12. apr 2021 Kurser & arrangementer

Forstå de nye regler for konverteringsprojekter

Nyt webinar sætter fokus på reglerne for nye og eksisterende fjernvarmeområder

Et nyt regelsæt for konverteringsprojekter er landet, der bl.a. giver muligheder for at se bort fra fossile scenarier. Samtidig er der stadig fjernvarmeområder, hvor ikke alle er tilkoblet fjernvarmen eller hvor enkelte fjernvarmekunder overvejer at søge dispensation fra tilslutnings- eller forblivelsespligten.

Derfor afholder Dansk Fjernvarme et webinar sammen med Advokatfirmaet Energi & Miljø. På webinaret vil vi belyse hvilke regler, der er for nye fjernvarmeområder, og hvilke regler der gælder for eksisterende fjernvarmeområder.

Du bliver klogere på:
Webinaret varer to timer, og du får derfor en grundig indførsel i nye og gældende regler og for både nye og eksisterende områder:

Hvordan skal kommunen forholde sig, når man vil se bort fra fossile scenarier i energiplanlægningen?

Hvordan er godkendelsesprocesserne, når der skal søges om tilskud til udrulning af fjernvarme?

Hvad gælder der for ejendomme, der er omfattet af tilslutningspligt, men som ikke er tilsluttet indenfor 9 års fristen?

Hvordan kan kommunerne i samarbejde med fjernvarmeselskaberne håndtere henvendelser fra kunderne. Hvem har beslutningskompetencen og hvordan er  klagemulighederne?

Og meget mere…

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her

Er webinaret noget for dig?

Webinaret henvender sig til dig, der har ansvar for sager om fjernvarme og/eller arbejder med fjernvarmeprojekter i kommunen og hele godkendelsesprocessen i projekterne, herunder f.eks. konverteringsprojekter.

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.