25. mar 2021 Kurser & arrangementer

Dansk Fjernvarme præsenterer "hybridmøder"

Coronavirus stiller krav til afviklingen af kurser og arrangementer hos Dansk Fjernvarme, der nu blandt andet tilbyder ”hybridmøder”, som er en blanding af fysisk og online deltagelse.

Dansk Fjernvarme tilbyder nu, at man som deltager på et kursus eller et arrangement kan vælge, om man vil deltage fysisk eller være med hjemmefra over sin computer.

Dansk Fjernvarme har nu i mere end et år afviklet kurser og arrangementer i skyggen af corona-restriktionerne. Det sker fortsat, og kurserne bliver udviklet løbende, så Dansk Fjernvarme hele tiden imødekommer myndighedernes krav til sikkerhed og sundhed.

Som noget nyt tilbyder Dansk Fjernvarme fremover såkaldte ”hybridmøder”, hvor man kan deltage i udvalgte temadage, kurser m.m. enten via fysisk fremmøde eller virtuelt, hvor man sidder hjemme og deltager fra sin egen computer.

- Det giver mulighed for, at og flere kan deltage og få ny viden og dele erfaringer trods eventuelle begrænsninger for fysisk fremmøde. Men samtidig giver hybridmøderne også bedre mulighed for at samle deltagere fra et større geografisk område, fordi man som deltager kan spare transporttid, forklarer Lisbeth Aagaard Mountfield om det nye tiltag.