10. feb 2021 Kurser & arrangementer

Allerede 50 tilmeldte til webinar om restanceinddrivelse

Dansk Fjernvarme tilbyder et helt nyt webinar den 4. marts, som sætter fokus på ejer, lejer og mellemperiode ved restanceinddrivelse

Til trods for Corona virussen er der stadig masser af ny viden, som skal ud at flyve og deles i hele fjernvarme- og forsyningsbranchen. Derfor har Dansk Fjernvarme udviklet et nyt webinar, som omhandler restanceinddrivelse og helt specifikt; ejer, lejer og mellemperioden.

Webinaret har længe været efterspurgt af Dansk Fjernvarmes medlemmer, hvilket også er tydeligt at se, da allerede 50 har tilmeldt sig webinaret.

Webinaret afholdes den 4. marts fra kl. 10.00 – 11.00, og du har stadig mulighed for at deltage.

Webinaret henvender sig til dig, der arbejder med administration og regnskab i et fjernvarmeselskab, og som ønsker at blive klogere på restanceinddrivelse særligt vedrørende ejer, lejer og mellemperiode.

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her.

 

Webinarets indhold
På webinaret kan du se frem til at vi bl.a. gennemgår:

  • Hvornår er der tale om et direkte kundeforhold eller en aftale med et boligselskab?
  • Mellemperioden – hvad er det?
  • Hvad hvis en lejer bare forsvinder om natten? Og er Er boligselskabet forpligtet til at underrette fjernvarmeselskabet?
  • Lejer dør – hvornår kan boligselskabet/ejeren råde over lejligheden?
  • Er ejeren forpligtet til at betale det faste bidrag i mellemperioden?

Derudover gennemgås også forhold i forbindelse med aftaler med erhvervsvirksomheder.

Du kan læse mere om webinaret og hvordan du deltager på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.