28. mar 2019 Energi på Toppen

Fælles sprog om klimaforandringer skal bekæmpe klimaangst

Vi mangler et sprog for at kunne tale med børn om klimaforandringerne, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Vi har talt med hende forud for Energi på Toppen den 10. april. 

 

Hvilken vej skal vi? Vi mangler et kompas i forhold til at kunne snakke om klimaforandringer med børnene, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der ser flere klimaangste børn, der er bange for, at "jorden brænder op".

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen ser flere og flere børn, der er angste for klimaforandringerne og tror, at ”jorden brænder op” eller at ”flodbølgen kommer.” Hun mener, at der er paralleller at trække fra angsten for atomkrig i 70’erne og til nutidens angst for klimaforandringerne. Men hun mener også, at der er forskelle:

 

- Hver generation har haft noget, den var bange for. I min barndom i 50’erne var det den kolde krig, hvor vi lærte, at vi skulle smide os under bordene, hvis der kom bomber. Men angsten dengang var mere konkret og forståelig, og vi vidste, hvad løsningen var, hvis den skulle fjernes, forklarer Margrethe Brun Hansen.

 

- Det der dog gør klimaforandringerne en lille smule anderledes er, at børn og unge i dag har adgang til medier og alverdens viden. Samtidig er de også meget mere inddraget end tidligere, og når de voksne signalerer magtesløshed i forhold til at have styr på løsningerne, bliver børnene naturligt nok også angste for, om vi har fod på det.

 

Vi skal have ord for klimaforandringerne
Margrethe Brun Hansen mener, at angsten kan have mange udtryksformer, men at der er en risiko for, at når man bliver bange, risikerer man at reagere voldeligt eller aggressivt. Hun forklarer, at der ved de unges nylige klimastrejker blev råbt fascistsvin og nærmest opstod en lidt lynchagtig stemning.

 

- Når der skabes frygt, kan vi blive aggressive og voldsomme. Der opstår en form for vrede mod den ældre generation, som bare har brugt og brugt af jordens ressourcer, men nu ikke kan finde løsninger på, hvad der skal gøres. Derfor er det afgørende, at vi – både voksne og børn – får skabt et sprog for, hvad det her drejer sig om. Det har vi ikke endnu, fordi det er relativt nyt at snakke om klimaforandringer, siger Margrethe Brun Hansen.

 

Hun mener, at det er voksnes opgave at forklare børnene, hvad CO2 eksempelvis er, og at de ikke skal udstråle, at de er bange og at politikerne er rådvilde.

 

- Vi skal tage hensyn til børnenes alder. Vi skal droppe dramaet om at jorden går under, og især de 0-6 årige skal beskyttes med fortællinger om, at hvis vi kan hjælpes ad i flok, kan vi passe på kloden. De større børn har behov for at få anvist handlingsmuligheder, så de ved, hvad de selv kan gøre, siger Margrethe Brun Hansen.

 

- Vi mangler et sprog for det her. Det kunne være fint med en håndbog til de voksne, så de kan tale med børnene om det her i stedet for at skyde ud i verden, at ”nogen andre skal tage affære.”       

 

Margrethe Brun Hansen kan høres på konferencen ”Klima – dit eget eller fælles ansvar” den 10. april på BLOX i København. Her deltager også Lisbeth Knudsen, redaktør på Mandag Morgen, Anders Eldrup, formand for Kommissionen for grøn omstilling af personbiler og Christian Ibsen, direktør i Concito.

 

Se program og meld dig til

 

 

,