29. okt 2018

Priser sættes op trods frihed til investeringer

LÆS I DAG: Borgmestre vil have Folketinget til at trække lovforslag tilbage. Forsyningstilsynets direktør fokuserer på konkurrencen på el- og gasmarkedet. Goldschmidt: Ministeren kender ikke konsekvenser. Dronninglund Fjernvarme har fået ny bestyrelse. Håb for Brammings kunder. Fusionen er slået fejl. Brønderslev Forsyning modtog Fjernvarmeprisen. Aftale med A.P. Møller skal sikre grøn varme til Aarhus.

Ingeniøren:
Priser sættes op trods frihed til investeringer

De små fjernvarmeselskaber får nu friheden til at investere i andre løsninger end naturgas, biogas, eller biobrændsel. Det har forligskredsen bag energiaftalen aftalt, og vejen er således banet for varmepumper.

- Fjernvarmeselskaberne vil gerne bidrage til elektrificeringen af varmesektoren. Men det skal ske på en måde, hvor selskaberne ikke bare ensidigt bliver bundet til et nyt brændsel, men opnår fleksible muligheder for at levere varme og grøn omstilling til konkurrencedygtige priser, siger Kim Mortensen, direktør i fjernvarmeselskabernes brancheforening til Ingeniøren.

Kim Mortensen peger dog på, at det har taget lang tid at lande på den løsning. Og da fjernvarmeselskaberne investerer langsigtet, vil det tage år, før de kan komme i gang med en ny løsning. Det betyder, at en del af dem må sætte priserne op, når grundbeløbet bortfalder til januar.

*****

Fredericia Dagblad:
Borgmestre vil have Folketinget til at trække lovforslag tilbage

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S), lægger sammen med fem borgmesterkolleger pres på Folketinget for at fastholde tilslutningspligt til fjernvarme. Det skriver Fredericia Dagblad.

- Det er et værktøj, vi forsat gerne vil kunne anvende, så vi sikrer, at det er rentabelt at etablere fjernvarmenet. Der er tale om store investeringer, når man ruller fjernvarme ud, og derfor er det vigtigt, at man har sikkerhed for, at husejerne melder sig på, siger Jacob Bjerregaard til Fredericia Dagblad.

I brevet til ministre, partiledere, gruppeformænd og ordførere udtaler han sig både som borgmester og formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening.

Ved at fjerne tilslutnings- og forblivelsespligten vil regeringen give forbrugerne mulighed for at vælge en opvarmningsform, der passer dem bedst.

Jacob Bjerregaard siger til avisen, at hvis man mener noget med den grønne omstilling, bør der være en sikkerhed for de investeringer, der er i en infrastruktur som fjernvarme er.

Hos Fredericia Fjernvarme håber direktør Carl Hellmers, at der bliver lyttet til borgmestrene. Han er ikke så optaget af, om der er tilslutningspligt eller ej. Men han pointerer, at der vil opstå et samfundsmæssigt spild, hvis kun 60 pct. tilslutter sig og rørene derfor viser sig at være for store.

Ud over Jacob Bjerregaard har de fem borgmestre Frank Jensen, Københavns Kommune, Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune og Torben Hansen, Randers Kommune skrevet under på brevet til Folketingets partier om at stille lovforslaget i bero.

*****

EnergiWatch:
Forsyningstilsynets direktør fokuserer på konkurrencen på el- og gasmarkedet

Det nye Forsyningstilsyn skal, ifølge den nytiltrådte direktør Carsten Smidt, have mere fokus på konkurrencen på markedet for el og gas end det gamle Energitilsyn havde. Det skriver EnergiWatch.

- En helt afgørende opgave i Forsyningstilsynet er at skabe de incitamenter, der normalt findes på et frit marked, men som netselskaberne ikke har som naturlige monopoler. Vi skal understøtte, at reguleringen skaber de rammer, der er nødvendige for at sikre forbrugerne de samme gevinster, som der er under effektiv konkurrence, siger Carsten Smidt, der tiltrådte som direktør i Forsyningstilsynet, samme dag som det nye tilsyn blev oprettet, 1. juli i år.

Forsyningstilsynet flytter ved udgangen af 2019 til Frederiksværk. Derfor er flytningen også en presserende opgave for Carsten Smidt. Siden han tiltrådte, har den nye direktør nærmest fra dag et måttet forholde sig til en hverdag, hvor højt specialiserede medarbejdere siger op som følge af udflytningen.

