07. jan 2019

Cybersikkerheden skal styrkes i energisektoren

LÆS I DAG: Nyt bolværk mod cyberangreb skal redde menneskeliv. Hofor og CTR leder efter alternativ spids- og reservelastproduktion. Ziegler blander sig i sagen om Klimarådet. 3700 kunder får fjernvarmepenge retur. Varmeprisen stiger for fjernvarmekunder. Enhedslisten-ordfører vil i Radius-bestyrelse.

Pressemeddelelse:
Cybersikkerheden skal styrkes i energisektoren

10 konkrete initiativer med fokus på at styrke samarbejde, kompetencer og procedurer i energisektoren, skal styrke energisektorens værn mod cyberangreb. Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

- I en stadig mere digital tid er det vigtigt, at vi er bevidste om truslerne mod os. Energisektorerne er en af hjørnestenene i vores moderne samfund, og det er vigtigt, at sektorerne har det bedst mulige værn mod cyberangreb, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der i dag præsenterer den nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi.

Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde med energibranchen og bygger ovenpå det store arbejde, der allerede er gjort for at sikre en høj cyber- og informationssikkerhed i de forskellige sektorer.

*****

Jyllands-Posten:
Nyt bolværk mod cyberangreb skal redde menneskeliv

Regeringen lancerer i dag, mandag, en række nye målrettede strategier, som med i alt 68 nye initiativer skal ruste de seks mest sårbare og samfundskritiske sektorer til digitale angreb fra hackere, it-kriminelle og fjendtlige stater. Det gælder bl.a. energisektoren, skriver Jyllands-Posten.

Energisektoren får 10 nye initiativer, heriblandt krav om systematiske målinger af, hvor modstandsdygtige energiselskaberne er over for cyberangreb. Med et andet tiltag skal der oprettes fælles udrykningshold, der som en it-sikkerhedstjeneste kan rykke ud og hjælpe i tilfælde af et angreb.

- Oprindeligt hackede man sig ind i f.eks. et energiselskab for at få fat i forretningshemmeligheder, men specielt russerne har løftet det op på et højere niveau, hvor formålet ikke er at få noget at vide, men derimod at forvolde skade. Det gør det særligt farligt for os. Russerne hacker sig jo ikke ind i danske elværker for at finde ud af, hvordan man laver strøm. De hacker sig ind for, at de i en given situation vil kunne lamme elforsyningen. De kan lægge noget ondsindet software ind, som de så kan aktivere, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten.

Ifølge regeringen skal de seks sektorer selv betale for at føre de 68 nye tiltag ud i livet, og der vil blive fulgt systematisk op på, at strategierne bliver ført ud i livet, så den nye store satsning ikke bare ender som ambitiøse køreplaner i en skrivebordsskuffe.

*****

Energy Supply:
Hofor og CTR leder efter alternativ spids- og reservelastproduktion

Når Ørsted i 2023 lukker ned for varmeproduktionen fra Svanemølleværket, skal Hofor og CTR finde 270 MW varme til spids- og reservelast et andet sted. Derfor har Hofor og CTR sat gang i en analyse af, hvad der skal erstatte de 270 MW. Det skriver Energy Supply.

- Allerførst skal vi se på, om vi skal bruge de 270 MW eller om vi kan klare os med mindre. Dernæst skal vi undersøge, hvilken form for produktionsanlæg vi skal lægge os fast på. Om det skal være en elkedel, biomasse eller biogas. Det skal jo passe ind i fremtidens energimiks. Det er vigtigt, at det passer ind, så det kan spille sammen med noget nyt, siger planlægningschef i Hofor Charlotte Søndergren til Energy Supply.

Varmeproduktionen fylder kun en lille del af Svanemøllen, og derfor tænker Hofor og CTR i en meget mindre skala, når det kommer til ny varmeproduktionsanlæg. Og den noget mindre målestok vil blive en del af besparelsen ved, at Hofor og CTR selv overtager produktionen af varme.

*****

Energiwatch:
Ziegler blander sig i sagen om Klimarådet

Ifølge Energiwatch kalder Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og kommunalpolitisk næstformand for De Konservative sagen om Klimarådets afgåede formand, Peter Birch Sørensen, en "virkelig skidt historie.”

Han skriver på twitter, at han ikke længere er i tvivl om, at formanden for klimarådet blev fyret, fordi han talte Venstre imod. Meldingen kommer oven på, at Klimarådet havde lanceret en rapport som kritiserede tempoet i den grønne omstilling – og dermed regeringen – samt at regeringen ifølge Information havde planer om at flytte Klimarådet ud, hvilket de Konservative skulle have modsat sig. Herefter blev Klimarådets formand pludseligt skiftet ud. 

