16. dec 2020 Energi på Toppen

Afgifter og grønne skatter fik virtuelt liv til Energi på Toppen

Den nylige politiske aftale om en grøn skattereform blev taget under behandling, da Dansk Fjernvarme for første gang afholdt Energi på Toppen i webinarform.

Indlægsholdere og deltagere skulle for første gang deltage i Dansk Fjernvarmes Energi på Toppen virtuelt, da arrangementet var omlagt til et webinar på grund af corona.

Det betød dog ingenlunde, at der ikke kom gode pointer og diskussioner ud af formiddagsarrangementet, som denne gang omhandlede den aftale om en grøn skattereform, som regeringen for nyligt indgik med Venstre, Konservative, Radikale og SF.

Blandt indlægsholderne var Klimarådet, som i deres store klimarapport fra marts anskueliggjorde, at en grøn skattereform med en høj ensartet CO2-agift på 1500 kr. pr. ton CO2 i 2030 er et nøgleinstrument for at nå 70 procents-målsætningen.

Og der er bestemt gode takter i aftalen, lød det på dagen fra næstformand, Jørgen Elmeskov.

Aftalen er dog på visse områder stadig for uklar, når det gælder en CO2-afgift. Indtil videre indebærer aftalen, at der indføres en ny energiafgift fra 2023 på industrien og i 2025 for andre sektorer – herunder landbruget. I mellemtiden nedsættes et ekspertudvalg, der skal kigge på, hvordan man kan lave en model for en ny CO2-afgift.

- På nogle punkter er der gode takter i aftalen. Det kan måske være fint nok med nedsættelse af en ekspertgruppe, som kan afklare detaljer for en CO2-afgift. Men med klimamålet i 2030 så haster det. Det er vigtigt, at det ikke fører til unødig forsinkelse af en afgift, sagde Jørgen Elmeskov, der efterlyste klarere ordlyd i aftalen om at forpligte sig til en høj, ensartet CO2-afgift.

Industri melder beskatningssystem klar til afgift
Dansk Industris skattepolitiske chef, Jakob Bræstrup, var af samme holdning, om end der mellem industrien og Klimarådet er uenighed for niveauet for en ny CO2-afgift.

Hos Dansk Industri er der tilfredshed med aftalen på mange stræk, men slog fast, at der med den nuværende beskatningsmodel for CO2 faktisk allerede er grundlag for at udrulle en reform med en højere CO2-afgift for erhvervslivet og industrien.

Det vil være at foretrække, sagde han, frem for de energiafgifter, der er lagt op til, og som kommer til at ramme skævt. Eksempelvis vil de nye afgifter ikke til at give incitament for virksomhederne til at omlægge deres brændselsforbrug fra kul til det noget mindre udledende naturgas.

Specialkonsulent Lars Hansen fra Fjernvarme Fyn gav sine perspektiver med på aftalen om den grønne skattereform, men også afgiftsproblematikker som dobbeltbeskatning af varme fra affaldsforbrænding,

Uenighed blandt støttepartier
Vanen tro blev Energi på Toppen rundet af med politisk debat, og her deltog to af regeringens støttepartier, Enhedslisten og Radikale. Begge partier har været ganske vokale i ønsket om en høj CO2-afgift.

Alligevel valgte Enhedslisten at stå uden for aftalen.

- Aftalen trækker i den forkerte retning. Regeringen leverede ikke på deres udspil. Man endte med at putte hele spørgsmålet om en CO2-afgift over i en ekspertgruppe. Det giver carte blanche til ikke at levere. Det er forfejlet, at man ikke laver en principbeslutning om en fremtidig udformning af CO2-afgift, lød begrundelsen fra klimaordfører Mai Villadsen for at stå uden for aftalen.

Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, delte frustrationen over, at der har været mange tilløb til en endelig beslutning om en CO2-afgift, men forklarede endvidere, at deltagelse i aftalen giver partiet mulighed for at bide sig fast i bordpladen og holde både regeringen og Venstre og Konservative på den anden side af den politiske midte op på tilkendegivelserne i aftalen.

Enighed om fjernvarmens rolle
Diskussionerne om energi- og klimaskatter ledte også diskussionerne hen på fjernvarmens konkurrencesituation over for individuelle varmepumper, der med en markant sænkede elvarmeafgift risikerer at gøre et indhug i kollektivt forsynede områder.

Her var der bred enighed mellem industrien, Brian Vad og de to ordførere, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt.

- Der, hvor der skal være fjernvarme, skal vi ikke give mulighed for individuel opvarmning, så muligheden for at støtte grøn fjernvarme går tabt. Det bør indgå i indretningen af fremtidens energisystem, sagde Jacob Bræstrup.

- Jeg siger til alle, der står over for valget om at udskifte deres fossile opvarmning, at de bør vente en omgang og snakke med deres fjernvarmeselskab, før de skifter til varmepumpe. Jeg hepper på fjernvarmeselskaberne før varmepumperne, lød det fra Kathrine Olldag.

Professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen gjorde det klart, at en høj CO2-afgift alene ikke kan få boligejerne over på fjernvarme og grøn opvarmning. Der skal også andre værktøjer i brug.

- Der er brug for varmeplanlægning. Vi skal se på elvarmeafgiften, som er blevet alt for lav og skæv. Det betyder, at folk med individuelle varmepumper får næsten alt for lave elpriser på opvarmning.