09. mar 2020 PULS

PULS2020: God ledelse i den grønne omstilling

Hvordan kan fjernvarmesektoren bidrage bedst til Danmarks ambitiøse klimamål? Og hvad skal lederne i branchen gøre? Det kigger vi på til årets PULS d. 18. juni. 

PULS 2020
Tag pulsen på branchen d. 18. juni og deltag sammen med mere end 250 andre bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere fra fjernvarme- og forsyningsbranchen. Foto: Jesper Voldgaard.

Når mere end 250 bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere fra fjernvarme- og forsyningsbranchen samles til PULS d. 18. juni, er det 8. gang arrangementet afholdes. Det sker i det store telt bag Fjernvarmens Hus i Kolding og hvis du spørger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen, er formålet med det store sommerarrangement helt klart:

- Fjernvarmebranchen skal gå forrest i den grønne omstilling. Vi kommer til at spille en kæmpe rolle i Danmarks mål om at reducere vores CO2-udslip med 70 % i 2030, og vi skal gå forrest i at støtte FN’s verdensmål og tænke god ledelse ind i den grønne omstilling. Det er det, vi tager fat i, når vi samler branchen til PULS i år, lyder det fra direktøren.

Få de rigtige redskaber med hjem
Til PULS er der fokus på Politik, Udvikling, Læring og Samarbejde, og vi starter dagen med en række indlæg i det store telt. Her kan du blandt andet glæde dig til at høre mere om hvordan du får taget hul på arbejdet med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, hvordan andre i branchen har gjort og hvordan fjernvarmen kan spille en rolle i klimaudfordringen. Vi stiller også skarpt på områder som digitalisering, strategisk energiplanlægning og sektorkobling.

Efter frokost vil der være mulighed for at deltage på en mini-session, hvor du kan komme mere i dybden med et af de områder, der interesserer dig mest, og hvor du går fra lokalet med helt konkrete redskaber til, hvordan du kan arbejdere videre med emnet, når du er tilbage på kontoret. På linket nederst på siden, kan du se hele PULS-programmet og læse mere om de fem mini-sessioner, du kan vælge imellem. 

Er du en af de hurtige?
Der er penge at spare, hvis du er hurtigt ude. Tilmeld dig inden 1. april og kom med til sidste års pris.

Se hele programmet og tilmeld dig her.