Thisted Dagblad:
Vestervig skifter de sidste gamle rør

Vestervig Fjernvarme i Thy går i denne uge i gang med at udskifte de sidste af byens 39 år gamle rør i Vestergade. Det sker samtidig med, at Thisted Kommune skal have ny belægning på vejen. Det skriver Thisted Dagblad.

Varmemester Preben Bjerre forventer, at varmetabet bliver reduceret betydeligt, når udskiftningen af i de alt 900 meter rør er gennemført.

- De nye rør er betydeligt bedre isolerede end dem, vi har i dag, siger Preben Bjerre til Thisted Dagblad.

Vestervig Fjernvarme har beregnet, at der vil være en besparelse på 50.000 kroner om året, når de nye rør er taget i brug.

Vestervig Fjernvarme forsyner i alt 560 forbrugere i Vestervig og Agger med varme fra træflis, hvoraf 99 procent kommer fra statsskove langs kysten.

*****

DI Energi:
UK siger OK til FV fra DK

En af de strategiske satsninger i Storbritanniens energipolitik er at udbygge forsyningen med fjernvarme, som i dag blot forsyner under 5 pct. af landets varmeforbrugere. I takt med, at Storbritannien stræber efter at leve op til sine ambitiøse klimamål, kommer også fjernvarme i stigende grad i fokus.

Det er baggrunden for et nyligt besøg hos DI Energi fra bl.a. Emma Floyd, Head of Heat Networks i BEIS, for at søge inspiration til den britiske udbygning med fjernvarme. Det fortæller DI Energi.

I den anledning bedyrede Emma Floyd, at UK har brug for de danske erfaringer inden for fjernvarme og er meget interesseret i at trække på dansk ekspertise – og dansk teknologi – for at udbygge fjernvarmen i landet – som en moderne, effektiv, klimavenlig og billig form for varmeforsyning.

Besøget fra UK var et led i det dansk-britiske samarbejde om energiregulering forankret i Energistyrelsen og den danske ambassade i London. Partnerskabet intensiveres nu yderligere af to grunde: At inspirere UK’s grønne energiomstilling og samtidig styrke danske firmaers eksportmuligheder i det store marked.

*****

Energy Supply:
Efter politianmeldelse: Energiselskaber har næsten ingen kommentarer

Fire af landets største teleselskaber, to energiselskaber og flere leadvirksomheder er for nyligt blevet anmeldt til politiet af Forbrugerombudsmanden. Ifølge anmeldelserne har virksomheder lavet ulovligt telefonsalg. Men de anmeldte virksomheder har næsten ingen kommentarer, skriver Energy Supply.

De to anmeldte energiselskaber er Gul Strøm – der ejes af NRGi – og Modstrøm. Hos NRGi har man således ingen kommentarer til den konkrete anmeldelse.

- Vi anerkender, at forbrugerombudsmanden har indgivet en anmeldelse. Indtil der foreligger en juridisk konklusion, kan vi ikke kommentere på sagens detaljer, skriver selskabet i en mail til Energy Supply.

Modstrøm har også fået en henvendelse fra Energy Supply, men her er der slet ingen kommentarer til henvendelsen.