23. apr 2019 Kurser & arrangementer

Et år med GDPR er gået – men hvad nu? 

Der er gået et år med persondataforordningen (GPDR), og nu er det tid til at gøre status. Har du styr på det hele?  

Et år er gået med persondataforordningen, og nu er det tid til at gøre status
Deltag på en spændende temadag: Et år med persondataforordningen.

Det er tid til at gøre status på GPDR. Hvad har du styr på, hvad skal du have lavet, og hvad mangler du at få styr på? Få svarene på en kommende temadag.

 

Dato: 22. Maj

Sted: Fjernvarmens Hus, Kolding

 

På temadagen gør vi status efter det første år, og vi får klarlagt hvad vi er i mål med, og hvad vi mangler at få styr på. Derudover taler vi om, hvad Datatilsynet har fokus på, og om det påvirker det arbejde, som vi hidtil har udført. Du vil i øvrigt blive fortrolig med, hvordan du skal reagere på en henvendelse fra Datatilsynet og få helt styr på dine databehandleraftaler.

 

Er du sikker på, at din IT-leverandør har helt styr på GDPR og lever op til kravene? Og hvordan sikrer du dig, at de gør? Alt dette bliver du klogere på, når Dansk Fjernvarme inviterer inden for til en spændende og informativ temadag.

 

Er temadagen noget for mig?
Temadagen henvender sig i høj grad til ledende medarbejdere, som gerne vil have helt styr på GDPR, eller administrative medarbejder som skal efterleve kravene i persondataforordningen til hverdag.

 

Derudover vil der være afsat megen tid til sparring og erfaringsudveksling, så du bliver klogere, på hvordan andre, der sidder med de samme problemstiller i hverdagen, håndterer dem.