Carsten smidt siger til EnergiWatch, at han er i gang med at undersøge, hvad der kan gøres for at holde på medarbejderne, herunder transportløsninger og fleksibilitet i arbejdsdagen. Men han vedgår, at det er en udfordring, som sætter tilsynet under pres.

I alt 83 medarbejdere skal flytte med Forsyningstilsynet fra Valby til Frederiksværk. Tidligere i oktober kunne DR fortælle, at 24 af dem har sagt op.

*****

TV Bornholm:
Goldschmidt: Ministeren kender ikke konsekvenser

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt kender ikke konsekvenserne af den energiaftale, der vil afskaffe fjernvarmepligten. Det siger formanden for Bornholms Energi og Forsyning, Lars Goldschmidt til TV Bornholm.

Under Dansk Fjernvarmes landsmøde torsdag og fredag i sidste uge, har formanden for Bornholms Energi og Forsyning talt med Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt om udmøntningen af ernergiaftalen fra i sommer.

- Vi sad til bords sammen i aftes, og efter min mening, har han ikke været helt klar over konsekvenserne af den aftale, han har indgået, siger Lars Goldschmidt.

Især på punktet omkring den såkaldte tilslutningspligt, der ifølge fjernvarmeværkerne sikrer vejen mod en langsigtet grøn omstilling. Men ministeren vil give valget til forbrugeren.

- Det er helt afgørende, at fjernvarmen skal være konkurrencedygtig, men der er selvfølgelig ingen, der skal tages til gidsler i det her, siger ministeren.

Se klip fra TV Bornholm.

*****

Nordjyske:
Dronninglund Fjernvarme har fået ny bestyrelse

Ved en ekstraordinær generalforsamling i fredags fik Dronninglund valgt en ny bestyrelse, da den gamle bestyrelse kollektivt gik af ved den ordinære generalforsamling den 26. september, skriver Nordjyske.

Tom Svendsen og Jimmy Luther blev valgt ind i bestyrelsen, hvor de supplerer Morten Jensen, Jan Larsen, Flemming Nielsen og suppleanterne Poul Erik Nielsen, Lasse Nielsen og Allan S. Mogensen.

Siden vedtog generalforsamlingen, at regnskabsåret skal følge kalenderåret.

 Den tidligere formand, Carsten Møller Nielsen, advarede om, at fjernvarmepriserne vil stige i Dronninglund, hvis ikke værket sadler om til et nyt og grønnere brændsel.

- Andelshaverne vil til næste år komme til at mærke det rent økonomisk, hvis I ikke besinder jer i sagen om et brugbart alternativ til de fossile brændsler, siger Carsten Møller Nielsen.

*****

JydskeVestkysten:
Håb for Brammings kunder

Fjernvarmekunderne i Bramming kunne se frem til en prisstigning på 60 procent som følge af grundbeløbets ophør. Det skriver JydskeVestkysten.

Men på Dansk Fjernvarmes landsmøde meddelte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, at der er indgået en bred aftale i Folketinget om ophævelse af brændselsbindingen til naturgas for landets mindre værker.

Direktør i Bramming Fjernvarme, Steen Thøgersen var fredag formiddag derfor allerede i gang med de første samtaler med leverandører af varmepumper.

- I Bramming vil vi jo gerne være med fremme i forreste række, da der jo bliver tale om, at måske 300 fjernvarmeværker skal have lavet disse installationer. Der er jo også tale om større investeringer, som skal forrentes. Vi har bestyrelsesmøde på tirsdag, og her vil vi lægge en plan, så vi kan være på forkant med tingene, siger Steen Thøgersen. 

Han afviser ikke prisstigninger, men oplyser til JydskeVestkysten, at bestyrelsen ser på alle muligheder for at mindske dem.

*****

Midtjyllands Avis:
Fusionen er slået fejl

Advokaten, der skulle forestå fusionen mellem Bjerringbro og Ulstrup Varmeværk, havde overset en væsentlig paragraf i vedtægterne.

Og derfor er fusionen, som alle troede var en realitet, stadig ikke på plads.

- Angående fusionen, så har vi fejlet gevaldigt, fordi vi ikke har formået at få den båret igennem som forventet. Ingen tvivl om det, og ingen beklager det mere end mig, fortæller formand Preben Sørensen til Midtjyllands Avis.

Fordi fusionen endnu ikke er på plads, har man været nødt til at stoppe flere projekter. Og formanden føler, at et år er spildt.

