14. jan 2021 Corona

Vaccine på vej til forsyningssektoren

Medlemmer bedes levere oplysninger til Dansk Fjernvarme, som Energistyrelsen skal bruge til at planlægge vaccination af personer med vitale funktioner. 

De danske sundhedsmyndigheder er i gang med at planlægge vaccination af personer med vitale funktioner i forsyningssektoren, herunder fjernvarmsektoren.

I den anledning har Energistyrelsen bedt Dansk Fjernvarme om at indsamle oplysninger om antal personer og hvilke funktioner hos fjernvarmeselskaberne, der skal omfattes af en forestående vaccination.

Det kan omfatte bl.a. kontrolrum, vagtgående service, driftspersonale og andre med vitale funktioner for opretholdelse af forsyningssikkerheden hos fjernvarmeværkerne.

Fra Dansk Fjernvarme udsender vi et Survey Xact spørgeskema fredag den 15. januar, som vi vil bede alle om at udfylde og returnere inden den 29. januar 2021. Dansk Fjernvarme vil efterfølgende skabe overblik over tilbagemeldingerne og levere det videre til myndighederne, så vaccinationerne kan planlægges.

Sundhedsmyndighederne vil, så snart de er klar, melde yderligere ud om kontakt til den enkelte medarbejder og bestilling af tid for vaccinationen. Af hensyn til GDPR reglerne skal dette ske direkte fra Sundhedsmyndighederne. Fra Dansk Fjernvarme vil vi udsende vejledninger, så snart vi har dem.

Hvis I ikke har modtaget Survey Xact spørgeskemaet senest den 15. januar 2021, så kontakt venligst Emil Bøilerehauge emb@danskfjernvarme.dk