17. mar 2016

PSO-usikkerhed lukker kraftvarmeværker

Trods flere løfter om at finde erstatning for det grundbeløb, der bortfalder ved udgangen af 2018, er fremtiden fortsat meget uklar for de kraftvarmeværker, der sikrer el i kontakten, når vindmøllerne ikke snurrer.

Vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke
- Skiftende regeringer har i den grad forsømt at finde løsninger for kraftvarmeværkerne, når grundbeløbet forsvinder, siger Dansk Fjernvarmes vicedirektør, Kim Behnke. Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

I den PSO-prognose, som Energistyrelsen har fremlagt, gøres det klart, at grundbeløbet, som kraftvarmeværkerne modtager for at levere regulerkraft til elsystemet, når vindmøllerne ikke snurrer, forsvinder efter 2018.  

I 2004 vedtog Folketinget, at de decentrale kraftvarmeværker skulle på markedsvilkår og fik 15 år til at tilpasse sig. Forudsætningen var, at elprisen ville stige og dermed sikre grundlaget for både de decentrale kraftvarmeværker og de store centrale kraftværker.  

I november 2014 erkendte den daværende klima- og energiminister og ordførerne, at elprisen i mellemtiden mest er faldet, og at grundlaget for, at de mange decentrale kraftvarmeværker kan have samproduktion af el og varme, forsvinder, hvis man blot fjerner det særlige grundbeløb, som kommer fra PSO-afgiften.  

Fjernvarmen efterlyser den varslede plan
Det blev aftalt, at Energistyrelsen i foråret 2015 skulle fremlægge en plan. Nu et år senere er denne plan ikke udarbejdet endnu. Men som det fremgik af Energistyrelsens opdatering af prognosen for PSO, så vil de decentrale kraftvarmeværker nu miste hele 2,54 milliarder kroner fra 2019.  

- Skiftende regeringer har i den grad forsømt at finde løsninger for kraftvarmeværkerne, når det såkaldte grundbeløb fra PSO-ordningen forsvinder fra 2019. Kraftvarmeværkerne vil miste årlige bidrag på over 2,5 milliarder, penge som de hidtil har modtaget for at være til rådighed for elsystemet til timer uden blæst, siger vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke og fortsætter:  

- Vi har ventet i snart et år på en plan fra Energistyrelsen, som skal gøre det muligt at fastholde store og mindre kraftvarmeværker i Danmark.  

Dansk Fjernvarme forudser, at en række kraftvarmeværker vil være nødsaget til at dreje nøglen om, hvilket kan få yderligere konsekvenser for elsystemet.  

- Pengene skal ikke gå til at sikre bedre fjernvarme, men at fastholde et stort kraftvarmeværk til gavn for forsyningssikkerheden i det samlede el system. Store og små kraftvarmeværker er under hastig afvikling og det kan true forsyningssikkerheden for elsystemet, siger Kim Behnke.   

Centrale kraftværker rammes
Bortfald af grundbeløbet sker samtidig med, at også de centrale kraftvarmeværker har store vanskeligheder som følgende af faldende elpriser. Senest har man i Aalborg været nødsaget til at annoncere en kæmpe forhøjelse af fjernvarmeprisen med 2.000 kroner om året for en standardfamilie. Pengene skal ikke gå til at sikre bedre fjernvarme, men at fastholde et stort kraftvarmeværk i byen. Store og små kraftvarmeværker er under hastig afvikling, og det kan true forsyningssikkerheden for elsystemet.  

- Vi har brug for løsninger. Det hjælper ikke noget at lade tiden gå uden handlinger. I vores naboland Tyskland har man netop indført ”KWK-Zuschläge” reglerne, hvorefter man giver op til 33 øre/kWh elproduktion fra effektive gasenheder. Der er derfor ingen som helst chance for at hverken centrale danske kraftvarmeværker eller de mange decentrale enheder kan konkurrere på disse vilkår. Dansk kraftvarme vil blive lukket ned i et hidtil uset omfang. Derfor skal ministeren på banen med løsninger. At trække 2,5 milliarder ud af sektoren, før der er fundet varige løsninger er direkte uansvarligt, siger Kim Behnke.