Men nu forventer han, at fusionen godkendes på december måneds byrådsmøde i Favrskov Kommune.

*****

Nordjyske:
Brønderslev Forsyning modtog Fjernvarmeprisen

Ved Dansk Fjernvarmes landsmøde torsdag vandt Brønderslev Forsyning Fjernvarmeprisen efter afstemning blandt de deltagende medlemmer af Dansk Fjernvarme, skriver Nordjyske.

Formanden for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard, er glad for hæderen af værket.

- Allerede for flere uger siden, da Brønderslev Forsyning sammen med de to andre selskaber blev nomineret til prismodtagelsen, skabte dette naturligvis begejstring i Brønderslev hos medarbejdere, ledere og bestyrelse. Det er ikke hvert år, man får chancen for at vinde Fjernvarmens Oscar. Vi betragter modtagelsen af Fjernvarmeprisen som æresbevisning. Det er et stort skulderklap til det store arbejde som bestyrelse, medarbejdere og leverandører gennem fire år har udført, siger Lasse Riisgaard.

Med prisen følger et kontant beløb på 25.000 kr., som sandsynligvis vil benyttes til det arbejde, selskabet har i gang med at skabe nye undervisnings- og projektmuligheder for elever i folkeskoler og gymnasier.

De to andre nominerede var Høje Taastrup Fjernvarme og Værum Ørum Kraftvarmeværk.

*****

Horsens Folkeblad:
Aftale med A.P. Møller skal sikre grøn varme til Aarhus

En ny hensigtserklæring om at bruge geotermi mellem A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune skal gøre energiforbruget endnu grønnere. Geotermi er en vedvarende energiform, hvor man ved hjælp af boringer cirka 1000 meter ned i jorden udnytter den varme, som saltholdig vand udleder. 

Vandet bliver efterfølgende pumpet tilbage i jorden, og derfor er teknikken meget miljøvenlig, skriver Horsens Folkeblad. I øjeblikket er der tre anlæg i gang i Danmark - i Thisted, Sønderborg og København - og den aarhusianske geografi er ifølge rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek velegnet til at etablere et fjerde. 

- I Aarhus Kommune har vi nogle undergrundsforhold og nogle store arealer, hvor man kan lave undersøgelser og boringer. Så selvom vores kommune er tætbefolket, så kan vi alligevel stadig levere varme via geotermi, siger han ifølge Horsens Folkeblad.

Aftalen er kommet i stand gennem en dialog med A.P. Møller Holding, og det at selskabet vil tage hele den økonomiske risiko, viser ifølge Bünyamin Simsek, at A.P. Møller Holding tror rigtig meget på projektet. 

Nyheder

13. nov 2018

Fjernvarme-eksperter fra hele verden er samlet i Aalborg

300 deltagere fra fire forskellige kontinenter er i disse dage samlet i Aalborg for at diskutere fremtidens fjernvarme ved en stor international konference.

13. nov 2018 Landsmøde

Video: Investorer til fjernvarmen og Løvens Hule

Pensionsselskaberne står på spring for at investere grønt. Direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, svarer på, om de har kig på fjernvarmen. Det glider over i Løvens Hule, hvor han er en af de fire løver, der skal vurdere tre nye energikoncepter. De tre andre i panelet er Kim Lehmann, direktør i Kamstrup, Jens Lundgaard, direktør i KommuneKredit og Christian Ibsen, direktør i Concito.

12. nov 2018 Landsmøde

Video: Invester i diversitet

Jette Miller, direktør i De Frie Energiselskaber, gav et indlæg om diversitet i energisektoren. Og hvorfor det er vigtigt at tale om diversitet i energisektoren.

09. nov 2018

Regeringen må tilbage i maskinrummet

Regeringens forslag til en overgangsordning for de elproducerende biomasseanlæg er ikke godt nok. Sådan var den klare melding fra oppositionen, der ikke vil lade varmekunderne betale store ekstraregninger.

09. nov 2018 Landsmøde

Video: Er der investorer til bæredygtighed?

Vi er i gang med verdens største finansielle eksperiment, mener chefstratreg hos Carnegie, Henrik Drusebjerg. Se hans indlæg fra årets landsmøde om villigheden i at investere i bæredygtighed - efterfulgt af en debat mellem Bo Lidegaard fra Politiken, Lars Barfoed fra Energinet, Henrik Drusebjerg og Kim Mortensen.