"Det virker, som om, at det er fordi, man er irriteret over kritikken, at man har valgt at sige, at han ikke skal fortsætte. Det synes jeg bare er sådan en lidt dum måde at arbejde på," siger Michael Ziegler til Ritzau,

Både klimaministeren og statsministeren har afvist, at der er tale om en politisk fyring af formanden for Klimarådet.

*****

Dagbladet Ringkøbing Skjern:
3700 kunder får fjernvarmepenge retur

Der er en god og en dårlig melding fra Ringkøbing Fjernvarmeværk til de fleste af dets kunder. Varmen, der er forbrugt i 2018, bliver billigere, så mange skal have penge tilbage - men da tilskuddet til fjernvarmeværker forsvinder, bliver varmepriserne fremover dyrere. Det fortæller Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Den solrige og varme vejr i 2018 betyder, at der er opkrævet for mange penge for fjernvarme i 2018, og de penge kommer nu retur. I følger direktør Jesper Skovhus Andersen betyder det, at den gennemsnitlige fjernvarmepris for et standardhus er under 10.000 kroner i 2018.

- Af vores cirka 4600 kunder skal 3700 tilsammen have knap tre millioner kroner tilbage, mens omkring 850 kunder skal af med samlet 750.000 kroner, siger han. 

Det er dog en stakket glæde, for de, der skal have penge tilbage for aconto prisen på opkrævningerne 2019, vil nemlig stige til 34 øre per kWh. Det skyldes, at grundbeløbet er faldet bort fra årsskiftet, hvilket svarer til et indtægtstab på 20 millioner kroner om året for Ringkøbing Fjernvarmeværk.

- For kunderne i Ringkøbing vil det betyde en prisstigning på omkring 1600-1700 kroner om året, siger Jesper Skovhus Andersen, der oplyser, at prisen udelukkende stiger på selve varmen, og at gebyrer således ikke vil blive hævet.

*****

Herning Folkeblad:
Varmeprisen stiger for fjernvarmekunder

Forbrugerne hos Aulum Fjernvarme kan se frem til en dyrere varmeregning i 2019. Afhængig af husstørrelse kan prisen for varme stige med flere tusinde kroner. Det skriver Herning Folkeblad.

Årsagen til prisstigningen skal særligt findes i, at landets decentrale varmeværker i det nye år ikke længere vil få udbetalt den såkaldte grundbeløbsstøtte fra Energistyrelsen. Men samtidig er også stigende gaspriser og CO2-kvoter skyld i prisstigningen, fortæller Alex Frank Holm, der er bestyrelsesformand for Aulum Fjernvarme. 

- Vi er i den beklagelige situation, at varmeprisen for vores kunder kommer til at stige med 16 øre i 2019. Det vil i gennemsnit betyde, at vores kunder skal betale 3000-4500 kroner mere om året, siger bestyrelsesformanden. 

Det er første gang i hans 11-årige formandstid, at der kommer en så voldsom prisstigning fra et år til det næste. Han påpeger dog, at fjernvarmeværket i Aulum i de seneste par år har sænket varmepriserne, og derfor føles prisstigningen i år ekstra slem.

Og faktisk ville situationen i år have været endnu værre, hvis ikke selskabet havde investeret i et solvarmeanlæg. Anlægget stod i 2018 for cirka 21-22 procent af selskabets varmeproduktion. 

- Vi skal være glade for, at vi for nogle år siden investerede i vores solvarmeanlæg, for uden det havde prisstigningen været højere, siger Alex Frank Holm. 

*****

EnergiWatch:
Enhedslisten-ordfører vil i Radius-bestyrelse

Sjællandske elkunder skal ikke være økonomisk malkekvæg for udenlandske kapitalfonde, mener Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted, der stiller op til bestyrelsen i Radius, skriver EnergiWatch.

Radius leverer el til omkring en million sjællandske kunder og er ejet af Ørsted, men selskabet er sat til salg. Pelle Dragsted vil undgå, at køberen er en udenlandsk kapitalfond.

- Kapitalfonde kommer ikke ind for deres blå øjnes skyld. De kommer ind for at tjene penge. Og det har mange steder ført til voldsomt stigende priser for levering af elektricitet, siger han.

Radius-kunderne i selskabet kan stemme indtil 28. januar.