02. feb 2021 Kurser & arrangementer

Nyhed: Forsyningsjura almen 1 afholdes online

På grund af COVID-19 situationen har du nu mulighed for at deltage på forsyningsjurauddannelsen hjemme foran din egen computer.

Har du styr på de juridiske faldgruber i dit arbejde, og ved du præcis, hvordan du tackler dem bedst muligt? På forsyningsjurauddannelsen får du et 360 graders overblik over forsyningsjura, så du ved præcis, hvor du skal være opmærksom.

Deltag online
Forsyningsjura Almen 1 afholdes over tre formiddage d. 10.-12. marts fra kl. 9-12.

Program

  • 10. marts: Velkommen samt selskabsret og fusioner
  • 11. marts: Myndighed, drift og forberedende arbejde, fast ejendomsregulering og ekspropriation samt aktindsigt og miljøaktindsigt
  • 12. marts: Udbud, indkøb og aftaler samt test og evaluering

Forsyningsjurauddannelsen giver dig det fulde overblik over den lovgivning, der har betydning for forsyningsbranchen. Dette modul giver dig en indføring i de emner, som går på tværs af flere forsyningsretninger. Uddannelsen er forankret i praksis, og der vil indgå aktuelle eksempler, værktøjer og paradigmer, du kan tage direkte med hjem og benytte i dit daglige arbejde.

Læs mere om Forsyningsjura almen 1 og tilmeld dig her.

Er uddannelsen noget for dig?
Forsyningsjurauddannelsen retter sig mod tekniske og administrative medarbejdere indenfor HR, økonomi, kunder samt planlæggere, projekterende og ledere, der har behov for kendskab til den lovgivning, som er gældende på forsyningsområdet.