31. jan 2019 Kurser & arrangementer

Projektforslag iht varmeforsyningsloven

Har du ansvaret for projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven og relevante bekendtgørelser? Så er dette den helt rigtige mulighed for dig, der søger en øget forståelse for proceduren eller trænger til at blive ajourført med nye regler inden for området.
 

Dato: 08. maj 2019
Sted: VEKS, Hvidovre (Vestegnens Kraftvarmeselskab)
 
Der er høj tilfredshed blandt tidligere deltagere på dette kursus, som giver dig mulighed for at blive gode venner med Varmeforsyningsloven og udarbejdelse af projektforslag. Det er især de gode cases, som inddrages i undervisningen, som giver et dybdegående indblik i, hvordan tingene ser ud i praksis.
 
Bliv opdateret på de nyeste regler
Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven er et trin I-kursus. På kurset får du en øget forståelse for selve proceduren, og du er herefter fortrolig med at udarbejde mindre projektforslag til fremsendelse og godkendelse i kommunen. Du lærer desuden at blive rigtig god til at være aktiv i varmeplanlægningen – et fundament for fremtiden.
 
Selvom du allerede i dag udarbejder projektforslag, er kurset stadig meget relevant, da du bliver ajourført med nye regler på området. Derudover får du ny inspiration til, hvordan du nemmere/bedre kan udarbejde projektforslag indenfor tilslutning, netudvidelser og på produktionsområdet.