11. mar 2020 Corona

Coronavirus og Dansk Fjernvarmes arrangementer

Coronavirus / Covid-19 har fået tag i Danmark. Her kan du blive klogere på, hvordan skal du forholde dig, hvis du er tilmeldt et kursus eller andet arrangement hos Dansk Fjernvarme den kommende tid. 

PÅ GRUND AF MYNDIGHEDERNES SENESTE UDMELDING, UDSKYDER DANSK FJERNVARME FORELØBIGT ALLE KOMMENDE KURSER OG ARRANGEMENTER.

Alle berørte deltagere, undervisere og indlægsholdere vil blive kontaktet af Dansk Fjernvarme.

Hos Dansk Fjernvarme er sikkerheden for vores kursister og undervisere af højeste prioritet. Vi følger derfor situationen tæt og retter os efter myndighedernes anbefalinger.

Hvis du er tilmeldt et kursus eller andet arrangement hos Dansk Fjernvarme, og du er i tvivl om hvordan du skal forholde dig, bedes du sende en mail til tilmelding@danskfjernvarme.dk. 

Derudover anbefaler Dansk Fjernvarme, at alle følger sundhedsmyndighedernes råd om forebyggelse af smitte:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme - ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre tage hensyn

Du kan læse meget mere om hvordan Dansk Fjernvarme forholder sig til corona / Covid-19 på denne side