08. nov 2018

Vandselskaberne vinder sag i Højesteret

Vandselskaberne har netop vundet skattesag i Højesteret, hvormed forbrugerne slipper for et nyt stort skattesmæk. Afgørelsen vækker glæde hos Dansk Fjernvarme.

08. nov 2018

VEKS: Regeringen sender højere varmeregning direkte til Vestegnen

Når elproduktionstilskuddet ophører på de biomassefyrede værker, er der kun varmekunderne til at samle regningen op. Dermed har varmekunderne udsigt til store prisstigninger., skriver VEKS i et indlæg.

07. nov 2018 Landsmøde

Se Mette Frederiksens tale fra årets landsmøde

På landsmødets første dag indtog Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen talerstolen. Den store sal var pakket til randen af deltagere, der ville høre, hvad oppositionslederen havde at sige om fælles løsninger.

06. nov 2018 Landsmøde

Video: Formandens tale på landsmødet

Dansk Fjernvarmes formand Jesper Frost Rasmussen holdt sin første landsmødetale som formand ved åbningen af det 60. landsmøde. Se hele talen her.

02. nov 2018 Landsmøde

Lasse P.N. Olsen: Velkommen til Aalborg

Se eller gense talen fra Lasse P. N. Olsen, formand for Miljø & Energi, Aalborg Kommune, ved åbningen af Dansk Fjernvarmes landsmøde.

01. nov 2018 Landsmøde

Video: Energiministerens tale til landsmødet

Den kommende uge vil vi offentliggøre indslagene fra årets landsmøde. De kommer ikke i fuldstændig kronologisk rækkefølge. Og derfor bringer vi først energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale fra fredag morgen. 

13. nov 2018 Navnenyt

Ny direktør til Odsherred Forsyning

Fanny Villadsen overtager som direktør for Odsherred Forsyning efter Ghita Hansen.

07. nov 2018 Navnenyt

Praktikant til Faglig Afdeling

Ingeniør i energiteknologi er i praktik i Dansk Fjernvarme.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

06. nov 2018

LA afviser nye grønne afgifter

LÆS I DAG: Energispareordning var milliarddyr. Energiforskning får over en halv milliard. Billigere energibesparelser trods højere omkostninger. Krydssubsideringssag lander på Vestagers bord. Repræsentantskaber vedtager storfusion. Overskudsvarmeafgift bremser Stryhns-projekt.

05. nov 2018

Kraftvarmeværker: Energinets ansvar at finansiere sikkerhed i elforsyningen

LÆS I DAG: Esbjerg uenige med Ørsted om varmeløsning. 4.000 kr. mere per husstand på grund af grundbeløb. Prisnomineret varmeværk banker prisen i bund. Glamsbjerg og Haarby er fusioneret. Våd skovflis får Kjellerups varmepris til at stige i 2019. Varmeværk har gjort det attraktivt at udskifte oliefyret. 

02. nov 2018 Presseklip

Bliver fjernvarme et frit valg, må datacentrene lukke varme ud til fuglene

LÆS I DAG: Nyt kæmpe solvarmeanlæg klar til sommer. Energistrategi skal sikre vedvarende energi til alle i Aarhus. Overskudsvarme er taget helt ud af Coops energiprogram. A.P. Møller Holding ser på geotermi i Nordsjælland. Ørsted har ”god og robust” dialog med Esbjerg. Mulig Ørsted-handel gør politikere urolige.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

01. nov 2018 Energibesparelser

Fjernvarmeselskaber reducerer prisen på energibesparelser

På trods af højere omkostninger til tilsyn og kontrol er det i 2017 lykkedes for de danske fjernvarmeselskaber at reducere prisen på at gennemføre energibesparelser. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet.

01. nov 2018 Navnenyt

EWII har fået ny økonomidirektør

Olaf Spliid skifter til EWII efter 32 år hos Bankdata. 

29. okt 2018 Navnenyt

Ny på kontoret i Hornbæk

Nina Skanning er ny hos Hornbæk Fjernvarme.

08. okt 2018 Navnenyt

25 år med samme driftsleder i Sdr. Herred

Karlo Kronborg Andersen fejrer den 1. november 25 års-jubilæum hos Sdr. Herreds Kraftvarmeværker.

03. okt 2018 Navnenyt

HOFOR henter ny kommunikationschef i DR

Anders Kappel får ansvar for HOFOR’s interne og eksterne kommunikation.