19. jun 2020

Gaskonverteringer kan skabe grønt jobboom

Fjernvarmeselskaberne kan skabe 13.000 årsværk frem mod 2024, hvis politikerne åbner for en konverteringsbølge fra gas til grøn varme for 110.000 danske boliger. Frem mod 2030 vil konverteringen kunne omfatte 170.000 boliger.

Gravearbejde
Der bliver masser af job, hvis konverteringsbølgen sættes i gang – 13.000 årsværk alene frem mod 2024 – fremgår det af analysen. Foto: Nils Rosenvold.

Regeringens plan om grøn omstilling kan få en kickstart, hvis fjernvarmeselskaberne kan sætte gang i en massiv konvertering fra fossil opvarmning til grøn varme. Det viser en ny analyse, som COWI har udført i samarbejde med Grøn Energi, udarbejdet til Danfoss, Grundfos, LOGSTOR, A.P. Møller Holding, Kamstrup og Dansk Fjernvarme.

Analysen viser, at konverteringen vil bidrage væsentligt til regeringens ambitiøse mål om reduktion af CO2-udledninger og samtidig skabe et tiltrængt løft til beskæftigelsen. Dermed vil konverteringsbølgen ikke alene indfri på klimaambitionerne, men også bidrage til, at samfundet løfter sig ud af det beskæftigelsesmæssige hul, som coronaepidemien har skabt.

Analysen – ”Beskæftigelse i fjernvarmesektoren” – har både et kort sigte frem mod 2024 og et længere sigte mod 2030, der er det mål, som regeringen har arbejdet med i forhold til at reducere de danske CO2-udledninger med 70 procent.

2024 og 2030
På den korte bane – frem mod 2024 – konkluderer analysen, at fjernvarmeselskaberne rundtom i Danmark kan konvertere 110.000 boliger til fjernvarme. Det vil give 13.000 årsværk over hele perioden, og samtidig vil det resultere i en samlet CO2-reduktion på 420.000 tons.

Hvis man ser på den lidt længere bane frem mod 2030, vil konverteringen samlet kunne føre til, at 170.000 boliger går fra sort til grøn varme. Det samlede antal årsværk vil for hele perioden udgøre 18.000, mens CO2-reduktionen vil være på 740.000 tons. Dermed vil CO2-reduktionen alene udgøre 3 procent af det samlede mål for CO2-reduktion, som regeringen har lagt op til frem mod 2030. Ifølge analyseenheden Grøn Energi vil det svare til den samme CO2-reduktion som ved konverteringen af knap 300.000 benzindrevne biler til el.

Ambitiøs målsætning
Konklusionen i analysen passer ind i det såkaldte varmeudspil, som regeringen præsenterede for et stykke tid siden.

Regeringen vurderer således, at 20.000 til 40.000 oliefyr og 50.000 til 80.000 gasfyr i perioden 2020-24 skal omstilles til grøn varme.

Analysen peger på, at de konverteringspotentielle boliger fortrinsvis findes i byer, og dermed er fjernvarme en oplagt mulighed for en fremtidig bæredygtig varmeforsyning som alternativ til den varmeforsyning, der i dag er baseret på fossil energi.

Samtidig passer konverteringsbehovet ind i den overordnede målsætning, som Dansk Fjernvarme har sat op, hvor fjernvarmeselskaberne frem mod 2030 skal levere opvarmning til de cirka 500.000 boliger, der i dag fortsat bruger naturgas eller olie til opvarmning. Hovedparten af de boliger skal forsynes med fjernvarme, som vi kender det i dag, men for en del af boligerne vil det ikke være muligt – enten af tekniske eller økonomiske årsager. Her peger Dansk Fjernvarme på, at det kan ske via lokale fjernvarmenet eller ”nærvarme”, hvor fjernvarmeselskaberne står for driften af individuelle varmepumper.

Markante investeringer
Intet er som bekendt gratis, og den grønne konverteringsbølge kræver markante investeringer. Det samlede investeringsbehov anslås i analysen til at være på lige omkring 28 milliarder kroner – fordelt med 18 milliarder kroner til udbygning af distributionssystemerne og 10 milliarder kroner til udvidelse af det nuværende produktionssystem.

For distributionssystemerne har COWI i sin analyse bl.a. gjort brug af en medlemsundersøgelse, som Dansk Fjernvarme tidligere på året gennemførte. Her blev medlemmerne bedt om at vurdere potentialet for gaskonverteringer, som de selv samlet har sat til 170.000 bygninger.

COWI har kombineret det med en række forudsætninger om bl.a. installation af målere, fjernvarmeunits og rørlægning. Investeringsbehovet ender derefter på knap 18 milliarder kroner fordelt med 6,8 milliarder kroner i direkte investeringer og 11,1 milliard kroner i indirekte investeringer.

Produktionskapaciteten
Den væsentlige udvidelse af varmegrundlaget medfører også et markant og nødvendigt behov for en udvidelse af varmeproduktionskapaciteten. Den del af den grønne konverteringsbølge anslår COWI til at have en værdi på omkring 10 milliarder kroner.

Der bliver i analysen lagt op til, at den øgede kapacitet af varmeproduktionen næsten udelukkende bliver baseret på elbaserede varmeforsyningsløsninger.

Det omfatter i høj grad eldrevne varmepumper og i mindre grad elkedler, fremgår det af analysen. COWI vurderer således, at de 170.000 boliger har et nettovarmebehov på ca. 4.400 GWh, og at varmetabet i de nye fjernvarmedistributionssystemer kan forudsættes at være 600 GWh. Det samlede varmeproduktionsbehov bliver således 5.000 GWh.

Det fører til, at analysen forudser et behov for grundlastkapacitet svarende til 1,2 GW, som vil kunne dække lidt mere end 80 procent af det udvidede varmebehov.